Hardeknud (o.867-?) | => | Knud 1 (o.879-?) |
Læs mere om Knud 1 her: Kilder til 900-tallets historie.
Knud 1 var sammen med brødrene Gorm og Harald sønner af Hardeknud / Knud den Høje. Hardeknud var dansk vikingehøvding i England og en overgang konge i York omkring år 900. Knud overtog magten i Jylland fra Olaf af Sverige i starten af 900-tallet. I starten af 930’erne var situationen den, at Knud var konge med sin søn Sigtryg og sin bror Gorm som underkonger, hvorimod Harald var konge på Fyn. Der var fra starten spændinger i forhold til Det tyske-romerske Rige ledet af Henrik 1 og hans søn, Otto 1. I 934 havde Henrik 1 tvunget Knud, til at anerkende den tyske overhøjhed. Herunder skulle Knud lade sig døbe, og det var her, han antog det kristne navn Knud, hvor han oprindelig hed Gnupa / Knop. Der var også fortsat kampe indenfor kongeslægten, mellem Knud og Gormpå den ene side og Harald på den anden side. Knud var gift med Asfrid, som var dansk stormandsslægt, og med hende fik han sønnen Sigtryg, som også blev dansk konge. Han døde i 930’erne.
Knud 1’s begravelsessted kendes ikke, men har sandsynligvis ligget i nærheden af Hedeby. Herom vidner to runesten fra området, begge rejst af dronning Asfrid.
Den store Sigtryg-sten har inskriptionen: “Asfrid gjorde denne kuml efter Sigtryd, sin og Gnupas søn.”
Gnupas enke Asfrid har rejst et mindesmærke over sin og Gnupas afdøde søn, Sigtryd. Da det ikke er Gnupa, som rejser mindesmærket, må vi konkludere, at han også er død.
Den lille Sigtryd-sten har inskripitonen: “Asfrid, Odinkars datter, gjorde disse kumler efter kong Sigtryd, sin og Gnupas søn”. Gorm gjorde runer.
Her er tilføjet, at der var flere mindesmærker, at Asfrid var datter af Odinkar, at Sigtryd var konge, og at Gorm har fået stenen fremstillet. Ved at skrive, at Sigtryg var konge, har Gorm knyttet kongemagten til dynastiet efter Knud og Hardeknud, som han selv tilhørte.