Ivar Benløs var søn af Regnar Lodbrog og en af 800 tallets mest legendariske vikingehøvdinge. Han opnåede bl. a. at blive konge i vikingebyen, Dublin. Han deltog også i den store hedenske hær, som erobrede land i England i perioden 865-874 og deltog sammen med sin bror, Halfdan, i henrettelsen af Aelle af York. I 869 angreb han kong Edmund i East-Anglia. Edmund blev torteret og henrettet og blev senere helgen.
Ivar Benløs ligger muligvis begravet i Repton i East-Anglia, hvor hæren havde vinterhi.