Knud den Hellige (1080-1086), Knud 4.

Knud den Helliges grav

Efter Haralds død i 1080, gik magten til Knud. Knud havde deltaget i flere ekspeditioner mod England under sin far for at vinde tronen tilbage. Under et togt 1069-1070 ledet af hans onkel, Asbjørn, fik han fat i relikvier stammende fra de engelske helgener, St. Alban for 200-tallet og St. Oswald fra 600 tallet. Disse relikvier blev skænket til St. Albans Kirke i Odense. Han drømte stadig om følge i Knud den Stores fodspor og besejre Vilhelm Erobreren, og ved sit ægteskab med den flanderske prinsesse Adele (Edel) allierede han sig med sin svigerfar, grev Robert af Flandern, der havde samme mål. Knud samlede i 1085 en forenet dansk, norsk og flandersk flåde i Limfjorden med henblik på at erobre England. Flåden kom aldrig afsted, til dels på grund af vendiske angreb i Sønderjylland. Knud kom i den forbindelse uoverens med sin bror Oluf (Hunger), lagde ham i lænker og sendte ham til sin svigerfar i Flandern. Herefter tog han tiI Vendsyssel, hvor de fleste ledingsbønder var taget hjem, så Knud kunne ikke gøre andet end at aflyse togtet. Som straf indførte han store bøder til de bønder og stormænd, som havde svigtet, og året efter rejste han rundt i Vensyssel for at medvirke ved tingmøderne. Det blev for meget for befolkningen, som startede et oprør. gjorde bønderne oprør mod at deltage i togtet, og de forfulgte Knud ned gennem Jylland og til Odense, hvor Knud og hans bror Benedikt blev dræbt, mens de knælede foran alteret i Skt. Albans kirke. Knud var en kristen konge, som var dræbt foran et alter. Hans efterfølger var broderen Oluf, som også havde været hans modstander, og i Oluf’s regeringstid blev landet ramt af misvækst. Alt var således lagt til rette for Erik Ejegod til at få Knud helgenkåret, så kongefamilien kunne omfatte en helgen. Erik ansøgte paven om dette. I 1095 blev Knuds knogler skrinlagt foran alteret i Albani Kirke og i 1101 blev han helgenkåret, som den første direkte af paven. Nedenunder ses begivenhederne skildret på altertavlen fra Skt. Peders Kirke i Næstved. Altertavlen er udført o. år 1500.

Midterfeltet af altertavlen fra Skt. Peders Kirke i Næstved. Knud den Hellige.
Over indgangen til Lunds Domkirke ses Kristus flankeret af Sankt Laurentius med risten og den helgenkårede Knud

I kirken, Santa Maria in Transpontina i Rom, findes et kapel viet til Knud den Hellige. I kapellet opbevares et relikvie fra Knud, som belv skænket af en læge, som i 1833 havde medvirket ved undersøgelsen af Knuds skelet i Odense.

Altertavle forestillinde Knud den Helligei dødsøjeblikket. Santa Maria in Transpontina, Rom. Kunster: Daniel Seiter.

Efter Knuds død blev der oprettet Sankt Knuds gilder i flere danske købstæder. Medlemmerne ærede Knud og støttede hinanden, så man havde en slags kunstig familie.

Her ses seglstampen for Sankt Knuds gildet i Kolding (Nationalmuseet)
Maleri af Christian Albrecht von Benzon i 1843 med titlen: “Knud den Helliges drab i Skt. Albani Kirke 1086” (Odense Bymuseum)
I 1955 blev denne broncestaue af Knud den Hellige opsat tæt på placeringen af alteret i den gamle Albani Kirke, hvor han blev myrdet. Statuen er udført af Einar Utzon-Frank og bærer inskriptionen: “Knud sattes dette minde. Den Knud der her blev dræbt. Danmarks Konge 1080-1086. Myrdet modtog han martyrkronen. Knud den Hellige”

Der er i tidens løb skænket dele af Knuds knogler som relikvier til andre kirker. En af modtagerne er Katolische Kirche St. Knud på øen Nordstand i Vadehavet.