Dagmar (1186-1212, g.m. Valdemar Sejr)

Dronning Dagmars grav

Dagmar var bøhmisk prinsesse. Hendes rigtige navn var Margrete Dragomir. Hun blev gift med Valdemar Sejr i 1205, og ifølge sagnet gav kongen hende Dronningholm Slot i morgengave. Man ved ikke så meget om Dagmars tid som dronning. Hun fødte sønnen Valdemar (den Unge), og ifølge folkeviserne var hun god og from, og det antydes, at det var Dagmars skyld, at biskop Valdemar blev løsladt fra Søborg slot i 1206. Hun døde i 1212 i barselssengen, med hendes andet barn og ifølge en folkevise skete det på Riberhus Slot. Der gik bud til Valdemar på Skanderborg Slot, og da han nåede til Ribe, var dronningen allerede død. Dog lykkedes det Valdemar med Guds hjælp at vække den døde dronning, så de kunne tage afsked.

Statuen på Riberhus borgbanke forestiller dronning Dagmar, som kommer sejlende til Ribe for at indgå ægteskab med Valdemar Sejr

I middelaldervisen om dronning Dagmar skildres hendes død. Her er nogle uddrag:

Dagmar ligger syg i Ribe og beder om, at der bliver sendt bud til kongen i Skanderborg:

“Vil Gud det have, må så det ske,
at døden han skal mig gæste,
I sende straks bud til Skanderborg
og hilser fra mig på det bedste!”
– Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar

Kongens dreng kommer til Skanderborg Slot, hvor han får foretræde hos kongen:

Ind da kom den liden smådreng,
og stedtes han for borde,
han var så snild i tale sin
og så tog han til orde:
– Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar

Valdemar rider til Ribe, så hurtigt at alle hans ledsagere må opgive at følge ham

Der kongen han drog fra Skanderborg,
da fulgte ham hundrede svende,
men der han kom til Gredstedbro,
kun Dagmars dreng hin venne.
– Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

Der han red over Randbøl Hed’,
da fulgte ham femten svende,
der han kom over Riber Bro,
da red den herre alene.
– Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

Efter at Valdemar har bedt til Gud, vågner Dagmar op. Hun beder ham gifte sig med Liden Kirsten. Dette afslår kongen, hvilket får Dagmar til at spå om hans næste dronning fra Portugal (Bengerd). Til sidst dør Dagmar igen.

Dronning Dagmar rejste sig op på bår’,
hendes øjne var blodig røde:
“Min ædle herre, Kong Valdemar,
hvi gjorde I mig den møde?”
– Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

“Nu er det tid, jeg farer herfra,
jeg må ikke længer dvæle,
Himmerigs klokker de ringe for mig,
mig længes til fromme sjæle.”
– Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

Riberhus Slotsbanke med domkirken i baggrunden. Dagmar døde på Riberhus. Domkirken var bygget på dette tidspunkt, pånær de to tårne.
I 1928 opsatte det Dansk-Tjekkoslovakiske selskab i Prag denne mindetavle i Sankt Bendts Kirke i Ringsted. Under portrættet af Dagmar vises, hvordan hun var elsket af det danske folk, og også tilbedt af Valdermar Sejr til venstre. Teksten er: “Fra czekisk land kom dronning Dagmar. Bragte fred til alle, frihed til dem i lænker og med sejrende kærlighed vandt hun danske hjerter. Fred, frihed og kærlighed skal hendes minde altid forkynde til begge nationer.”