Svend Grathe (1125-1157). Svend 3.

Svend Grathe var fætter til Valdemar og granfætter til Knud 5. Som søn af afdøde Erik Emune så han sig også kaldet til at deltage i tronstridighederne efter Erik Lams død i 1146. Til at begynde med delte han landet med Knud, således at Knud fik Jylland og Fyn og Svend fik resten. De to delekonger lå dog i evige indbyrdes kampe. Her allierede Svend sig med den tyske kejser, Frederik Barbarossa, som mæglede mellem de to konger, og gav hele Danmark til Svend, mod at han skulle give Sjælland som len, hvilket løfte Svend dog ikke indfriede. Valdemar blandede sig også i kampene og støttede på skift Svend og Knud. I denne periode blev landet også udsat for vendiske angreb, og på Als byggede man tilflugtsborgen Nordborg. På Langeland lå tilflugtsborge ved Borrebjerg og Guldborg Banke fra o. 1100. De blev også ødelagt af venderne midt i 1100 tallet. Omkring 1150 delte Svend Grathe og Ærkebiskop Eskild Bornholm imellem sig, så kongen fik Gammelborg. Denne blev senere afløst af den noget mindre Lilleborg. I 1157 indgik Svend, Knud og Valdemar et forlig, så Svend fik Skåne, Halland og Blekinge og Knud og Valdemar deltes om resten. Forliget blev beseglet ved et møde i kongsgården i Roskilde, hvor Knud blev dræbt. Drabet skete formentlig på foranledning af Svend, men omstændighederne er uklare. Herefter blev landet delt med Jylland og Fyn til Valdemar og resten til Svend. Svend fortsatte dog kampene og drog til Jylland med en hær, hvor han mødte Valdemars hær på Grathe hede syd for Viborg. Her blev Svends hær slået, og Svend selv tog flugten. Han blev dog standset af nogle bønder, hvor en af dem ifølge Saxo dræbte Svend, som nu ligger begravet på Grathe Hede, hvor Valdemar ifølge Saxo rejste et mindekapel over ham. Der er ganske rigtig fundet spor af en kirkelignende bygning, men det er usikkert hvornår den stammer fra. Svend skulle være begravet i eller ved kapellet.

(*) Mindesten opsat for Svend Grathe i 1892