De dele af teksten, som bygger på kilden Gesta Wulinensis, er skrevet i kursiv.
| Hardeknud ?-? | => | Gnupa ?-o.940 | => | Sigtryd ?-933 |
| Olaf Anundsøn o.879-o.907 | => | Gnupa ?-? | => | Sigtryd ?-? |
Ifølge Adam af Bremen var Gnupa søn af Olaf Anundsøn, men ifølge Gesta Wulinensis var Gnupa søn af Hardeknud og dermed bror til Gorm den Gamle. Under alle omstændigheder var Sigtryd Gnupas søn. Se Sigtryd. De to konger er dokumenteret på to runesten ved Hedeby.
Den store Sigtryd-sten har inskriptionen: “Asfrid gjorde denne kuml efter Sigtryd, sin og Gnupas søn.”
Gnupas enke Asfrid har rejst et mindesmærke over sin og Gnupas afdøde søn, Sigtryd. Da det ikke er Gnupa, som rejser mindesmærket, må vi konkludere, at han også er død.
Den lille Sigtryd-sten har inskripitonen: “Asfrid, Odinkars datter, gjorde disse kumler efter kong Sigtryd, sin og Gnupas søn”. Gorm gjorde runer.
Her er tilføjet, at der var flere mindesmærker (formentlig 2), at Asfrid var datter af Odinkar, at Sigtryd var konge, og at Gorm har fået stenen fremstillet. Gorm har formentlig været Gnupas bror, Gorm den Gamle. Ved at skrive, at Sigtryd var konge, har Gorm knyttet kongemagten til dynastiet efter Hardeknud, som han selv tilhørte.
I 933 var der stridigheder indenfor kongefamilien mellem Harald Hardeknudsøn på den ene side og Gnupa og Gorm på den anden, hvorved Gnupas søn, Sigtryd blev dræbt. I 934 intervenerede Henrik 1 i stridighederne og gjorde Gnupa til konge sammen med broderen Gorm – i hvert fald over Hedeby-området. I den forbindelse lovede Gnupa lydighed mod Gud og at respektere de kejserlige myndigheder. Ifølge Widukind af Corvey lod Gnupa sig døbe. Muligvis blev Olafs søn, Gurd, fordrevet fra Hedebyområdet ved denne lejlighed.
Ifølge ovenstående levede Gnupa altså i 934, men ifølge Gesta Wulinensis var han død i 940. Vi skønner derfor et omtrentligt dødsår til 940. Gnupa/Chnop døde o. 940. Hans grav kendes ikke, men må være i nærheden af Hedeby.
Sigtryd døde i 933. Hans grav kendes ikke, men må være i nærheden af Hedeby.