Gerhard 3, også kaldet Den kullede Greve (kullet=skaldet) var søn af grev Henrik 1 af Holsten, og han måtte kæmpe mod sin farbror Gerhard 2, indtil han i 1312 kunne kalde sig greve af Rendsborg. Borgen Rendsborg var grundlagt i 1000-tallet af en af Svend Estridsens sønner, Bjørn, som en grænseborg mellem Slesvig og Holsten. I år 1200 sad Adolf 3 på borgen, men den blev erobret af Knud 6, som udvidede den og byggede en ny bro over Ejderen.
Gerhard ernærede sig i sin ungdom som professionel soldat, hvor han anførte en hær af lejesoldater. På den måde deltog han i kampe både i Sverige og i Danmark, hvor han en tid tjente under Erik Menved. Christoffer 2 var i konstant pengenød og pantsatte store dele af Danmark til Gerhard og Gerhards fætter, Johan. Gerhard var nu den relle leder af landet, og i 1326 indsatte han den 10-årige Valdemar 3 som dansk konge. Valdemar blev dog afsat igen i 1330, hvor der var oprør blandt danskerne. I perioden 1326-1330 var Gerhar 3 så hertug i Sønderjylland under navnet Gerhard 1. Han var også hertug over Jylland og Fyn, og dette fortsatte efter at Christoffer døde i 1332, hvor der var interregnum i landet frem til 1340. Her blev Gerhard dræbt af Niels Ebbesen i Randers. Efter drabet, førte hans to sønner liget til Itzehoe, hvor han blev begravet i klosterkirken, St. Laurentius Kirche
