Knud den Store (994-1035), Knud 2.

Knud den Stores grav

Knud den Store var søn af Svend Tveskæg og hjalp sin far i dennes erobringstogt i England. Ved faderens død i 1014 blev han tvunget til at forlade England af kongen, Ethelred den Rådvilde, men i 1016 vendte han tilbage hjulpet af sin storebror, Harald 2, søn af Svend Tveskæg, Harald var blevet konge af Danmark og Norge ved faderens død i 1014. Knud kæmpede først mod Ethelred, og da denne døde i 1016, fortsatte han kampen mod Ethelreds søn, Edmund Jernside, som endelig blev slået i slaget ved Assandum i Wessex i 1016, og Knud overtog den engelske krone i 1017. Da Harald 2, døde i 1018 blev Knud også konge i Danmark og Norge. Han var gift to gange. Første gang med Aelgifu og anden gang med Ethelreds enke, Emma af Normandiet. I princippet lod han sig skille fra Ælfgifu først, men reelt havde han to dronninger. Med Ælgifu fik han sønnerne Harald Harefod, som var engelsk konge 1037-1040 og Svend, som blev jarl i Norge. Med Emma fik han sønnen Hardeknud, som var engelsk konge 1040-1042 og dansk konge 1035-1042. Knud var størstedelen af sin tid i England, og imens lod han Ulf Jarl styre Danmark. Ulf var gift med Knuds søster, Estrid og blev far til den senere konge Svend Estridsen. Knud den Store deltog i den tysk-romerske kejser Konrads kroning i Rom i 1027, og i den forbindelse indgik han aftale med kejseren om forbedrede forhold for handel og pilgrimsfærd i Europa.

I Danmark opstod der problemer, idet den norske konge Olav den Hellige og den svenske konge Anund Jakob sluttede sig sammen for at tage landet fra Knud i dennes fravær. Danmark blev styret af jarlen, Ulf Jarl, som udråbte Hardeknud til dansk konge uden at spørge Knud. Knud måtte tage til Danmark efter mødet i Rom, og efter at Knud med sin hær var gået imod Olav og Jakob ved Helge Å og besejret dem vendte han tilbage til Roskilde, hvor han fik Ulf dræbt i den trækirke, som Harald Blåtand havde bygget. Drabet udløste en bod både til kirken og til Ulfs enke, Estrid, som jo var Knuds egen søster.

I 1030 tabte Olav den Hellige slaget ved Stiklestad, hvor han også blev dræbt, og Norge blev igen dansk. Knud indsatte sin skyggedronning Ælfgifu og sønnen Svend som regenter i Norge. Knud døde i 1035 i en alder af 40 år. Ved hans død blev Hardeknud konge i Danmark og Knuds søn med Emma, Harald Harefod blev konge i England.