Slesvig Domkirke

Slesvig Domkirke blev grundlagt o. 1030, men allerede i 948 oprettede kejser Otto 1 bispedømmer i Slesvig, Ribe og Århus. I 1050 ødelagde Harald Hårderåde Hedeby, som aldrig blev genopbygget. I stedet for blev byen koncentreret om den nye domkirke. Under Knud Lavards tid som hertug i Slesvig blev absis færdigbygget. Senere kom lang- og tværskibene og det 112 meter høje tårn blev først bygget i 1894.

Sankt Peters porten til domkirken. I midten ses den tronende Kristus omgivet af apostle og yderst til venstre ses Valdemar den Store, som frembærer en model af kirken.
Bordesholm alteret fra 1511 fremstillet af Hans Brüggemann. I koret blev kongerne Niels og Abel formentlig begravet. Abels lig blev senerer flyttet
Processionsgangen, som omkranser en firkantet plads, hvor der omkring reformationen blev afholdt luthersk gudstjeneste, som ikke måtte foregå i kirken.

Niels’ grav

I 1134 kom kong Niels til Slesvig efter at have tabt slaget ved Fodevig. Her blev han angrebet af indbyggerne og særligt af medlemmerne af det laug, som Knud Lavard havde været formand for. Han blev slået ihjel på og efterfølgende begravet i Slesvigs Domkirke. Den slesviske biskop havdet kæmpet sammen med Niels ved Fodevig. Hans grav kan ikke stedfæstes.

Abels grav

I 1252 blev Abel dræbt i et slag mod friserne i nærheden af nuværende Friederichstadt. Han blev begravet i domkirken, men så begyndte det at spøge i kirken. Abel var jo brodermorder, og der kom så meget uro fra graven, at det forstyrrede gudstjenesterne. Han blev derfor gravet op igen og nedsænket i et vandhul i nærheden af Stampemøllen. Han fik også rammet en pæl igennem sig for at forhindre, at han gik igen. Pælen er nu forsvundet og det nøjagtige sted kendes ikke længere. I 1800-tallet blev der opsat en en mindesten for Abel i nærheden, altså nordvest for Gottorp Slot i

(*) Mindestenen for kong Abel står nu i Dyrehaven ved Gottorp Slot i området Wickeltal

Frederik 1’s og dronning Sophies grav

Frederik 1’s sarkofag i Slesvig Domkirke. Den er udført af Cornelis Floris. Nederst kan skimtes 2 af de ialt 6 karyatider, som bærer sarkofagens dækplade. Kongens våben bæres af en stående kvindefigur. Yderst i våbenet ses de tre danske løver to gange, samt den norske løve og den vendiske lindorm. Inderst ses de to slesvigske løver to gange, det holstenske nældeblad, svanen fra Stormarn og inderst skjoldet fra huset Oldenburg.

Frederik 1’s kiste måtte stå i 22 år i Slesvig Domkirke, inden kongen kunne lægges i sarkofagen, som blev opsat på initiativ af sønnen, Christian 3 i 1555. Kongen ligger selv i kirkens krypt sammen med dronning Sophie.