Knud Magnussøn (1129-1157), Knud 5.

Knud Magnussøns grav (kan ikke stedfæstes i Roskilde Domkirke)

Knud Magnussøn var søn af Magnus den Stærke og dronning Richiza. Ved Erik Lams død i 1146 blev Knud valgt som konge i Jylland, mens Svend Grathe blev valgt som konge på Sjælland og i Skåne, støttet af Knud Lavards søn, Valdemar (den Store). Der var dog stadig borgerkrig mellem de to konger, som blev støttet på skift af Valdemar. Endelig kom det til et forlig i 1157, hvor Valdemar fik Jylland og Fyn, Svend fik Skåne, Halland og Blekinge og Knud fik Sjælland med øer. I hele forløbet havde den tyske konge Henrik Løve spillet en aktiv rolle ved at støtte Svend og sende vendere ind i landet på togter. De tre konger mødtes i kongsgården i Roskilde for at besegle forliget. Her blev Knud dræbt under det såkaldte blodgilde i Roskilde. Omstændighederne er uklare, men han blev sandsynligvis dræbt på foranledning af Svend, som selv stillede op dagen efter og fortalte, at han belv forsøgt myrdet af Knud. Knud er sandsynligvis begravet i frådstenskirken i Roskilde, som senere blev afløst af Roskilde Domkirke.