Eskild var ligesom sin forgænger og farbror Asser også medlem af den jyske stormandsslægt Thrugotsønnerne.
Eskild blev biskop i Roskilde i 1134. I 1137 blev han ærkebiskop i Lund, hvor han afløste sin afdøde farbror, Asser. Ved bispevalget blev Eskild støttet af sin halvfætter, den sjællandske stormand Peder Bodilsen. Eskild var en stærk og stridbar person, som hævdede sin og kirkens selvstændighed i forhold til de danske konger fra Erik Emune til Valdemar den Store.
Eskild var grebet af den franske abbed Bernhard af Clairvaux’s religiøse bevægelse, som kæmpede for, at teologien skulle være mere bibeltro og ikke beskæftige sig med logiske ræsonnementer. “Tro er forstand i sig selv – at tænke er at elske sin Gud”. Bernhard havde stiftet det første cistercienserkloster i Europa i 1115, men allerede i 1144 grundlagde Eskild Herrevads Kloster i Skåne, som også var et cistercienserkloster.
 Herrevads Kloster. Sakristiet. WikiCommonsKlostret blev overladt til danske herremænd efter refomationen. Bl.a. boede Sten Bille her. Sten Bille var Tyco Brahes morbror, og det var på Herrevad Kloster, at Tyco Brahe opdagede Stella Nova 11. november 1572. I dag er der meget få dele tilbage af de oprindelige bygninger. |
Det første cistercienserkloster på nuværende dansk område er Esrum Kloster, som blev grundlagt af Eskild i 1151.
Den tilbageværende fløj af Esrum Kloster tjente som administrationsbygning.
Under borgerkrigen 1148-1157 støttede Eskild først Svend Grathe, men gik senere over til Knud 5 og Valdemar. Hans overordnede tilgang var hele tiden at sikre opretholdelsen af et selvstændigt danske ærkebispeembede uafhængigt af ærkebispen i Bremen-Hamburg.
I 1156 blev Eskild taget til fange i Burgund af Kejser Frederik Barbarossa. Han blev først løsladt i 1157, da kejserens lensmand i Danmark, Svend Grathe havde lidt nederlag og var blevet dræbt på Grathe Hede. Ved det efterfølgende pavevalg støttede Eskild kandidaten Alexander 3, over for kejserens kandidat, Victor 4, der blev modpave. Kirkestriden blev dermed også en strid mellem Eskild og Valdemar, som støttede Victor 4.
Striden blussede op i 1161, hvor Søborg blev angrebet af kongen. Efter lang tids belejring erobrede Valdemar borgen, men under belejringen blev Eskilds dattersøn, Karl, brugt som gidsel af Valdemars styrker, som truede med at hænge ham. Siden hen i 1170 deltog Karl og hans bror Knud i et oprør mod Valdemar den Store. Efter at Eskild havde mistet Søborg gik han i et seksårigt eksil, da han følte sig truet af kongen. Efter sin hjemkomst fra eksilet måtte han meget mod sin vilje forrette helgenkåringen af Knud Lavard i Sankt Bendts Kirke i 1170.
