Gift med Valdemar Atterdag
Dronning Helvig var datter af Hertug Erik 2 af Sønderljylland og Adelheid af Holsten-Rendsburg, og hun var dermed søster til barnekongen, Valdemar 3. Helvig blev gift med Valdemar Atterdag i 1340, hvormed Valdemar indgik forbund med det slesviske hertugdømme mod Gerhard 3. Ægteskabet betød en udsoning med Abel-linjen (Helvig var tipoldebarn af Abel). Endvidere betød medgiften fra Helvig, at Valdemar fik mulighed for at tilbagekøbe danske områder fra udenlandske (holstenske) panthavere. Frem til 1355 levede hun sammen med kongen, men herefter blev hun optaget som lægsøster i Esrum Kloster, hvor hun også døde i 1374. Der har siden været forskellige gisninger om årsagen til at hun levede adskilt fra kongen i sine sidste 19 år. Det er påfaldende, at hun ikke er medtaget i de aftaler, som kongen indgik med diverse klostre i denne tid om at læse messer over ham og hans familie. Hendes datter, Dronining Margrete 1 indgik tilsvarende aftaler, uden at moderen blev nævnt. Hun er muligvis kommet i unåde hos kongen på grund af utroskab, men det er kun gætterier. Margrete ville oveflytte sin mor fra Esrum til Sorø Klosterkirke, hvortil hun også fik overført sin far, men det blev ikke til noget. Helvig blev begravet i den tilhørende klosterkirke, Mariakirken i Esrum.