Gnupa og Sigtryd (909-935)

Forholdene i Danmark var ret uafklarede i første tredjedel af 900-tallet. Olaf døde o. 909 og kilderne anfører flere forskellige konger i perioden. De lå nok i strid med hinanden men var også presset udefra, f.eks. af det tysk-romerske rige under ledelse af Henrik 1.

Gnupa og Sigtryd var hhv. søn og sønnesøn af Olaf. De er dokumenteret på to runesten ved Hedeby.

Den store Sigtryd-sten: Inskriptionen er: “Asfrid gjorde disse minder efter Sigtryd, hendes og Gnupas søn.”

Den lille Sigtryd-sten: Inskripitonen er : “Asfrid, Odinkars datter, gjorde disse minder efter kong Sigtryd, hendes og Gnupas søn”.

De fire runesten fra Hedeby, hrunder de to Sigtryd-sten er udstillet på Hedebys museum. WikiCommons

I 934 angreb den sachsiske konge, Henrik 1 eller Henrik Fuglefænger, Hedeby hvor han ifølge Widukind af Corvey besejrede Gnupa. Gnupa blev tvunget til at lade sig døbe og skulle betale skat til Henrik. Widukinds beretning er fra 968, altså kun 34 år efter begivenheden. Biskop Thietmar af Merseburg skrev i 1018, at det var Knud, som Henrik besejrede i 934. Denne beretning er så skrevet 84 år efter begivenheden. I 1075, altså 141 år efter begivenheden, skriver Adam af Bremen, at det var Gorm, som Henrik besejrede. Adam havde meget dårligt styr på de danske forhold i denne periode, og hans værk, Gesta, havde også det politiske sigte at argumentere for Hamborg/Bremens gejstlige herredømme i Danmark, så i hans historie, bliver Gorm underlagt den sachsiske konge. Vi må derfor lægge størst vægt på de to første kilder, hvoraf man måske kan slutte, at Gnupa og Knud er samme person. Af de to runesten kan man slutte, at Sigtryd døde, hvilket stemmer med, at Hardeknud ifølge Adam af Bremen slog kong Sigryd ihjel, men det skulle allerede være sket o. 916. Alt i alt et forvirrende billede, men tilbage står, at Olof-dynastiet sluttede med kong Sigtryd og det nye dynasti med Gorm, tog over. Dette var en kendsgerning i 935. Man ved ikke, hvor Gnupa og Sigryd er begravet, men Ladbyskibet kunne være et bud.

Fra samme periode kender man Glavendrup stenen. Den står på Nordfyn, ikke så langt fra Ladby-graven. Indskriften er den længst kendte danske runeindskrift. Den omtaler Ragnhild og hendes mand, Alle Sølve, men omtaler også en drot, som meget vel kunne være Gnupa eller Sigtyd, som måske er begravet i Ladby-graven.