Erik Ejegod (1055-1103)

Erik Ejegods grav

Erik Ejegod blev født i 1055 på kongsgården i Slangerup. Det siges, at hans mor var Svend Estridsens frille. Erik voksede op i Slangerup, hvor Svend tit opholdt sig, formentlig sammen med Eriks mor. Erik boede der også som voksen sammen med sin hustru Bodil, og her voksede hans søn Knud Lavard også op. Ifølge Saxo byggede Erik et kloster med tilhørende klosterkirke i Slangerup, så kirkens alter blev placeret det sted, hvor han var født i kongsgården. Der er ikke synlige spor efter kirke og kloster nu, men der er foretaget udgravninger i området omkring Klosterstræde og Svaldergade, hvor der er fundet fundamenter til bygningerne samt en kirkegård. Kirken har været treskibet med en længde på 51 meter bygget i frådsten. Efter Oluf’s død blev Erik valgt til konge. Hans regeringstid var præget af fremgang for landet og det lykkedes Erik at få oprettet Nordens første ærkebispesæde i Lund, hvilket også havde været drømmen for hans far, Svend Estridsen. Han fik også paven til at kåre hans halvbror, Knud, til helgen. Begge dele fik han udvirket under et besøg i Rom og Bari, hvor han mødte Paven. Det var også ved dette møde, at Erik fik Pavens anerkendelse af Lund, som et selvstændigt ærkebispesæde. Rejsen til Italien foregik delvis til fods, som en pilgrimsfærd. Det første kortog var afsluttet med Jerusalems erobring i 1099. I 1101 deltog Erik i helgenkåringen af Knud i Albani Kirke og herefter indkaldte han den svenske og norske konge til møde i Kongshelle ved Bohus. Årsagen var stridigheder mellem de to lande, og Erik fik kongerne til at slutte fred. Erik ville besøge den hellige grav i det befriede Jerusalem. Han satte sin søn Knud i pleje hos Skjalm Hvide og Signe på gården i Fjenneslev og rejste sammen med Bodil ned af de russiske floder og ankom til Konstantinopel i 1103. Derfra sejlede de til Cypern, hvor Erik døde. Han ligger begravet i kirken Pananyia Chrysopolitissa i byen Paphos. Efterfølgende fortsatte Bodil rejsen til Jerusalem, men døde efterfølgende, så ægteparret efterlod den mindreårige søn Knud (Lavard) i Danmark sammen med de to voksne frillebørn, Erik (Emune) og Harald (Kesja).

Erik Ejegods grav

Ifølge Knytlingesaga (islandsk saga fra 1200-tallet) døde Erik i byen Basta på Cypern og blev begravet der. Basta kan betyde Baffa, som er en omskrivning af Paphos, og i denne by lå den vigtige kirke Pannanya Chrystopolissa, så Erik er formentlig begravet i eller udenfor denne. Ifølge Saxo bad Erik om at blive begravet uden for øens hovedstad, som på den tid var Paphos, og kirken lå også yderst mod nordøst i forhold til byen.

Denne mindeplade erstatter en plade, som blev opsat i 1995. Teksten på græsk og engelsk siger: “Erik Ejegod, konge af Danmark (1095-1103). I Pafos blev den danske konge Erik Ejegod begravet, som døde pludselig på sin vej til Det hellige Land.

En anden teori fremført af Poul Jørgen Riis i Sfinx 1994 nr. 2, går ud på, at Erik Ejegod blev begravet uden for klostret Stavrovuni, som ligger ikke så langt fra Cyperns hovedstad Nicosia. I 1103 var hovedstaden Paphos, men da skriftet om Eriks død blev forfattet, var hovedstaden flyttet til Nicosia. Stavrovuni Klostret var et meget helligt sted. Det blev grundlagt af Kejser Konstantins mor, Helena, som havde hentet det hellige kors i Jerusalem. På vej til Rom gjorde hun holdt på Cypern, hvor hun grundlagde klostret, som stadig opbevarer en rest af korstet i et sølvkrucifiks.

Kamera er strengt forbudt på klostret, som her er fotograferet på vej op af bjerget. Måske ligger Erik Ejegod begravet uden for disse bygninger, hvor området aldrig er blevet undersøgt.