| Kong Knud den Store 995-1035 | => | Kong Hardeknud 1018-1042 |
Hardeknud var søn af Knud den Store og dronning Emma af Normandiet.
Han blev som mindreårig sat i pleje i Danmark hos Ulf Jarl og Estrid. I 1027 udråbte Ulf egenhændigt Hardeknud til konge i Danmark, mens Knud var til møde i Rom. Dette tog Knud meget ilde op, og det resulterede i drabet på Ulf samme år. Ved faderens død i 1035 blev Hardeknud konge i Danmark. Englænderne valgte Hardeknuds halvbroder, Harald Harefod, og nordmændene valgte Magnus den Gode, så nu var Knuds Imperium faldet fra hinanden. Det blev dog kortvarigt delvist samlet igen 1040, hvor Harald Harefod døde, og Hardeknud fik kongemagten i England. . Han regnes for en svag konge, som mest gik op i drikkeri. Han fik en meget pludselig død i 1042, hvor han var gæst til et bryllup ved Themsen.
I Danmark blev Hardeknud efterfulgt af norske Magnus den Gode, og i England blev han efterfulgt af Edvard Bekenderen.
Hardeknud døde i 1042 og er begravet i Winchester Cathedral