Danmark var op til enevælden et valgkongedømme, så kongerne skulle i princippet vælges. Traditionen bød, at man valgte en konge fra den afdøde konges slægt. Valget foregik på tingstederne, men i komplicerede tilfælde, hvor der var mange kongsemner brugte man Isøre ting, hvortil stormændene kom sejlende fra alle dele af riget. Danmark havde fra vikingetiden og måske også før tingsteder i Skåne, Sjælland, Nørrejylland og Sønderjylland. Men man havde også Isøre Tingsted ved Rørvig, som ifølge Saxo fungerede som et overordnet tingsted ved kongevalg. . Ifølge Saxo fungerede tinget så tidligt som efter Rolf Krakes død o. 600. Her skulle Hød, en bror til svenske kong Adils, være kommet til Isøre og der blive valgt som konge over både Danmark og Sverige. Men også efter Svend Estridsens død, hvor man valgte hans ældste søn, Harald Hen, som konge og efter Erik Ejegods død, hvor man valgte hans bror, Niels, som konge. I Rørvig findes Kongestenen, opsat i 1949 med følgende inskription: PAA ISØRE TING KAAREDES HARALD HEN AAR 1076 TIL DANMARKS KONGE OG NIELS AAR 1104″
