Knud Magnussøn (1129-1157), Knud 5.

Knud Magnussøns grav (kan ikke stedfæstes i Roskilde Domkirke)

Knud Magnussøn var søn af Magnus den Stærke og dronning Richiza. Ved Erik Lams død i 1146 blev Knud valgt som konge i Jylland, mens Svend Grathe blev valgt som konge på Sjælland og i Skåne. Borgerkrigen mellem de to konger startede med det samme med, at Knud invderede Sjælland og hærgede Roskilde. Der stod et slag ved HøjeTåstrup Kirke, hvor der findes en mindeplade om begivenheden. Knud blev efterfølgende fordrevet af landet af Svend, som også fik støtte af den unge Valdemar. I 1152 mæglede Frederik Barbarossa mellem tronkandidaterne, så Svend blev konge, men han skulle give Sjælland i len til Knud. Denne ordning blev brudt af Svend, hvilket resulterede i, at Knud og Valdemar gjorde fælles front mod Svend. Knuds halvsøster, Sophia af Minsk, blev også forlovet med Valdemar. Knud og Valdemar blev valgt som konger i Jylland, og Svend gik i landflygtighed, men vendte senere tilbage støttet af Henrik Løve. Endelig kom det til et forlig i 1157, hvor Valdemar fik Jylland og Fyn, Svend fik Skåne, Halland og Blekinge og Knud fik Sjælland med øer. I hele forløbet havde den sachiske konge Henrik Løve spillet en aktiv rolle ved at støtte Svend og sende vendere ind i landet på togter. De tre konger mødtes i kongsgården i Roskilde for at besegle forliget. Her blev Knud dræbt under det såkaldte blodgilde i Roskilde. Omstændighederne er uklare, men ifølge Saxo forsøgte Svends mænd at dræbe både Knud og Valdemar, hvor Valdemar altså reddede livet.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Roskilde-Rektorhaven-1024x768.jpg
Kongsgården i Roskilde lå vest for domkirken, hvor der nu ligger Rektorhaven. Her har Roskilde Museum fundet spor efter en stenbygning.

Knud er sandsynligvis begravet i frådstenskirken i Roskilde, som senere blev afløst af Roskilde Domkirke.

Share this: