Han var således tip-tip-tip-oldebarn af Erik Klipping og tilhørte den danske kongeslægt, men regnes som stamfar til den Oldenburgske gren. Hans forældre var grever i Oldenburg vest for Bremen. De boede på slottet og blev begravet i Skt. Lamberthi Kirche i byen. Efter, at Christian var blevet dansk konge, blev han gift med afdøde Christoffer af Bayerns hustru, Dorothea af Brandenburg, med hvem han fik fem børn, bl.a. de senere konger Hans og Frederik 1.
Christian 1 og Dorothea (Frederiksborg Slot, kopi af billede fra middelalderlig altertavle i Turø Kirke). Læg mærke til Christians våbenskjold med symboler fra Danmark (3 løver), Sverige (3 kroner), Norge (løve med økse) og de vendiske områder (lindormen nederst til højre). I midten ses Oldenborgs farver og Slesvigs og Holstens våben to gange. (To løver og nældeblad). I Dorotheas våbenskjold ses i øverste venstre felt våbenskjoldet for Brandenburg. Dorothea bærer enkedragt.
Her ses altertavlen fra Thurø Kirke, hvor kongeparrets billeder har siddet på sidefløjene. Nationalmuseet. Tavlen er udført i Lübeck i Dorotheas enketid, 1481-1495. Den kom først til Thurø Kirke i 1640, Nationalmuseet. Englene på midterstykket bærer kongeparrets våbenskjolde. Indskriften er “Jhesus Christus Marien sone vorbarme di unser”
Christians morbror var grev Adolf 8 af Holsten, som havde ligget i en langvarig strid med Erik af Pommern om hertugdømmet Slesvig/Sønderjylland. Striden var endt med, at greven sad på den største del af området. Men nu kunne besiddelsen overgå til Christian som len til den danske trone – dvs. til ham selv, og dermed havde man løst det sønderjyske problem og lagt hertugdømmet ind under den danske krone. Dog måtte Christian love sin morbror, at Sønderjylland og Danmark aldrig måtte få samme herre.
Hertug Adolf afslår den danske kongekrone til fordel for Christian 1. Man ser til højre hovmester Otto Rosenkranz, som rækker kronen frem mod Adolf 8. Denne afslår imidlertid og anbefaler den unge Christian af Oldenborg yderst til venstre. Jürgen Owens, 1660, Sønderborg Slot
Christian blev i første omgang kronet som dansk og norsk konge, mens Karl Knutsson sad som konge i Sverige. Efter mange kampe mod svenskerne blev Karl Knutsson afsat i 1457 og Christian blev hyldet som svensk konge. Inden det havde de danske styrker kæmpet i Sverige og bl.a. brændt borgen, Kronoberg. Adolf 8 døde i 1459 og i 1460 blev der indgået en aftale i Ribe mellem Christian og de holstenske grever. I aftalen anerkendtes Christian som hertug i Sønderjylland, men det blev også slået fast, at hertugdømmerne Slesvig og Holsten ikke må adskilles. “vnde dat se bliuen ewich tosamende vngedelt”. I praksis blev Christian altså hertug og også lensherre i Slesvig. Holsten og Slesvig skulle ikke adskilles, så han blev greve i Holsten, som ikke havde nogen lensherre, men var at regne som en selvstændig stat. Siden hen måtte Christian overlade flere områder i de to landsdele til sin bror, Gerhard, for at han også kunne få sin arv. Det endte dog med, at Gerhard blev smidt ud med hjælp fra de øvrige holstenere og hansestæderne.
Ribebrevet, hvor Christian 1 anerkendes som hertug af Sønderjylland og Holsten, og at disse lande aldrig må adskilles. Sønderborg Slot.Christian 1 sværger, at han vil overholde bestemmelserne i Ribebrevet. August Thomsen, 1865. Sønderborg SlotChristian 1 modtager hertugkronen af Holsten. Nicolai Abildgaard, Statens Museum for Kunst. Ved siden af kongen ses hans to sønner, Hans og Frederik. Den knælende kvinde symoliserer Holsten.
I 1469 blev Christians datter, Margrethe, gift med den skotske konge Jakob 3. Medgiften blev Orkney-øerne og Shetlandsøerne, som ellers var norske. Norge beholdt Færøerne og Grønland. I de følgende år rejste der sig modstand fra svensk side, mest grundet store skatter, som skulle financiere kongens aftaler med holstenerne og den tidligere krig mod Karl Knutsson. Oprøret endte med, at Karl Knutsson igen blev svensk konge i 1464. Han blev dog afsat igen, og i 1471 var Sten Sture den Ældre blevet svensk rigsforstander.
