Ebbe Skjalmsøn (1085-1150)

Ebbe Skjalmsøn var søn af Skjalm Hvide. Han blev også kaldt Ebbe de Bastetorp i et brev fra kong Niels , så man mener, at han opførte Bastrup Tårnet som forsvarsborg i de urolige tider i første halvdel af 1100-tallet. Tårnet havde 6 m tykke mure, og er større end tilsvarende udenlandske stentårne fra den tid med en udvendig diameter på 21 meter. Han opførte også en trækirke i Bjernede, som senere blev erstattet af en rundkirke bygget af hans søn, Sune Ebbesen

Her ses det indre af Bastruptårnet

Ebbe Skjalmsøn er begravet i Sorø Klosterkirke