Esrum Kloster – Kongegrave

Begravelser
Helvig Eriksdatter

Esrum Kloster blev grundlagt af ærkebiskop Eskild i 1151 som et cistercienserkloster. Klostret og den tilhørende kirke blev viet til Jomfru Maria. Mariakirken var planlagt til at have samme dimensioner som ordenens kirke i Clairvaux. Den var 52 meter bred og skulle have være 104 meter lang, men blev dog kun 78 meter.

Med den danske ekspansion i Nordtyskland under Valdemar den Store og Knud 6 fulgte grundlæggelsen af klostre i dette område. Esrum Kloster blev moderkloster for nogle af disse. Dermed skulle Esrum rådgive ved etableringen og føre tilsyn med klostrets drift. Det drejer sig om:

Kloster Dargun i Mecklenburg blev grundlagt omkring 1173. Det flyttede omkring 1190 til en mere fordelagtig placering længere mod nordøst og fik navnet Eldena. Dog genopstod Dargun senere grundlagt af vendiske fyrster. Hovedbygningen blev ombygget til et slot, som brændte under 2. verdenskrig, men ruinerne kan ses i dag.

Kloster Eldena ved Greifswald blev grundlagt omkring 1190 som nyt sted for Kloster Dargun. Ruinerne findes i dag. Klostret er begravelsessted for dronning Sophie af Pommerns mor, Anna af Polen.

Kloster Kolbacz ved Stettin i nuværende Polen. Komplekset består af flere bygninger, som er velbevarede.

I Mariakirken blev i 1301 begravet to tvillingesønner fra ægteskabet mellem Erik Menved og Dronning Ingeborg I 1374 blev Valdemar Atterdags dronning Helvig begravet i kirken, efter at hun havde levet i klostret som lægsøster siden 1355. Efter reformationen blev kirken og det meste af klostret nedrevet og materialerne blev bl.a. brugt til bygning af Kronborg. Den tilbageværende bygning var kun en enkelt fløj af det store kompleks og tjente som bolig for abbeden.

Model i jern af klosteret og klosterkirken. Man ser den treskibede Mariakirke, den indrammede klostergård, fløjen med abeddens bolig (den eneste del som står tilbage) og østfløjen.

Den altertavle, som dronning Helvig blev begravet foran, eksisterer ikke længere. Den blev i 1496 erstattet af en ny, som blev givet af klostrets abbed, Peder. I øverste felt til venstre er Bernhard af Clairvaux afbildet ved nedtagelsen fra korset. I det midterste felt ses en knælende protestantisk præst. Det er i virkeligheden altertavlens giver, abbed Peder. Efter nedlæggelsen af klosteret fungerede altertavlen en tid i Skt. Olai Kirke i Helsingør, så abbeden måtte gives et protestantisk udseende, hvilket forklarer pibekraven, og at den skaldede isse har fået hår. (Nationalmuseet)

Detaljer fra altertavlen, som viser Sankt Bernhard og abbed Peder

Genstande fra Esrum Kloster: Glaceret søjlekapitæl, glaceret løvehoved og korsformet smykke (Nationalmuseet)

Korstole fra Mariakirken i Esrum. 1400-tallet. Nationalmuseet

Kirkeklokke fra Mariakirken i Esrum, Nationalmuseet

Dronning Helvig

Dronning Helvig døde i 1374 i en alder af 54 år. Hun blev begravet i Mariakirken, hvis fundamenter i dag ligger under store dele af den gamle bydel i Esrum. Alteret stod der, hvor den nuværende Klostergade svinger lidt til højre, når man nærmer sig klostret. Foran dette alter lå Helvigs grav, som dog aldrig er blevet påvist ved arkæologiske udgravninger. Dronning Margrethe 1 gav år 1400 klosteret en antifonstiftelse, hvor klostret fik landsbyen Egebjerg i Odsherred mod at der daglig skulle holdes messe for hendes mors sjæl. Det hedder i skrivelsen: “– og vi vil, at abbeden og konventet i førnævnte Esrum Kloster, de som er der nu og alle de som kommer herefter, skal afholde en messse hver dag til evig tid, som skal synges i det samme klosters højkor ved det alter, som vor moder ligger begravet foran, for hendes sjæl, og der skal også brændes et lys hver dag evindeligt foran det samme alter imens denne førnævnte messe hver dag synges som før nævnt, og –“.