Erik af Pommern (1382-1459)

Erik af Pommerns grav

Erik af Pommern blev født i 1382 på fyrsteslottet i Darwolo af fyrst Vartislaw 7 af Pommern og hustruen Maria af Mechlenburg-Schwerin.

(*) Fyrsteslottet i Darwolo (Rügenwalde)

Maria var datter af Margrethe 1’s søster, Ingeborg. Margrethe adopterede dattersønnen, Heinrich, som hun gav navnet Erik (af Pommeren) og fik ham kronet som både dansk, svensk og norsk konge. I 1397 indkaldte Margrethe stormænd fra de tre riger til et møde på Kalmar Slot. Her blev Erik kronet 17. juni 1397 som konge i de tre riger, og man vedtog Kalmarunionen, som forenede de tre riger under en fælles konge, men beholdt særlove for hvert rige, bl.a. retsvæsenet. I 1406 blev Erik gift med Philippa i Lunds Domkirke. Philippa var datter af den engelske konge, Henrik 4. Da Margrethe 1 døde i 1412 var hun i gang med at løse det sønderjyske problem. Det stammede tilbage fra 1330, hvor store dele af området var givet i len til de holstenske grever, men både Valdemar Atterdag og Margrethe 1 havde i tidens løb fået hjemtaget dele af lenet. I 1404 var Gerhard 6 af Holsten død, og Henrik den Milde af Lüneburg var blevet formynder for søsteren, som var Gerhards enke. Han krævede fuldt herredømme over området, og det kom i de følgende år til en række kampe mellem danske og holstenske styrker, særligt om byen Slesvig, hvor borgen Skt. Jørgensborg på Möveninsel skiftevis var på de to stridende magters hænder. I 1424 afsagde den tyske kejser Sigismund en dom, hvor holstenerne blev pålagt at give endeligt afkald på Sønderjylland, som skulle tilhøre Danmark og som ifølge dommen altid havde gjort det. Sigismund var Eriks fætter, idet Sigismunds far, kejser Karl 4 (som byggede Karlsbroen i Prag) var gift med Elisabeth af Pommern, som var søster til Eriks far, Vartislav 7 af Pommern. På trods af kejserens dom fortsatte Henrik den Milde kampene for at besidde hele Sønderjylland. Samtidig med stridighederne med Holsten, arbejdede Erik på at stække Hansestædernes indflydelse. Det gjorde han ved at styrke de danske købstæder ved at udbygge deres handelsprivilegier. Han sørgede også for at sikre handelsruten gennem Øresund ved at bygge borgen Krogen i Helsingør, som var Kronborgs forløber. Han udbyggede også Københavns Slot, byggede Malmøhus og befæstede Landskrona. Erik havde nu befæstet sin magt i Øresund så meget, at han kunne indføre Sundtolden i 1429. De fortsatte kampe med holstenerne blev besværliggjort af, at Hansestæderne med deres flåde tog parti for holstenerne. I 1428/29 kom det til kampe ved København og Bergen, som plyndredes. Endelig i 1435 blev der sluttet fred mellem Erik og Hansestæderne og holstenerne, nu repræsenteret af hertug Adolf 8 af Slesvig, som var søn af Gerhard 6 og Katharina-Elisabeth. Mange års kampe var afsluttet uden ændringer i den politiske situation. I Sverige ledte Engelbrcht Engelbrectsson fra Dalarna et oprør mod både det danske styre og den svenske højadel. Der var stadig utilfredshed ved Eriks styre fra svenskerne og i 1436 blev der holdt møde i Kalmar, hvor man ville stække kongens magt. Herfra tog Erik nu over til Gotland, hvor han prøvede at få indsat sin bror, Bugislaw 9 af Pommern som sin efterfølger. Det lykkedes dog ikke, men Erik forblev på øen og havde de facto opgivet kongemagten i unionen grundet den store modstand særlig fra Sverige men også fra mange danske kredse. Han blev afsat som konge og ernærede sig fra 1339-1349 som sørøver med base i Visby. I 1349 overgav han Gotland til danskerne (under Christian 1) og flyttede til sin fødeby Rügenwalde (nu Darwoloe), hvor han døde i 1459.

Erik af Pommerns grav

Erik af Pommern blev ved sin død i 1459 begravet i klosterkirken i Bukowo ved Stettin tæt på hans fødestedet i Darwolo. I 1654 blev han flyttet til Mariakirken i Darwolo og lagt i en trækiste.

(*)Mariakirken i Darwolo

Den blev ødelagt af flere omgange ved nedstyrtning af hvælvinger i kirken. Den nuværende sarkofag stammer fra 1888. Den er fremstillet af lys grå kalksten. Langs siden af låget er indskrevet: “Erik, kongerigerne Danmarks, Norges og Sveriges, de venders og goters konge, Pommerns hertug, død i Rügenwalde i det herrens år 1439” (Årstallet er en fejl og skulle have været 1459)

(*) Erik af Pommerns sarkofag i Mariakirken i Darwolo