Dorothea af Brandenburg (1430-1495)

Dorotheas grav

Dorothea var datter af grev Johann von Brandenburg og Barbara von Sachen-Wittenberg. Hun blev som ganske ung (15 år) gift med Christoffer af Bayern, med hvem hun ikke fik nogen børn. Da Christoffer døde 3 år efter i 1448, blev hun gift med hans efterfølger, Christian 1.

(*) Christian 1 og Dorothea. Teksten er hhv.: “Christian der Erste, Konig zu Dennemarcken, Schweden und Norwegen, Hertzog zu Schleswig Holstein. K(onig) Friderichs des Ersten Vater.” og “Dorthea geborn zu Branden Burgk und Konig Christoffers von Beyren gelassene Wit Frau. K(onig) Friderichs Motter.” Dronningens våbenskjold viser ørnen fra huset Brandenburg, den oprejste løve fra huset Sachsen og skakternet, som er fra Hohenzollernes våbenskjold. Hends far var jo greve Johan von Brandenburg og hendes mor var Barbara von Sachen-Wittenberg. Dorotheas farfar var Frederik 1 af Brandenburg, og han var det første medlem af slægten Hohenzollerne, som regerede Brandenburg.

Hun tog aktivt del i regeringsførelsen og var specielt en stor støtte mht. til at hjælpe Christians lemfældige forhold til financer. Efter Christians rejse til Rom i 1474 rejste hun selv til byen året efter og fik det endelige tilsagn om at kunne grundlægge et dansk universitet. Da Christian døde i 1481, tog hun ophold på Kalundborg Slot, hvor hun levede frem til sin død i 1495. Her blandede hun sig meget i kongevalget efter Christians død, hvor hun arbejde for, at hendes yngste søn, Frederik, blev hertug i Slesvig og Holsten. Han blev dog kun hertug i den såkaldt gottorpske del af de to hertugdømmer, som bestod af et kludetæppe af mindre områder. Men hun arbejde konstant for at fremme Frederiks sag og også give ham len i Danmark, hvilket dog blev afvist af rigsrådet.