| Kong Valdemar Atterdag 1320-1375 | => | Ingeborg Valdemarsdatter 1347-1370 | => | Maria af Mecklenburg-Schwerin 1363-1394 | => | Kong Erik af Pommern 1382-1459 |
Erik af Pommern efterfulgte Oluf 2 som konge i 1396. I perioden fra Olufs død i 1387 til 1396 blev landet styret af Margrethe 1, som var Fuldmægtig frue og Husbond i Danmark. Han blev født i 1382 på fyrsteslottet i Darwolo af fyrst Vartislaw 7 af Pommern og hustruen Maria af Mechlenburg-Schwerin.
Maria var datter af Margrethe 1’s søster, Ingeborg. Margrethe adopterede dattersønnen, Bugislaw, som hun gav navnet Erik (af Pommeren) og fik ham kronet som både dansk, svensk og norsk konge. I 1397 indkaldte Margrethe stormænd fra de tre riger til et møde på Kalmar Slot. Her blev Erik kronet 17. juni 1397 som konge i de tre riger, og man vedtog Kalmarunionen, som forenede de tre riger under en fælles konge, men beholdt særlove for hvert rige, bl.a. retsvæsenet. I 1406 blev Erik gift med Philippa i Lunds Domkirke. Philippa var datter af den engelske konge, Henrik 4.
Da Margrethe 1 døde i 1412 var hun i gang med at løse det sønderjyske problem. Det stammede tilbage fra 1330, hvor store dele af området var givet i len til de holstenske grever, men både Valdemar Atterdag og Margrethe 1 havde i tidens løb fået hjemtaget dele af lenet. I 1404 var Gerhard 6 af Holsten død, og Henrik den Milde af Lüneburg var blevet formynder for søsteren, som var Gerhards enke. Han krævede fuldt herredømme over området, og det kom i de følgende år til en række kampe mellem danske og holstenske styrker, særligt om byen Slesvig, hvor borgen Skt. Jørgensborg på Möveninsel skiftevis var på de to stridende magters hænder. I 1424 afsagde den tyske kejser Sigismund en dom, hvor holstenerne blev pålagt at give endeligt afkald på Sønderjylland, som skulle tilhøre Danmark og som ifølge dommen altid havde gjort det. Sigismund var Eriks halvfætter, idet Sigismunds far, kejser Karl 4 (som byggede
I 1427 angreb Gerhard 7 af Holsten sammen med Hanseaterne Flensborg, men angrebet blev slået tilbage. Samme år fulgte søslag og Københavns havn blev blokeret af sænkede handelsskibe. I 1428 sænkede mand endnu flere skibe, men danskerne brød blokaden og fik kontrol over Øresund. Erik havde nu befæstet sin magt i Øresund så meget, at han kunne indføre Sundtolden i 1429. I forbindelse med byggeriet af Operahuset på Holmen fandt arkæologer i 2001 nogle af de sænkede skibe. Det bedst bevarede med en længde på 13 meter blev bevaret, og skal udstilles på Københavns Bymuseum i 2021.
Erik udbyggede også Københavns Slot, byggede Malmøhus og befæstede Landskrona. Endelig i 1435 blev der sluttet fred mellem Erik og Hansestæderne og holstenerne, nu repræsenteret af hertug Adolf 8 af Holsten. Mange års kampe var afsluttet uden ændringer i den politiske situation. I Sverige ledte Engelbrcht Engelbrectsson fra Dalarna et oprør mod både det danske styre og den svenske højadel. Der var stadig utilfredshed med Eriks styre fra svenskerne og i 1436 blev der holdt møde i Kalmar, hvor man ville stække kongens magt. Herfra tog Erik nu over til Gotland, hvor han prøvede at få indsat sin fætter, Bugislaw 9 af Pommern som sin efterfølger. Det lykkedes dog ikke, men Erik forblev på øen og havde de facto opgivet kongemagten i Unionen grundet den store modstand særlig fra Sverige men også fra mange danske kredse. Han blev afsat som konge og ernærede sig fra 1339-1349 som sørøver med base i Visby. I 1349 overgav han Gotland til danskerne (under Christian 1) og flyttede til sin fødeby Rügenwalde (nu Darwoloe), hvor han døde i 1459.
Erik af Pommerns grav
Erik af Pommern blev ved sin død i 1459 begravet i klosterkirken i Bukowo ved Stettin tæt på hans fødestedet i Darwolo. I 1654 blev han flyttet til Mariakirken i Darwolo og lagt i en trækiste.
Kisten blev ødelagt af flere omgange ved nedstyrtning af hvælvinger i kirken. Den nuværende sarkofag stammer fra 1888. Den er fremstillet af lys grå kalksten. Langs siden af låget er indskrevet: “Erik, kongerigerne Danmarks, Norges og Sveriges, de venders og goters konge, Pommerns hertug, død i Rügenwalde i det herrens år 1439” (Årstallet er en fejl og skulle have været 1459)
Erik af Pommern døde i 1459 og er begravet i Mariakirken i Darwolo