Skt. Olai Kirke i Helsingør stammer fra 1200 tallet, men blev færdig i sin nuværende skikkelse i 1559.
Kirken indeholder en mindetavle for Herluf Trolle og Birgitte Gøye. Den er fremstillet af Cornelis Floris i 1568. Det er samme kunstner, som fremstillede Christian 3’s gravmæle i Roskilde Domkirke og gravmæle mm. for Herluf Trolle og Birgitte Gøye i Herlufsholm Kirke. Mindetavlen blev opsat som tak for en stor gave fra ægteparret til Helsingør Latinskole.