Christopher 2. (1276-1332)

Christoffer 2’s grav

Da Erik Menved døde barnløs i 1319, blev hans bror, Christoffer 2 , valgt til konge. Christoffer var i 1300 blevet gift med den 15-årige Eufemia af Pommern. Han måtte underskrive en meget hård håndfæstning, som gjorde landets gæld til hans personlige gæld og samtidig fratog ham muligheden for at betale den, da han fik meget begrænsede muligheder for at opkræve skatter. Store områder var pantsat af Erik Menved, og disse områder svarede for det første ikke skat til kongen, og for det andet havde han ikke midler til at frikøbe dem. Christoffer afgav den kongelige borg Hammershus tilbage til ærkebispesædet for i det hele taget at kunne blive kronet. Christoffer involverede sig i nordtyske stridigheder, hvor han tog parti mod Henrik Løve af Mechlenburg og påtog sig nye forpligtelser. Dog endte det med fred med Henrik Løve, og Christoffer blev anerkendt som lensherre over Rostock. Et nyt problem opstod i 1325 med Erik 2‘s død. Erik havde været hertug i Slesvig og var gift med Adelheide, som var søster til grev Gerhard 3 af Holsten. Sammen havde de sønnen Valdemar, og i 1326 krævede Gerhard, at hans nevø Valdemar skulle være dansk konge. Kravet blev støttet af grev Johan af Holsten, som var Gerhards fætter og søn af Erik Klippings hustru, Agnes. Det komtil et oprør i 1326 ledet af nogle danske stormænd støttet af de to holstenske grever. Efter et slag ved Slesvig flygtede Christopher ud af landet og tog statskassen med sig. For disse midler lejede han hjælpetropper i Tyskland og vendte tilbage til Vordingborg, dog kun for endnu engang at blive tvunget til at flygte efter en belejring af borgen. Herefter blev den 11 årige Valdemar 3 indsat som konge. Han var styret af sin morbror Gerhard og overgav ham Slesvig, så de to hertugdømmer Slesvig og Holsten nu var forenet. Der fulgte nu tre år med stridigheder mellem de holstenske grever og med Christoffer i udlandet, så landet eksisterede i realiteten ikke længere. I 1329 kom Christoffer tilbage og deltog i intrigerne. Resultatet blev, at han fik kongemagten tilbage i 1330 men var stort set uden land. Johan havde fået Sjælland, øerne og Skåne og Gerhard havde fået Jylland og Fyn. Christoffer døde på Falster i 1332, hvorefter der fulgte et interregnum på 8 år frem til 1340.