Svend Estridsen (1022-1074)

Svend Estridsens grav

Ved Magnus den Godes død i 1047 efterlod han Norge til sin farbror, Harald Hårderåde, som havde opholdt sig bl.a. i Konstantinopel med en vikingehær siden slaget ved Stiklestad i 1030. Danmark blev overladt til Svend Estridsen, søn af Knud den Stores søster, Estrid og hendes mand, Ulf Jarl, som i 1026 blev dræbt af Knud. I Svends regeringstid, var landet udsat for mange angreb fra Harald Hårderåde. Bl. a. blev Hedeby brændt i 1050, hvor også Aarhus (Aros) blev hærget, og kirken, en forløber for Vor Frue Kirke, blev brændt. Hedeby blev ikke genopbygget, men i stedet grundlagde man byen Slesvig i bunden af Slien og byggede en domkirke. Svend følte, at regeringsbyen, Roskilde, var truet af angreb og anlagde en spærring ved Skuldelev, hvor han sænkede 6 udtjente skibe. Disse er senere fundet og nu udstillet på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Roskilde Fjord set fra Skuldelev Havn. Man ser den lille ø, Peberholm, hvorfra der under Svend Estridsen mod øst blev anlagt en spærring bestående af 6 sænkede skibe
Skuldelev 3 er en kystfarer beregnet til sejlads i de indre danske farvande og Østersøen. Besætningen har været 5-8 mand. Længden er 14 meter og dybgangen er kun 90 cm.
Skuldelev 3
Skuldelev 5 er et mindre krigsskib af typen snekke. Det var bemandet med 30 mand og et af de mindre skibe i en krigsflåde.
Skuldelev 2 er et langskib af typen skeid. Det var bemandet med 60-80 mand og var et af de store skibe i en krigsflåde. Det var ideelt til lange sejladser f.eks. over Nordsøen. Skibet er bygget af irske egetræer i Dublin.
Havhingsten er en rekonstruktion af langskibet, Skuldelev 2. Man har testet skibets sødygtighed ved sejlads fra Roskilde over Norge og Skotland til Irland og tilbage igen.

I 1062 kom det til et afgørende slag mellem Svend og Harald Hårderåde i bugten ved Halmstad. Her udløber Nisåen (Nissan), og slaget kaldes slaget ved Niså. Harald vandt slaget, men sejlede alligevel hjem til Norge. En af deltagerne på dansk side var Skjalm Hvide. Svend hævdede sin selvstændighed over for biskoppen i Bremen, og fik indflydelse på valget af bisper til landets stifter. Den første frådstenskirke i Roskilde blev bygget som afløser for Harald Blåtands Trefoldighedskirke, og man byggede domkirken i Lund samt Dalby Kirke tæt på Lund. Både Lund og Dalby blev stiftsbyer med hver sin biskop. Svend opgav i første ogang at gå i fodsporet på sin farfar, Svend Tveskæg og sin onkel Knud den Store og fætter Hardeknud med hensyn til at genvinde kongemagten i England. Men i 1069 udrustede han en dansk flåde, som sejlede til England med sønnerne Harald (Hen) og Knud (den Hellige). De måtte give dog op over for Vilhelm Erobrerens styrker. Ved Svends død i 1076 efterlod han sig i omegnen af 14 sønner med mange forskellige mødre – de fleste friller. Svend havde kortvarig været gift med en datter af den svenske konge, Anund Jacob og også med Anund Jacobs enke, Gunhild Svendsdatter. Dette ægteskab blev betragtet som blodskam af kirken, og Svend blev tvunget til at opløse det.