| Kong Svend Estridsen 1022-1076 | => | Kong Knud den Hellige 1042-1086 |
Knud den Hellige var søn af Svend Estridsen. Han efterfulgte sin bror Harald Hen som konge i 1080. Knud havde deltaget i flere ekspeditioner mod England under sin far for at vinde tronen tilbage. Under et togt 1069-1070 ledet af hans onkel Asbjørn, fik han fat i relikvier stammende fra de engelske helgener, St. Alban fra 200-tallet og St. Oswald fra 600 tallet. Disse relikvier blev skænket til St. Albans Kirke i Odense.
Også i 1075 ledede Knud et togt til England med 200 skibe for at støtte et oprør mod Vilhelm Erobreren, men han måtte nøjes med togter langs kysterne, da oprøret allerede var under kontrol. Han drømte stadig om følge i Knud den Stores fodspor og besejre Vilhelm Erobreren, og ved sit ægteskab med den flanderske prinsesse Adele (Edel) allierede han sig med sin svigerfar, grev Robert 1 af Flandern, der havde samme mål.
Knud støttede kirken med store midler. Han støttede domkirken i Lund, som var under opførelse med 50 bol, dvs. indtægter fra 50 gårde eller ca. 3000 tønder land. Knud er derfor afbildet i relief ved kirkens hovedindgang.
Knud samlede i 1085 en forenet dansk, norsk og flandersk flåde i Limfjorden med henblik på at erobre England. Flåden kom aldrig afsted, til dels på grund af vendiske angreb i Sønderjylland. Mandskabet tog hjem for at passe deres gårde og udfordrede derved Knuds magt. Hans bror Oluf (Hunger) støttede oprørerne, hvorefter han blev sendt som fange til Knuds svigerfar, Robert 1 i Flandern. Som straf indførte Knud store bøder til de bønder og stormænd, som havde svigtet. Samtidig planlagde han at indførere tiende-skatten til kirken. Alt det gjorde ham vældig upopulær bland stormændene. I 1086 tog Knud ophold på kongsgården i Børglum, som senere blev til Børglum Kloster. Herfra ledede han inddrivelsen af bøderne. Men så slog modviljen ud i lys lue, og stormænd og bønder indledte et oprør. Knud blev forfulgt ned gennem Jylland og til Odense. Her søgte han i første omgang ly i kongsgården sammen med sine brødre Benedikt og Erik, men måtte så flygte til Skt. Albans kirke, hvor han blev dræbt, mens han knælede foran alteret. Sammen med Knud blev 18 hirdmænd dræbt, herunder hans brorBenedikt, hvorimod Erik var flygte ud af byen. Knud var en kristen konge, som blev dræbt foran et alter. Hans efterfølger var broderen Oluf, som også havde været hans modstander, og i Oluf’s regeringstid blev landet ramt af misvækst. Alt var således lagt til rette for Erik Ejegod til at få Knud helgenkåret, så kongefamilien kunne omfatte en helgen. Erik ansøgte paven om dette. I 1095 blev Knuds knogler skrinlagt foran alteret i Albani Kirke og i 1101 blev han helgenkåret, som den første direkte af paven. Nedenunder ses begivenhederne skildret på altertavlen fra Skt. Peders Kirke i Næstved. Altertavlen er udført o. år 1500.(Nationalmuseet). Den oprindelige Albani Kirke er nu nedrevet, og de jordiske rester af Knud den Hellige er overført til Sankt Knuds Kirke.
Knud den Hellige er markeret flere steder i Danmark og i udlandet.
Efter Knuds død blev der oprettet Sankt Knuds gilder i flere danske købstæder. Medlemmerne ærede Knud og støttede hinanden, så man havde en slags kunstig familie.
Nordstrand
- Markante personligheder på Knud den Helliges tid
- Skjalm Hvide (1034-1113)
Knud den hellige døde i 1086 og er begravet i Sankt Knuds Kirke