Christian 1 (1426-1481)

Christian 1’s grav

Christian 1 var søn af grev Didrik den Lykkelige af Oldenburg og grevinde Hedevig af Holsten. Han var således tip-tip-tip-oldebarn af Erik Klipping og tilhørte den danske kongeslægt, men regnes som stamfar til den Oldenburgske gren. Hans forældre var grever i Oldenburg vest for Bremen. De boede på slottet og blev begravet i Skt. Lamberthi Kirche i byen. Efter, at Christian var blevet dansk konge, blev han gift med afdøde Christoffer af Bayerns hustru, Dorothea af Brandenburg, med hvem han fik fem børn, bl.a. de senere konger Hans og Christian 2.

(*)Christian 1 og Dorothea (Frederiksborg Slot, kopi af billede fra middelalderlig altertavle i Turø Kirke). Læg mærke til Christians våbenskjold med symboler fra Danmark (3 løver), Sverige (3 kroner), Norge (løve med økse) og de vendiske områder (lindormen nederst til højre). I midten ses Oldenborgs farver og bl. de to løver i Slesvigs våbenskjold. I Dorotheas våbenskjold ses i øverste venstre felt våbenskjoldet for Brandenburg.

Christians morbror var grev Adolf 8 af Holsten, som havde ligget i en langvarig strid med Erik af Pommern om hertugdømmet Slesvig/Sønderjylland. Striden var endt med, at greven sad på den største del af området. Men nu kunne besiddelsen overgå til Christian som len til den danske trone – dvs. til ham selv, og dermed havde man løst det sønderjyske problem og lagt hertugdømmet ind under den danske krone. Dog måtte Christian love sin morbror, at Sønderjylland og Danmark aldrig måtte få samme herre. Christian blev i første omgang kronet som dansk og norsk konge, mens Karl Knutsson sad som konge i Sverige. Efter mange kampe mod svenskerne blev Karl Knutsson afsat i 1457 og Christian blev hyldet som svensk konge. Adolf 8 døde i 1459 og i 1460 blev der indgået en aftale i Ribe mellem Christian og de holstenske grever. I aftalen anerkendtes Christian som hertug i Sønderjylland, men det blev også slået fast, at hertugdømmerne Slesvig og Holsten ikke må adskilles. “vnde dat se bliuen ewich tosamende vngedelt”. I praksis blev Christian altså hertug og også lensherre i Slesvig. Holsten og Slesvig skulle ikke adskilles, så han blev greve i Holsten, som ikke havde nogen lensherre, men var at regne som en selvstændig stat. Siden hen måtte Christian overlade flere områder i de to landsdele til sin bror, Gerhard, for at han også kunne få sin arv. Det endte dog med, at Gerhard blev smidt ud med hjælp fra de øvrige holstenere og hansestæderne. I 1469 blev Christians datter, Margrethe, gift med den skotske konge Jakob 3. Medgiften blev Orkney-øerne og Shetlandsøerne, som ellers var norske. Norge behold Færøerne og Grønland. Margrethe og Jacob er begravet i klostret, Cambuskenneth Abbey i Skotland, hvor deres sarkofag stadigvæk kan ses. I de følgende år rejste der sig modstand fra svensk side, mest grundet store skatter, som skulle financiere kongens aftaler med holstenerne og den tidligere krig mod Karl Knutsson. Oprøret endte med, at Karl Knutsson igen blev svensk konge. Han blev dog afsat igen, og i 1471 var Sten Sture blevet svensk rigsforstander. Christian 1 sejlede med en flåde til Stockholm for at indtage byen, men han tabte i Slaget ved Brunkeberg den 10. oktober. På Brunkebergstorg foran Riksbanken er der en markering af slaget.

I Storkyrkan i Stockholm findes denne skulptur af Skt. Jørgen som besejrer dragen. Skt. Jørgen er Stockholms skytshelgen og symbolikken er at Sten Sture og Sverige besejrede Danmark i Slaget ved Brunkeberg.

I Den gyldne Sal i Stockholms Stadshus findes en mosaik, som viser Sten Sture under slaget ved Brunkeberg.

Efter nederlaget i Stockholm vendte Christian sig mod europæisk politik. I 1474 rejste han sydpå og mødtes med den tysk-romerske kejser, Frederik 3, i Rothenburg.

Her fik han lagt Ditmarsken og Stormarn ind under Holsten, som blev ophøjet til et hertugdømme. Så nu var han hertug i både Slesvig og i Holsten. Syd for Alperne mødtes han med den berømte general Colleoni på slottet Malpaga, hvor man i dag kan se fresker forestillende scener fra kongens besøg.

(*) En freske fra slottet i Malpaga, som viser det danske følge ankomme til slottet. Malet af Marcello Fogolino

Han besøgte hertug Ludovico 3 af Mantua, som var gift med Dorotheas søster, og endelig mødtes han med pave Pius 4 i Rom, hvor han modtog den pavelige orden, Den gyldne Rose, og lagde grunden til oprettelsesen af Københavns Universitet i 1479. Mødet med paven er foreviget på en freske, som findes i San Spirito in Sassia i Rom.

Christian 1 modtager Den gyldne Rose fra pave Pius 4. (Frederiksborgmuseet, som kopi af billedet i Rom)

Til minde om besøget hos hertugen i Mantua blev der fremstillet en medalje, som findes på Nationalmuseets mønt- og medaljesamling.

(*) Medalje præget som minde om Christian 1’s besøg hos hertugen i Manuta i 1474. Her var han 52 år, og profilen virker naturtro. Et fyldigt ansigt, som godt kan minde om billeder af hans tipoldebarn, Christian 4. (Nationalmuseets mønt- og medaljesamling)