I det nuværende Bad Segeberg nord for Hamburg ligger et kalkbjerg. Det var oprindeligt 110 m højt og på bjerget lå borgen Siegeburg, grundlagt i 1129 af Knud Lavard. Borgen var siden i de holstenske grevers besiddelse. I 1334 blev Valdemar Atterdags storebror, Otto, indsat som fange på slottet, hvor han sad indtil 1341. Da Hans blev dansk konge i 1481, blev hertugdømmerne Slesvig og Holsten opdelt som i et kludetæppe. Den ene del, som indeholdt Slesvig tilfaldt hans lillebror, Frederik 1 og den anden del, som indeholdt Seegeberg, tilfald Hans. De to dele kaldtes så for den gottorpske del og segebergske del. I 1520 blev der i Segeberg holdt mæglingsmøde mellem Danmark/Norge repræsenteret af dronning Elisabeth og Lübeck under ledelse af hertug Frederik (Frederik 1). Borgen blev ødelagt af svenskerne under trediveårskrigen.