Sølvesborg fra 1200 tallet beherskede det vestlige Blekinge. Den blev svensk i 1332, da Magnus Smek indløste pantet på Skåne, Halland og Blekinge til Johan den Milde, men blev igen dansk i 1360 under Valdemar Atterdag. Under Frederik 1 spillede borgen en rolle som hjemborg for Søren Norby. Han støttede den landflygtige Christian 2 og kunne herfra udfordre både Danmark, Sverige og Hansestæderne. I 1563 nærmede en svensk hær under ledelse af Erik 14 sig borgen. Den nordiske syvårskrig var brudt ud, og svenskerne havde hærget alt på deres vej fra Kalmar. Den danske kommandant indså, at modstand var nytteløst og brændte borgen. Under Grevens Fejde gik lensmanden på Sølvesborg over til Gustav Vasa, som dermed fik midlertidg herredømme i Blekinge.