Svend Tveskæg (963 – 1014)

Knud Danaast (930-962) =>Svend Tveskæg
963-1014
Dynastisk forbindelse til Jellingdynastiet

Svend Tveskæg var ifølge Gesta Wulinensis søn af Knud Danaast og Tove Mistivojsdatter. Knud døde imidlertid før barnet blev født, og Tove giftede sig med broderen, Harald Blåtand, som så blev Svends juridiske far. Adam af Bremen skriver, at Otto 1 døbte Harald Blåtand sammen med hans hustru og deres lille søn, som fik navnet Svend Otto. Han angives at være født i 963 “på dagen for at mindes vor Herre Jesus Kristus”. Det må være Skærtorsdag i 963. Da Påskedag i 963 ifølge den julianske kalender faldt 19. april, må fødselsdatoen altså være 16. april. Der opstod efterhånden et modsætningsforhold mellem Svend og Harald. Ifølge Saxo tilsluttede Svend sig høvdingen Palnatoke på Fyn, men ifølge Gesta Wulinensis tilsluttede han sig Haralds bror, Toke Gormsøn. I 983 angreb han sammen med sin morfar, Mistivoj, Hamborg. Der var nu reelt borgerkrig i landet mellem Svend og Harald. Harald baserede sin magt på tyske og vendiske lejetropper på ringborgene, og Svend var eksponent for en folkelig modvilje mod denne centraliserede magt og mod Haralds tvangskristning af landet.

I Hedeby er fundet to runesten, som fortæller, at der har været kampe ved byen. På den ene fortælles, at Svend har haft en hird og på den anden fortælles også, at Svend var konge. Det er usikkert, hvilke kampe der hentydes til. En mulighed er, da Hedeby blev tilbageerobret fra tyskerne i 983. Her fortæller Gesta Wulinensis, at Svend og Erik erobrede byen. Erik var søn af Palnatoke og Mscigniewa Mistivojsdatter. At Svend har kaldt sig konge på dette tidspunkt inden sin fars død, kunne skyldes den igangværende borgerkrig, hvor Svend har erklæret sig selv som konge. En anden muliged kunne være kampe i forbindelse med borgerkrigen, men vi har ingen datering på stenene.

Runesten med inskriptionen: “Kong Sven satte stenen efter sin hirdmand Skarde, som var draget vesterpå, men nu fandt døden ved Hedeby”. WikiCommons

Herefter flygtede Svend ifølge Gesta Wulinensis til sin farbror, Toke Gormsøn, som herskede i Lund, men i 983 mødtes Harald Blåtands hær og Svends hær ved Roskilde, hvor det dog ikke kom til nogen kamp. I stedet skulle striden afgøres ved en tvekamp mellem far og søn. Her blev sønnen, Svend, skånet, men Harald blev selv ramt af et vådeskud. Harald overlevede, og enedes med Svend om styret af landet. Herved blev Toke frataget herredømmet over Skåne. Ved Haralds død i 985, blev Toke, kortvarigt konge. Han tog imidlertid til Sverige for at kæmpe mod Erik Segersäl, og i mellemtiden tog Svend magten, mens Toke faldt i kampen i Sverige.

De første år forløb dårligt for Svend. Adam af Bremen og Saxo er enige om, at det skyldes, at Svend havde vendt sig mod kristendommen. Han førte et uheldigt felttog mod Norge og blev to gange taget til fange af vendere eller jomsvikinger.

Svend Tveskæg løskøbes fra sit fangenskab af danske kvinder. Nicolai Abildgaard 1778, Det kongelige Akademi.

Svend var gift med Gunhild Miesckosdatter, som var datter af Fyrst Miescko 1 af Polen, og som tidligere havde været gift med svenske Kong Erik Segersäl. Dermed var den polske kong Boleslav 1 svoger til Svend. Nogle kilder angiver også hans hustru som Sigrid Storråde, men ifølge historikeren, Niels Lund, er hun en opdigtet person.

Svend erstattede de tysk indsatte bisper med bisper fra den engelske kirke. Han flyttede kongesædet fra Jelling til Roskilde, som også afløste Lejre.

Svend Tveskæg i England.

