| Kong Niels 1065-1134 | => | Magnus 1106-1134 | => | Kong Knud 5 1129-1157 |
Knud Magnussøn var søn af Magnus den Stærke og Richiza af Polen. Han efterfulgte Erik Lam som konge over Jylland i 1146, mens hans halvfætter Svend blev konge over Sjælland og Skåne. Dette varede til juli 1157, hvor han blev konge over Sjælland. Knud giftede sig med Ingegerd Sverkersdatter, som var datter af svenske Sverker den Ældre. Ved Erik Lams død i 1146 blev Knud valgt som konge i Jylland, mens Svend Grathe blev valgt som konge på Sjælland og i Skåne. Borgerkrigen mellem de to konger startede med det samme med, at Knud invderede Sjælland. I 1149 indtog han Roskilde, som forgæves blev forsvaret af Ebbe Skjalmsøn. Samme år tabte han et slag ved HøjeTåstrup Kirke, hvor der findes en mindeplade om begivenheden. Knud blev efterfølgende fordrevet af landet af Svend, som også fik støtte af den unge Valdemar i kampe ved Viborg. I 1152 mæglede Frederik Barbarossa mellem tronkandidaterne, så Svend blev konge, men han skulle give Sjælland i len til Knud. Denne ordning blev brudt af Svend, hvilket resulterede i, at Knud og Valdemar gjorde fælles front mod Svend. Knuds halvsøster, Sophia af Minsk, blev også forlovet med Valdemar. I 1154 blevKnud og Valdemar blev valgt som konger over Jylland på tinget i Viborg, og Svend gik i landflygtighed, men vendte senere tilbage støttet af Henrik Løve. Endelig kom det til et forlig i 1157, hvor Valdemar fik Jylland og Fyn, Svend fik Skåne, Halland og Blekinge og Knud fik Sjælland med øer. I hele forløbet havde Henrik Løve spillet en aktiv rolle ved at støtte Svend og sende vendere ind i landet på togter. De tre konger mødtes i kongsgården i Roskilde for at besegle forliget. Mødet udartede til det berygtede “Blodgildet i Roskilde“, hvor Knud blev dræbt af Svends mænd.
- Markante personligheder på Knud 5’s tid
- Ærkebiskop Eskild (1100-1181)
Knud 5 døde i 1157 og er sandsynligvis begravet i frådstenskirken i Roskilde, som senere blev afløst af Roskilde Domkirke.