Brunkeberg
Christian 1 sejlede med en flåde til Stockholm for at indtage byen, men han tabte i Slaget ved Brunkeberg den 10. oktober 1471. På Brunkebergstorg foran Riksbanken er der en markering af slaget.
En af de 5 markeringer af slaget uden for Riksbanken, WikiCommons
Storkyrkan
Storkyrkan er fra 1200 tallet. Kirken indeholder en træskulptur af Sankt Jørgens kamp mod dragen. Skulpturen er en allegorisk fremstilling af slaget ved Brunkeberg, 10. oktober 1471. Sankt Jørgen skal så være Sten Sture og dragen skal være Danmark. Skulpturen er fremstillet af Bernt Notke (1435-1509) fra Lybeck.
I Storkyrkan i Stockholm findes denne skulptur af Skt. Jørgen som besejrer dragen. Skt. Jørgen er Stockholms skytshelgen og symbolikken er at Sten Sture og Sverige besejrede Danmark i Slaget ved Brunkeberg.
Storkyrkan, WikiCommons
Detalje fra ovenstående figur. Sten Sture er afbildet som Sankt Jørgen, WikiCommons
I Den gyldne Sal i Stockholms Stadshus findes en mosaik, som viser Sten Sture under slaget ved Brunkeberg.
I sin 33 år lange regeringstid var Christian altså kun svensk konge i 7 år fra 1457-1464. Efter nederlaget i Stockholm vendte Christian sig mod europæisk politik. I 1474 rejste han sydpå og mødtes med den tysk-romerske kejser, Frederik 3, i Rothenburg.
Christian 1’s rejsealter fremstillet i elfenben. (Nationalmuseet)
Her fik han lagt Ditmarsken og Stormarn ind under Holsten, som blev ophøjet til et hertugdømme. Så nu var han hertug i både Slesvig og i Holsten. Syd for Alperne mødtes han med den berømte general Colleoni på slottet Malpaga, hvor man i dag kan se fresker forestillende scener fra kongens besøg.
Malpago ligger 18 km SØ for Bergamo. WikiCommons
Christian 2 sammen med soldater. Fresko fra Malpaga. WikiCommons
Efter besøget hos hertugen af Mantua blev der fremstillet en medalje forestillende kongen. WikiCommons
San Spirito in Sassia
Christian 1 besøgte hertug Ludovico 3 af Mantua, som var gift med Dorotheas søster, og endelig mødtes han med pave Sixtus 4 i Rom, hvor han modtog den pavelige orden, Den gyldne Rose, og lagde grunden til oprettelsesen af Københavns Universitet i 1479. Mødet med paven er foreviget på en freske, som findes i San Spirito in Sassia i Rom.
Christian 1 modtager Den gyldne Rose fra pave Sixtus 4. Rosen blev senere opbevaret i Hellig Tre Kongers Kapellet i Roskilde Domkirke sammen med forskellige relikivier, som Christian modtog under sit besøg. Læg mærke til det danske følge, hvor en af deltagerne bærer Christian 1’s våbenskjold – sammenlign med våbenskjoldet i Hellige tre Kongers Kapel (Roskilde Domkirkemuseum)San Spirito in SassioKirkens indreHospitalet San SpiritoFresken findes ikke i kirken. Den er muligvis i hospitalet, som hører til kirken, men da jeg besøgte stedet 26.10.21, var hospitalet under restaurering og kunne ikke besøges.
Christian 1, Kronborgtapet, Hans Knieper, Nationalmuseet. Bemærk, at rejsen til Rom er antydet i baggrunden, hvor man ser en bro over Tiberen og den første Peterskirke fra kejser Konstantins tid. (Ansigtet er fejlagtigt Hans’)
Københavns Universitet
Det nyoprettede universitet fik i 1479 til huse i en bygning fra Margrethe 1’s tid, som havde tjent som Københavns 2. rådhus. Bygningen. som har undergået mange ændringer, blev i 1537 bolig for Københavns biskop, hvilket den stadigvæk er.
Bispegården med gavl ud mod Studiestræde. Her lå universitetet fra 1479 til 1537
Den nuværende hovedbygning for Københavns Universitet er fra 1836 og er tegnet af arkitektekten P.Malling. Det afløste en tidligere bygning på stedet, som brændte ved Københavns bombardement i 1807. Denne bygning var selv opført som erstatning for en bygning fra 1601, som brændte ved Københavns første brand i 1728.
I fobindelse med reformationen i 1536 blev universitetet lukket, men det genopstod i 1537 under Christian 3 som et lutheransk universitet. Her ses univeristetets segl med kongen relief opsat på Regensen
En af Københavns Universitets mest karakteristiske bygninger er Regensen, som blev opført under Christian 4 i 1623. Bygningen med navnet Collegium Regium var og er stadigvæk et kollegium for studenter ved universitetet.