Svend foretog i 991 et togt mod England sammen med Olav Tryggvason. Her besejrede de englænderne i slaget ved Maldon, så Ethelred den Rådvilde måtte købe sig til fred ved at betalde Danegæld. Derved kunne Svend skaffe sig sølv til sit eget møntvæsen.

Svend Tveskægs mønt. Kilde: https://www.danskmoent.dk/tidl/tveskaeg.htm

Togterne til England fortsatte de følgende år, hvor Svend og Olav sejlede op ad Themsen mod London i 994 dog uden at erobre byen. Det lykkedes dog Ethelred at splitte Svend og Olav, så de begyndte at kæmpe mod hinanden. I 997-999 var der stadige angreb fra vikingerne, som nu også overvintrede i landet.

Slaget ved Svold

Omkring år 1000 udkæmpedes slaget ved Svold mellem Olav Tryggvason, som nu var konge i Norge og på den anden side Svend Tveskæg og hans allierede kong Olof Skötkonung af Sverige. Adam af Bremen skriver 75 år senere, at det foregik år 1000 og at stedet var det snævreste sted i Øresund ved en ø, hvilket peger på Hven. Olav tabte og kastede sig i havet fra sit skib, Ormen hin Lange, og Svend blev norsk konge. Maskestenen på Moesgaard Museum er muligvis et minde om slaget. Runernes form peger på det rigtige tidspunkt, og indskriften lyder: “Gunulv og Øgot og Aslak og Rolf rejste denne sten efter fælle Ful. Han fandt døden … da konger kæmpede.”

I 1002 foretog Ethelred den Rådvilde en massakre på danskerne i Danelagen. Massakren, som startede 13. november, medførte fornyede angreb fra Danmark. Angrebene blev ledet af Thorkild den Høje og medvirkende var også Olav den Hellige.

Blodbadet på de Danske, 1883-86, Lorenz Frølich, Frederiksborg

I 1012/13 stod Svend selv i spidsen for en stor flåde og erobrede England. Til det fik han hjælp af sin søn, Knud den Store, som herefter rejste tilbage til Danmark.

Svend byder Knud farvel. 1883-86, Lorenz Frølich, Frederiksborg

Gainsborough

Svend slog sig ned i Gainsborough som engelsk konge 25. december 1013. Her regerede han fra Gainsborough Castle, som lå der hvor nuværende Old Hall ligger.

Her hvor Old Hall ligger i dag, lå borgen, hvorfra Svend Tveskæg regerede.
Svends navn lever videre i pubben, The Swein Forkbeard, som ligger tæt på Old Hall
Ved siden af The Swein Forkbeard ligger pubben, The Canute til minde om Svends søn, Knud den Store, som boede i Gainsborough sammen med sin far
Skiltet på Svend Tveskægs pub

Svend døde dog allerede i februar 1014 ved fald fra en hest. Hans lig blev først først til York Minster, men senere blev det sejlet tilbage til Danmark. Ifølge hyldestskriftet, til dronning Emma, Encomium Emmae Reginae, forfattet af en fransk munk i 1040’erne sørgede en engelsk kvinde for at få Svends lig ud af England og nedlagt i duftende urter. Svend blev hererefter begravet …. in monasterio, in honore sancte Trinitatis ab eodem rege constructo in sepulchro, quod sibi parauerat ….( …. i det kloster, som samme konge havde ladet opføre til den hellige trefoldigheds ære, i det gravsted, han havde indrettet til sig selv …..). Dette kan tolkes både som Trefoldighedskirken i Roskilde, altså forløberen for frådstenskirken eller det kan være Trinitatiskirken i Lund. I dag kan man i Lund se ruinen Sankta Drottens Kirke, som var en stenkirke. Forgængeren til denne kirke var Trinitatiskirken, bygget af Svend Tveskæg som en trækirke. Den gravlagte kan senere være flyttet til stenkirken og måske videre til domkirken. Domkirken har også hafte en trækirke som forgænger, og her har man fundet en tom grav. I Compendium Saxonis, en forkortet version af Gesta Danorum fra o. 1340, kan man læse, at Svend Tveskæg blev begravet i Roskilde i koret nær højalteret.

Svend Tveskæg er begravet i Roskilde Domkirke / Lunds Domkirke / Drottens Kyrka (midlertidigt)