Svend Estridsen (1022-1074/76)

Buste af Svend Estridsen udført på grundlag af hans kranium fra Roskilde Domkirke.

Ved Magnus den Godes død i 1047 efterlod han Norge til sin fars fætter, Harald Hårderåde, som havde opholdt sig bl.a. i Konstantinopel med en vikingehær siden slaget ved Stiklestad i 1030. Danmark blev overladt til Svend Estridsen, søn af Knud den Stores søster, Estrid og hendes mand, Ulf Jarl, som i 1026 blev dræbt af Knud. I Svends regeringstid, var landet udsat for mange angreb fra Harald Hårderåde. Bl. a. blev Hedeby brændt i 1050, hvor også Aarhus (Aros) blev hærget, og kirken, en forløber for Vor Frue Kirke, blev brændt. Hedeby blev ikke genopbygget, men i stedet grundlagde man byen Slesvig i bunden af Slien og byggede en domkirke. Svend følte, at regeringsbyen, Roskilde, var truet af angreb og anlagde en spærring ved Skuldelev, hvor han sænkede 6 udtjente skibe. Disse er senere fundet og nu udstillet på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Roskilde Fjord set fra Skuldelev Havn. Man ser den lille ø, Peberholm, hvorfra der under Svend Estridsen mod øst blev anlagt en spærring bestående af 6 sænkede skibe
Skuldelev 3 er en kystfarer beregnet til sejlads i de indre danske farvande og Østersøen. Besætningen har været 5-8 mand. Længden er 14 meter og dybgangen er kun 90 cm.
Skuldelev 3
Skuldelev 5 er et mindre krigsskib af typen snekke. Det var bemandet med 30 mand og et af de mindre skibe i en krigsflåde.
Skuldelev 2 er et langskib af typen skeid. Det var bemandet med 60-80 mand og var et af de store skibe i en krigsflåde. Det var ideelt til lange sejladser f.eks. over Nordsøen. Skibet er bygget af irske egetræer i Dublin.
Havhingsten er en rekonstruktion af langskibet, Skuldelev 2. Man har testet skibets sødygtighed ved sejlads fra Roskilde over Norge og Skotland til Irland og tilbage igen.

I 1062 kom det til et afgørende slag mellem Svend og Harald Hårderåde i bugten ved Halmstad. Her udløber Nisåen (Nissan), og slaget kaldes slaget ved Niså. Harald vandt slaget, men sejlede alligevel hjem til Norge. En af deltagerne på dansk side var Skjalm Hvide.

Nissans udløb i Halmstad. Her stod søslaget for ca. 960 år siden.

Svend hævdede sin selvstændighed over for biskoppen i Bremen, og fik indflydelse på valget af bisper til landets nyoprettede stifter. De 8 stifter var: Slesvig, Ribe, Aarhus, Viborg, Vendsyssel, Odense, Roskilde og Lund.

De 8 stifter fra Svend Estridsens tid. Børglum Kloster

De første biskopper i Vendsyssel havde sæde i Vestervig. Senere flyttede bispesædet til Børglum.

Børglumstenen blev fundet i et markdige i 1993. Det er muligvis et indstiftelsesbillede til en trækirke, og ansigtet kan forestille Svend Estridsen
Rekonstruktion af motivet på Børglumstenen. Man ser et langhus med kors på gavlene, som antyder en kirke. Figuren forstiller en kristen konge (kors og krone). Erik Jensen

Den første frådstenskirke i Roskilde blev bygget som afløser for Harald Blåtands Trefoldighedskirke, og man byggede domkirken i Lund samt Dalby Kirke tæt på Lund. Både Lund og Dalby blev stiftsbyer med hver sin biskop. Svend opgav i første ogang at gå i fodsporet på sin morfar, Svend Tveskæg og sin onkel Knud den Store og fætter Hardeknud med hensyn til at genvinde kongemagten i England. Men i 1069 udrustede han en dansk flåde, som ledet af Svends bror, Asbjørn, sejlede til England med sønnerne Harald (Hen) og Knud (den Hellige). Her erobrede de York sammen med Edgar Aetheling, som blev indsat som konge. Den danske styrke blev dog betalt af Vilhelm Erobreren til at vende hjem, og Edgar flygtede til Skotland.

Ved Svends død i 1074/1076 efterlod han sig i omegnen af 14 sønner med mange forskellige mødre – de fleste friller. Svend havde kortvarigt været gift med en datter af den svenske konge, Anund Jacob og også med Anund Jacobs enke, Gunhild Svendsdatter. Dette ægteskab blev betragtet som blodskam af kirken, og Svend blev tvunget til at opløse det. Grunden var, at Gunhild var Svends halvkusine. Gunhilds mor var, Holmfrid, var datter datter Erik Segersäl og Gunhild af Polen, mens Svends mor, Estrid, var datter af Gunhild af Polen og Svend Tveskæg.

Svend Estridsen er også kendt for at have fortalt om sine forfædre til Adam af Bremen, som skrev værket om Hamborg-bispernes historie. Dette værk indeholder den første samlede fremstilling af Danmarks historie.

Svend Estridsen døde i 1074 i Søderup umiddelbart efter, at han havde holdt ting på Urnhoved.

På Urnhoved Tingsted er begivenheden markeret

Svend Estridsen er begravet i Roskilde Domkirke