Søren Norby (1470-1530)

Søren Norby var af en fynsk adelsslægt og blev leder af den danske flåde under kong Hans og Christian 2. Han havde også sin egen private flåde, hvormed han ernærede sig som søhane, altså en sørøver/fribytter, som opbragte fremmede skibe med kongens billigelse, som også betød, at han skulle svare afgift af udbyttet til kongen. Under kong Hans kæmpede han mod svenskerne og lybækkerne.

(*) Søren Norby – maleri på Krabberup Slot

Under Christian 2 blev Søren Norby i 1517 lensherre på Gotland med sæde på Visborg Slot. Herfra erobrede han i 1519 Øland med Borgholm fra svenskerne. I 1520 blev han også lensmand på Kalmar Slot. I 1522 udvidede Søren Norby sin magt, idet han blev lensherre over hele Finland og Norrbotten, altså hele det nordlige Sverige.

I 1523 måtte Christian 2 flygte ud af landet, og Søren Norby mistede store dele af sine områder, men beholdt dog Gotland. Herfra invaderede han Skåne og rejste en bondeoprør mod Frederik 1, hvor det lykkedes ham at blive kronet på Christian 2’s vegne på Sankt Libers Høj i Lund, som var landsdelens gamle tingsted. Han blev dog besejret af Frederik 1’s hærfører, Johan Rantzau og måtte også opgive Gotland. Til gengæld fik han Blekinge, hvor han sad på Sølvesborg og udfordrede både Danmark, Sverige og Hansestæderne. men endte med at måtte flygte ud af landet. Han endte med at gå i den tyske kejsers krigstjeneste mod Firenze, hvor han faldt i et slag i 1530. Han er begravet i et kloster udenfor Firenze, men hvilket vides ikke.