Kalmar Slot

Kalmar Slot blev grundlagt i slutningen af 1100 tallet som en svensk fæstning. I 1397 var slottet ramme for vedtagelsen af Kalmarunionen og kroningen af den unge Erik af Pommeren som konge for de tre nordiske riger. I starten af 1500 tallet spillede slottet en rolle under svenskernes løsrivelseskrige fra Kalmarunionen. Slottet vari besiddelse af kong Hans, mens Sten Sture den Ældre havde taget magten i Stockholm. Herefter blev det belejret af svenskerne, indtil der blev holdt et fredsmøde i 1505. Efter Det stockholmske blodbad i 1520 blev Søren Norby indsat som lensmand på slottet, indtil det endelig kom under svensk besiddelse i 1523.

De fleste af bygningerne stammer fra renæssancen
Det firkantede tårn stammer fra middelalderen, men har senere fået en tagoverbygning

Slottet lagde navn til Kalmarkrigen, 1611-1613. I 1611 angreb Christian 4 byen Kalmar, som han erobrede. Han blev slået tilbage, erobrede byen igen, og til tidst overgav slottet sig. Det blev dog igen svensk efter fredsslutningen i 1613

Samtidig med Kalmar Slot byggede svenskerne også Borgholm Slot på Øland. De to slotte spillede en vigtig rolle i starten af 1500 tallet i kampene mellem kong Hans og svenskerne. De var skiftevis på svenske og danske hænder, og Borgholm Slot fungerede som forsyningsborg for Kalmar. I disse kampe spillede Søren Norby en vigtig rolle. Han erobrede begge slotte, men mistede dog Kalmar til Gustav Vasa i 1523.

Borgholm slotsruin
Det indre af slottet