Harald Blåtand (o.922 – 987)

Kong Gorm den Gamle
o. 908-958
=>Kong Harald Blåtand
o. 922-987
Dynastisk forbindelse til Jellingdynastiet
Ingen ved, hvordan Harald Blåtand så ud, men her ses han på et kalkmaleri i Roskilde Domkirke fra 1500 tallet. Af teksten fremgår, at Harald har grundlagt domkirken, så billedet kan betegnes som et stifterbillede

Harald Blåtands liv

Harald Blåtand efterfulge sin far, Gorm den Gamle som konge, da Gorms ældste søn Knud Dana-Ast var død i Irland. Han var gift tre gange. Første gang med Gunhild, som døde o. 965. Derefter med Tove Mistivojsdatter og sidste gang med Gyrithe Olofsdatter. Hans ægteskaber ser ud til at have været politiske. Tove var datter af den vendiske Kong Mistivoj fra Mechlenburg, og Gyrithe havde tidligere været gift med den svenske Kong Erik Segersäl.

Harald lod sig døbe og erklærede landet for kristent. Popo, den senere biskop af Slesvig, kom til landet i 963 for at omvende Harald til kristendommen. Ifølge krønikeskriveren, Widukind af Corvey, foregik det ved, at Popo bar jernbyrd, altså havde en glødende varm jernhandske på hånden. Hånden forblev uskadt, hvilket Harald tog som bevis for den kristne guds overlegenhed. Herefter lod Harald sig døbe. Fortællingen er fremstillet på 4 guldplader, som blev opsat i Tamdrup Kirke ved Horsens. Hvis dåben er sket i Danmark, kan den muligvis være foregået i Tamdrup Kirke. Dåben er nok foregået senest i 965, hvor Otto 1 bestemte, at bispesæderne i Slesvig, Ribe og Aarhus ikke skulle svare skat til den tyske kejser. Et dåbssted i Danmark kan også have været ved Popostenen syd for Flensborg. Popostenen er en stendysse beliggende ved siden af bækken, Helligbek, hvor dåben skulle have foregået.

På alteret i Tamdrup Kirke er bl.a. opsat kopier af de fire originale forgyldte kobberplader. WikiCommons
I 2012 fandt man 193 sølvmønter, heraf 66 danske ved Strandby nord for Frederikshavn. De danske mønter (korsmønter) er præget i Harald Blåtands tid. Nationalmuseet

Politik og krige

Harald rejste i sin ungdom på vikingetogter dels til Irland men også til Normandiet, hvor han hjalp sin slægtning, Richard 1, barnebarn af Rollo, mod den franske konge Ludvig 4.

Harald skriver selv på sin runesten, at han vandt hele Danmark og Norge. Hvad Danmark angår, må det vel betyde, at han fik de lokale høvdinge til at anerkende hans overhøjhed. Af lokale høvdinge kender vi jo til Tue Ravnsøn fra Jylland, (se Runesten med tilknytning til Thyra, Klebæk Høje, Germansk jernalder og tidlig vikingetid (o. 750-o-935))Alle på Fyn, Gunulf på Sjælland og høvdingen fra Mammengraven. I Norge vandt Harald magten, og gjorde Håkon Jarl til underregent. Se søslagene i Limfjorden.

Haralds rige var truet af det tysk-romerske kejserrige, selv om hans overgang til kristendommen umiddelbart havde frataget Otto 1 et påskud for at invadere landet med henblik på mission. I 973 afholdt Otto 1 et møde i Quedlingburg mellem udsendinge fra mange Europæiske lande, herunder Danmark med det formål at slutte en varig fred, men i 974 udnyttede Harald, at Otto 1 var død, og at efterfølgeren på den tysk-romerske kejsertrone var den kun 19-årige Otto 2. Harald angreb det tyske rige og trængte ned til Ejderen, men han blev trængt tilbage, og tyskerne erobrede Hedeby og Dannevirke. Først i 983 lykkedes det Harald at tilbageerobre byen.

Harald forsøgte også at udvide sin magt til Sverige. Han støttede Styrbjørn Olofson i oprøret mod Erik Segersäl, hvor også Haralds bror, Toke, deltog. Oprøret endte dog med, at Erik vandt i slaget på Fyrisvallarne, hvor både Styrbjørn og Toke faldt.

Søslagene i Limfjorden

Norge var opdelt i tre omåder, Trøndelag (omkring Trondhjem), Vestlandet og Viken (omrkring og syd for Oslofjorden og ned til nuværende Gøteborg). I Vestlandet styrede Harald Blåtands nevø, Harald Gråfell og i Trøndelagen styrede Håkon Jarl, der indgik en alliance med Harald Blåtand rettet mod Harald Gråfell. Viken var fra gammel tid dansk område, men da Harald Gråfell tog magten i Viken, fik Harald Blåtand ham dræbt. Det skete ved en list, hvor Blåtand i første omgang lokkede Gråfell til at sejle ind i Limfjorden for at kæmpe mod Guld-Harald. Blåtands nevø, Guld-Harald var søn af Knud Dana-Ast, og herskede efter faderens død over en flåde og store rigdomme. Gråfell bed på, og besejrede Guld-Harald i et søslag, men i stedet for at overtage flåde og rigdomme, blev han konfronteret med Håkon Jarl, som Harald Blåtand havde inviteret til Limfjorden for at besejre Gråfell. Dette lykkedes, og Håkon og Harald Blåtand stod nu tilbage som sejrherrer. Håkon blev Haralds jarl i hele Norge, som dermed kom under dansk besiddelse. Ved Hals findes en gravhøj, som kaldes Guld-Haralds høj. Her skulle den dræbte høvding ligge begravet.

