Valdemar den 3 (1314-1364)

Valdemar var søn af hertug Erik 2 af Sønderjylland og dermed tipoldebarn af kong Abel. Han blev hertug af Slesvig (Sønderjylland) (som Valdemar 5) efter faderens død i 1325, men allerede 7. juni 1326 blev den da 11 årige Valdemar hyldet som dansk konge på Viborg Landsting, mod at han afgav hertugtitlen over Slesvig til Gerhard 3, som var hans morbror. Hyldningen skete på foranledning af Gerhard 3 , som sammen med Johan af Holsten og en række danske stormænd havde fordrevet Christoffer 2 fra landet. Det var reelt Gerhard, som styrede landet, og det var også Gerhard, som i 1330 tog kronen fra Valdemar og gav den tilbage til Christoffer, mod at Valdemar genvandt hertugtitlen over Slesvig. Valdemar følte sig misbrugt i magtspillet af Gerhard 3, som ud over at have frataget ham kongemagten også sad på det meste af Slesvig. I 1340 fik han pant i Nørrejylland mod at give Slesvig i len til Gerhard. Han støttede sin svoger, Valdemar Atterdag, i forhandlingerne med Gerhards sønner efter dennes død i 1340. Valdemar havde næsten ingen landområder tilbage og sad til sidst som hertug i Sønderborg. Han giftede sig med Richardis af Schwerin, men formentlig først efter 1330, således at Richardis ikke opnåede at blive dansk dronning. Valdemar 3 døde i 1364.

Valdemar 3’s kongesegl

Valdemar 3’s grav

Valdemar 3 er formentlig enten begravet i Sønderborg i den nu forsvundne Skt. Nikolaj Kirke eller i domkirken i Slesvig. Skt. Nikolaj Kirke forsvandt helt ved reformationen, men man mener, at den har ligget ved den nuværende Rosengade i Sønderborg.

Døbefonten fra Sankt Niklaj Kirke. Sønderborg Slot

Valdemar 3 døde i 1364 og er formentlig begravet i Slesvig Domkirke / Sankt Nikolaj Kirke, Sønderborg