Gnupa og Sigtryd (909-935)

Forholdene i Danmark var ret uafklarede i første tredjedel af 900-tallet. Olaf døde i 909 og kilderne anfører flere forskellige konger i perioden. De lå nok i strid med hinanden men var også presset udefra, f.eks. af det tysk-romerske rige under ledelse af Henrik 1.

Gnupa og Sigtryd var hhv. søn og sønnesøn til Olaf (854-909). De er dokumenteret på to runesten ved Hedeby.

Den store Sigtryd-sten: Inskriptionen er: “Asfrid gjorde disse minder efter Sigtryd, hendes og Gnupas søn.”

Den lille Sigtryd-sten: Inskripitonen er : “Asfrid, Odinkars datter, gjorde disse minder efter kong Sigtryd, hendes og Gnupas søn”.

I 934 angreb den saksiske konge, Henrik 1 eller Henrik Fuglefænger, Hedeby hvor han ifølge Widukind besejrede Gnupa. Gnupa blev tvunget til at lade sig døbe og skulle betale skat til Henrik. Det er i modstrid med biskoppen Thietmar af Merseburg, som i starten af 1000 tallet skrev, at det var Knud, som Henrik besejrede i 934. I 1070’erne skrev Adam af Bremen, at det er kong Gorm, som bliver truet af Henriks hær. Af de to runesten kan man slutte, at Sigtryd døde, hvilket stemmer med, at Hardeknud ifølge Adam af Bremen slog kong Sigryd ihjel, men det skulle allerede være sket o. 916. Alt i alt et forvirrende billede, men tilbage står, at Olof-dynastiet sluttede med kong Sigtryd og det nye dynasti med Hardeknud og hans søn, Gorm, tog over. Dette var en kendsgerning i 935. Man ved ikke, hvor Gnupa og Sigryd er begravet, men Ladbyskibet kunne være et bud.

Fra samme periode kender man Glavendrup stenen. Den står på Nordfyn, ikke så langt fra Ladby-graven. Indskriften er den længst kendte danske runeindskrift. Den omtaler Ragnhild og hendes mand, Alle Sølve, men omtaler også en drot, som meget vel kunne være Gnupa eller Sigtyd, som måske er begravet i Ladby-graven.

Tilbage til den historiske oversigt