Guld Haralds Høj ved Winthers Allé er ikke let at finde. Men her ses resterne af den gennemgravede høj. Man ser også stenen
Sten med inskription på højen
Træskilt med samme inskription ved højen

Inskriptionerne virker anakronistiske, da de er skrevet i det ældre runealfabet, ældre furthark, som i 700 tallet blev afløst af det yngre runealfabet, yngre furthark.

Navnet Guld Harald er oversat til to forskellige runealfabeter i en online oversætter. Det ses, at såvel sten som træskilt bærer indskriptionen “Guld Harald” skrevet i alfabetet: Ældre Furthark
Her ses kongenavnet, Harald skrevet på den store jellingsten. Den direkte oversættelse er HARALTR, og det ses, at jellingstenen er skrevet med alfabetet, Yngre Furthark, som rettelig burde have været anvendt på Guld Haralds Høj.

Byggerier

Harald Blåtand er Danmarks store entreprenør. I løbet af en kort årrække byggede han ringborgene Aggersborg og Fyrkat i Jylland, Nonnebakken på Fyn, Trelleborg og Borgring på Sjælland og Trelleborg og Borgeby i Skåne. Ringborgene skulle befæste Haralds magt i landet over for de siddende lokale høvdinge men også over for hans egen søn, som ledede en opposition mod kongen. Analyse af begravede i Trelleborg ved Slagelse har vist, at de kom fra det vendiske område, så måske har ringborgene været bemandet med folk syd for Østersøen, hvorved man jo tænker på jomsvikingerne. Fælles for ringborgene var, at de kun fik en kort levetid. I samme periode byggede han den 740 meter lange Ravning bro nær Jelling og den 6,5 km lange vold Kovirke syd for Dannevirke for at forstærke forsvaret mod Det tysk-romerske rige.

Ravningbroen var 760 m lang og 4 m bred. Den førte over Vejle Å dalen. Her en rekonstrukton. WikiCommons

Harald forbandt også halvkredsvolden om Hedeby med det eksisterende Dannevirke, og han forstærkede befæstningen af Aarhus.

Endelig færdiggjorde han monumentområdet i Jelling. Her findes en nærmere omtale af Jelling-monumenterne.

Fra Harald Blåtands tid kendes mange nedgravede skatte og skatte fundet som gravfund. Her kan man se udpluk af skatte fundet i vikingetiden. Et af de største gravfund stammer fra Bjerringhøj ved Mammen, som ligger i nærheden af Viborg. I denne høj var begravet en meget rig stormand, som har hørt til inderkredsen om Harald Blåtand.

Mankestole fra Mammen-graven (Nationalmuseet)
Dette vokslys er fundet i Mammengraven. Det kan muligvis betyde, at den gravlagte var kristen (Nationalmuseet)
Kamienskrinet eller Camminskrinet. Dette er en kopi af det originale skrin, som forsvandt under 2. verdenskrig. Skrinet er fremstillet i Danmark under Harald Blåtands regeringstid, og har muligvis været en gave til en polsk fyrste. Det blev opbevaret i katedralen i Kamien, hvor det indeholdt relikiver af St. Cordula, som var en af de 11000 eller måske kun 11 jomfruer, som drog fra England til Rom i 2-3 hundredetallet. Hun blev dræbt af hunnerne i Køln på hjemrejsen. Stilen indeholder mange nordiske elementer med de slyngede dyr og formen minder om formen på de langhuse, som lå i ringborgene. Nationalmuseet

Harald Blåtand havde flere regeringsbyer i Danmark. Det drejer sig om Jelling, Odense, Lejre og Lund. Alle steder er der fundet spor af bebyggelse fra 900-tallet. Lejre var landets gamle hovedstad fra hedensk tid. Når Harald ønskede at opføre et monument for landets overgang til kristendommen, var dette sted derfor ikke velegnet. Gorm havde allerede valgt Jelling, hvor der ikke var nogen tidligere bebyggelse, så Harald valgte denne by som hjemsted for sit monumentale anlæg. Det stod dog kun kort, for allerede under Svend Tveskæg (985-1014) flyttede man hovedsædet til Roskilde, som også blev afløser for Lejre.

I 980’erne var der borgerkrig i Danmark mellem Harald Blåtands tilhængere og tilhængerne af hans søn Svend Tveskæg. Ved et søslag i Knebel Vig i år 987 blev Harald hårdt såret af en pil, muligvis affyret af Svends støtte, høvdingen Palnatoke fra Fyn.

Knebel Vig, hvor søslaget mellem Harald Blåtand og Svend Tveskæg fandt sted i 987

Harald sejlede herefter til Jomsborg, (det nuværende Wolin i Polen), hvor han døde. Han blev begravet i den trækirke i Roskilde, som han selv havde grundlagt. Den svenske arkæolog Sven Rosborn har i bogen “Vikingekongens Guldskat” argumenteret for, at Harald ligger begravet ved kirken i Wiejkowo.

Harald Blåtand døde i 987 og er begravet i Roskilde Domkirke eller ved kirken i Wiejkowo