Niels (1065-1134)

Niels’ grav

Niels var den sidste af Svend Estridsens sønner, som blev konge. Harald Kesja havde styret landet i Eriks fravær, men på grund af hans brutalitet, var han meget upopulær, så man valgte i stedet Niels. Det skete i 1104 da han var 39 år gammel, og det var en af de gange, hvor det endelige valg faktisk skete på Isøre Ting. Ved Olufs kroning i 1086 blev Niels sendt til Flandern for at overtage rollen som gidsel hos grev Robert. I Niels’ regeringstid blev cølibatet indført for landets gejstlige efter krav fra paven. I 1104 blev pavens løfte til Erik Ejegod endelig indfriet, og Danmark fik sin første ærkebiskop i Lund. Det blev Asser , som var nevø til Erik Ejegods afdøde dronning Bodil. Niels skar ned på hirden og indgik en alliance med Polen mod venderne. Det kom til udtryk ved, at Niels’ søn Magnus i 1127 blev gift med Richitza, som var datter af den polske hertug Boleslaw. Bryllupet stod i Ribe, hvor Niels også havde grundlagt borgen Riberhus.

Riberhus slotsbanke med domkirken i baggrunden. Denne var ikke opført på kong Niels’ tid. Den første borg på stedet er bygget under kong Niels

Det var også kong Niels, som grundlagde borgen ved Søby på Ærø til værn mod stigende vendiske angreb på øen.

Der opstod spændinger mellem Niels og hans nevø, Knud Lavard, som efterhånden havde skabt sig en stærk magtbase syd for grænsen, idet han var blevet obodritternes (vendernes) konge og han anerkendte den saksiske konge Lothar som sin lensherre. Da Niels’ søn, Magnus, dræbte Knud Lavard i 1131, blev en anden af Eriks sønner, Erik Emune, kåret som medkonge. Han havde også støtte fra den tyske kejser Lothar. Dermed var kampen om magten i Danmark indledt, en kamp, som først fik sin afslutning i 1157, da Valdemar den Store stod som sejrherre. I 1134 kulminerede borgerkrigen i slaget ved Slaget ved Fodevig. Her kæmpede Niels og Magnus sammen med Erik Ejegods ene frillesøn, Harald Kesja, på den ene side mod den anden frillesøn, Erik Emune , Eriks fætter Erik Lam og ærkebiskop Asser (fætter til Knud Lavard) i Lund på den anden side. Den tyske kejser Lothars støtte var gået fra Erik til Magnus, og det indebar planer om at ophæve ærkebispeædet i Lund og lægge det ind under Bremen. Det var selvfølgelig uacceptabelt for biskop Asser, som nu støttede Erik. I slaget kæmpede kong Niels’s ledingshær som var gået i land ved Fodevig mod Eriks rytterhær, som også var bistået af Erik Lam. Slaget endte med et nederlag for Niels. Magnus blev dræbt og Niels flygtede til Slesvig efter at han fik udpeget Harald Kesja som sin efterfølger. Efter at være modtaget af Slesvigs borgere uden for byen, blev han dræbt i Marktstrasse (Torvestræde) på vej hen til kongsgården I Slesvig havde Knud Lavard jo været hertug, så Niels havde mange modstandere i byen, bl.a. gildebrødrene i det laug, hvor han var oldermand. Han havde imidlertid støtte af biskoppen, som kæmpede ved hans side ved Fodevig, så han ligger sandsynligvis begravet i Slesvigs Domkirke.

I Væ kirke i Skåne ses et kalkmaleri, som forestiller kong Niels eller muligvis Valdemar den Store