Harald Klak (o.785-852)

Harald Klak var barnebarn af Harald Hildetand. Han blev medkonge i 812 i en alder af o. 27 år.

Efter Hemmings død i 812 startede et opgør mellem to fløje af den danske kongeslægt. Haraldlinjen var repræsenteret af Harald Klak og hans brødre Reginfred og Anulo. Sigfredlinjen var repræsenteret af Godfreds sønner og af hans nevø, Sigfred, som dog blev dræbt sammen med Anulo i 812. Først blev kongemagten delt mellem Harald Klak og Reginfred, men de blev udfordret af Godfreds søn, Horik 1 / Erik 1, som fordrev brødrene til Frankerriget. De forsøgte et comeback året efter, men her blev Reginfred dræbt, og Harald måtte igen flygte.

I 815 blev Jylland invaderet af frankerne under Ludvig den Fromme sammen med Harald Klak . De erobrede Hedeby og det store anlæg ved Erritsø, men måtte trække sig tilbage, da Erik 1 havde herredømmet til søs, og da frankerne ikke selv havde nogen flåde. I 819 lykkedes det for Ludvig den Fromme at få genindsat Harald Klak som konge i Danmark sammen med to af Godfredsønnerne, herunder Erik 1. Der var dog stadig stridigheder, hvor Harald blev støttet af Ludvig, som ønskede indflydelse i landet. Harald lod sig døbe i 826. Efter dåben vendte Harald hjem til Danmark sammen med Ansgar, som nu kom til landet for første gang. Men striden med Godfredsønnerne fortsatte, og i 827 blev han fordrevet fra landet. Han blev fortsat støttet af Ludvig den Fromme som havde givet ham området Rüstingen ved Oldenburg som len. Ludvig ønskede at få indsat Harald som konge i Danmark og få Harald til at anerkende sin overhøjhed over landet. Han fik også Harald til at tage missionæren Ansgar med tilbage til landet i 847.

Ingelheim

I 826 blev Harald døbt i nærheden af paladset i Ingelheim af Ludvig den Fromme.

Harald blev døbt i St. Albans kirke hørende til St. Albans kloster i Mainz, beliggende 20 km fra Ingelheim. Kirken og klostret er nu fuldstændig nedrevet, men gaden “Auf dem Albansberg” følger forløbet af klostret. Sammen med Harald blev hans hustru, Ragnhild og hans søn, Godfred også døbt. Vi har en øjenvidneskildring af begivenheden i et langt digt forfattet af klerken, Ermoldus Nigellus. Her skildres bl.a. Haralds ankomst til Ingelheim, hvor kejseren holdt rigsmøde:

“Her holder kejseren fromt et thing for besejrede stammer, og, som han har det for skik, ordner han riget ved lov. Se da svæver på Rhinens bølger vel hundrede snekker, smukt er hvert eneste skib prydet med snehvide sejl. Det er den sendefærd stolt, der kommer fra danernes stammer, Harald, der byder som drot, står på det forreste skib.”

Selv om Ludvig den Fromme havde døbt Harald Klak i 827, blev forholdet mellem de to hurtigt dårligere, og Ludvig opgav sin støtte til Harald. Dette betød, at Harald begyndte at samarbejde med Ludvigs ældste søn, Lothar 1, som sammen med sine brødre lå i strid med faderen. Samarbejdet resulterede i, at Lothar 1 støttede de vikingeangreb på Dorestad, som begyndte i 834 og fortsatte de følgende tre år. Angrebene var organiseret af Harald Klak og resulterede i, at Harald Klaks søn, Godfred og hans nevøer Rorik og Harald den Yngre blev høvdinge i byen og at Harald den Yngre fik tildelt øen Walcheren i len. Walcheren er i dag en hollandsk halvø.

Harald Klak blev dræbt enten af frankiske eller danske styrker ved Ejderen i 852. Han ligger måske begravet i bådkammergraven i Hedeby