Maldon

I 991 angreb en dansk-norsk vikingestyrke England ved Maldon. Her ved den oversvømmede vej over til øen Northey Island stod et berømt slag, hvor den engelske jarl, Byrthnoth blev dræbt, hvorefter den engelske konge Ethelred den Rådvilde måtte betale Danegæld, for at vikingerne ville trække sig tilbage. Vikingestyrken var anført af Olav Tryggvason og Svend Tveskæg. Slagmarken er markeret med en mindeplade og der findes en statue af Byrthnorth i Promenade Park og ved indgangen til kirken, All Saints Church.

Udsigt fra Maldon mod stedet, hvor slaget stod i 991
Træerne står på øen Northey. Her havde vikingerne deres lejr, og herfra angreb de de engelske styrker
Denne mindeplade er opsat tæt på den oversvømmede vej til Northey. WikiCommons
Skulptur af Jarl Byrthnorth, som ledede forsvaret mod vikingerne
På soklen er indsat denne plade, som fortæller om Byrthnorth.