| Kong Valdemar Atterdag 1320-1375 | => | Dronning Margrete 1 1353-1412 |
Gift med Håkon 6. Margrethe var dansk regent fra 1375-1412, men formelt kun fra 1387, hvor hendes søn, Oluf 2 døde og til 1396, hvor hendes grandnevø, Erik af Pommern, blev valgt til konge.
Margrethe 1 blev født i marts 1353 på Søborg Slot som det sidste af Valdemar Atterdags og Dronning Helvigs 6 børn. Allerede som 6 årig blev hun forlovet med Håkon 6 af Norge for at sikre dansk indflydelse på det norske kongehus. Forlovelsen blev dog bragt i fare, da Håkons far, Magnus Smek ville forlove sin søn med Elisabeth af Holsten, som var datter af Valdemars gamle fjende, grev Gerhard 3 af Holsten. Elisabeth blev imidlertid taget til fange af Valdemar, som på den måde forpurrede de svensk/holstenske planer. Margrethe blev gift med Håkon som 10 årig og flyttede til Oslo, hvor hun boede på kongeslottet Akershus og også fødte parret eneste barn, Oluf 2, som senere blev barnekonge. Den første tid på Akershus blev hun undervist af Katarina af Vadstena, som var datter af Birgitta af Vadstena. Hun var altså dronning af Norge og Sverige fra 1363 frem til Håkons død i 1380. Den formelle titel af svensk dronning skyldtes, at Håkon ikke havde accepteret sin afsættelse som svensk konge i 1364.
Ved Valdemars død i 1375 stod valget mellem på den ene side Oluf og på den anden side Olufs nevø Albrecht 4 af Mechlenburg.
De to drenge var i 1375 hhv. 5 og 12 år gamle. Margrethe, som nu var 22 år, trak i trådene og rigsrådet valgte i 1376 Oluf som konge med Margrethe som hans formynder. Manøvren betød et fjendskab med Albrechts farfar, Albrecht 2 af Mechlenburg og hans onkel, Albrecht 3 af Mechlenburg, som var blevet svensk konge. Efter Håkon 6’s død i 1380, blev Oluf også konge i Norge, som jo var et arverige. Efter 1380 bestod kongeriget Danmark altså også af Norge, herunder de norske øer, Grønland, Island og Færøerne. Margrethe sørgede for, at få de skånske borge, herunder Kärnan tilbage på danske hænder, efter at de var taget i pant af hansestæderne under Valdemar. Så sikrede Margrethe sig mod holstenerne ved at hun i 1386 gav Slesvig i len til Gerhard 3’s barnebarn, Gerhard 6. I Sverige regerede Albrecht 3 af Mechlenburg, som uden held forsøgte at genvinde Skåne, og som efterhånden kom i opposition til store dele af den svenske adel. Dette udnyttede Margrethe, som i 1387, året efter at hendes søn, Oluf 2, døde, indgik en aftale med de svenske stormænd om at blive regent (fuldmægtig frue og husbond) i Sverige som formynder for sin grandnevø og adoptivsøn, Erik af Pommern. Albrecht svarede igen ved at samle en tysk hær og angribe Margrethes styrker.
Albrechts løsladelse skete på betingelse af en stor løsesum, som han dog ikke kunne betale, og i stedet for blev Stockholm, som var hans og hansestædernes sidste bastion i Sverige overgivet til Margrethe. Margrethe havde i mellemtiden adopteret sin søster Ingeborgs dattersøn, Heinrich, som hun gav navnet Erik (af Pommeren) og fik ham kronet som både dansk, svensk og norsk konge. I 1397 indkaldte Margrethe stormænd fra de tre riger til et møde på Kalmar Slot. Her blev Erik kronet 17. juni 1397 som konge i de tre riger, og man vedtog Kalmarunionen, som forenede de tre riger under en fælles konge, men beholdt særlove for hvert rige, bl.a. retsvæsenet.
Margrethe var grebet af de ideer, som den hellige Birgitta af Vadstena stod for, og i 1391 skrinlagde hun Birgittas knogler i Vadstena efter, at Birgitta var helgenkåret af paven. I 1404 døde Gerhard 6 af Holsten og Margrethe blev formynder for hans enke, Katharina Elisabeth, og støttede hende mod familien. Til gengæld fik Margrethe dele af Slesvig tilbage, så der ved hendes død kun manglede en tredjedel, bl.a. Als og Gottorp.
I starten af 1400 tallet søgte Margrethe at få så meget som muligt af Slesvig tilbage til kronen, efter at store dele af området var givet som len til holstenerne. Det kom til svære kampe, specielt mod Henrik den Milde, der som bror til Gerhard 6’s enke arbejdede for at denne skulle beholde besiddelserne i Slesvig. Men i 1412 genvandt Margrethe Flensborg, hvor hun lod sig hylde. Kort efter døde hun på et skib på Flensborg Fjord – muligvis af pest. Hun blev begravet i Sorø, hvor også hendes far ,farfar/farmor og søn lå begravet, men året efter blev hendes lig overført til Roskilde Domkirke, hvor hendes bror, Junker Christoffer lå begravet.
- Markante personligheder på Margrete 1’s tid
- Peder Jensen Lodehat (?-1416)
Margrethe 1 døde i 1412 og er begravet i Roskilde Domkirke