Corfitz Ulfeld (1606-1664)

Corfitz Ulfeldt var søn af rigskansler Jacob Ulfeldt og Birgitte Brockenhus. Han blev gift med Leonora Christine i 1636 og blev rigshovmester i 1643.

Jacob Ulfeldt og hans familie, 1625, Frederiksborg. Med ryggen til og nr 3 fra venstre har vi Corfitz Ulfeldt. Bemærk også hunden, som spiser med.
Jacob Ulfeldt, Corfitz Ulfeldts far, rigskansler, 1610, Frederiksborg

Corfitz Ulfeldt var som dansk rigshovmester hovedforhandler ved afslutningen af Torstensson-krigen i Brømsebro på dansk side, og selv om resultatet var nådigt, set med danske øjne, blev Christian 4 rasende på ham og ville først ikke underskrive aftalen. Senere blev kongens uvilje mod Corfitz Ulfeldt endnu større på grund af hans umådeholdne pengeforbrug. Han havde også mange modstandere blandt adelen, og i 1650 fik oberstløjtnant Jørgen Walther sin elskerinde Dina Vinhofer til at udbrede rygter om, at Corfitz og Leonora planlagde et giftmord på Frederik 3. Dina blev sagsøgt af Corfitz, og hun ændrede nu forklaring til, at det var Frederik 3, som ville myrde Corfitz. Det endte med, at Dina blev henrettet for falsk vidnesbyrd, men Corfitz følte jorden brænde under sig, så han forlod sin store hus i Løvstræde (Gråbrødetorv) og flygtede til Sverige.

Corfitz Ulfeldt, 1653, Sébastien Bourdon, Frederiksborg. På dette tidspunkt var Corfitz Ulfeldt ved det svenske hof.
Corfiz Ulfelds sølvskrin, Nationalmuseet

Corfitz Ulfeldt fulgte med Karl 10 Gustav i felttoget op gennem Jylland og over isen til Fyn og Sjælland i januar-februar 1658. Han var også svensk hovedforhandler ved fredsslutningen i Roskilde, og det blev indskrevet i fredsaftalen, at han skulle have sine gamle danske besiddelser tilbage. Under Københavns belejring boede Corfitz Ulfeldt og Leonora Christine i Malmø men her blev han anklaget af Karl Gustav for at have røbet planerne om stormen på København for danskerne. Parret blev sat i husarrest i deres bolig i Malmø og Corfitz Ulfeldt blev dømt til døden. Efter Karl Gustavs død i 1659 blev de løsladt og flygtede til Danmark. Her blev de fængslet på Hammershus, hvorfra de forgæves prøvede at flygte. Opholdet varede 17 måneder, indtil de indgik forlig med Frederik 3, og måtte bo på Holckenhavn og ikke vise sig på Sjælland. Corfitz Ulfeldt fik dog lov til at tage på en kurrejse, hvor han besøgte Paris og herunder skænkede Ludvig 14 Knud Lavards kranium. Men så begik han landsforræderi, idet han lovede kurfyrst Frederik Vilhelm af Brandenburg, at han kunne skaffe ham Danmarks trone. Dette fortalte kufyrsten til Frederik 3, med det resultat, at Corfitz Ulfeldt blev dømt til døden in absentia og man henrettede en figur af ham på Københavns Slot i 1663. Hans gård på Gråbrødre Plads blev nedrevet og der blev opsat en skamstøtte for ham på pladsen.

Corfitz Ulfelds skamstøtte, Nationalmuseet
På Gråbrødre Plads mellem Vandkunsten og Platantræet findes denne flise, som ligger på det sted, hvor skamstøtten stod indtil 1842.

Neuenburg am Rhein

Corfitz Ulfeldt var nu jaget i hele Europa, men tog ophold i Basel. Igen måtte han flygte og døde af sygdom på en båd på Rhinen. Herfra blev han begravet i franziskanerklostret i Neuenburg. Klosteret er nedrevet, men lå, der hvor Salzstrasse 1 i Neuenburg ligger. Dette ifølge artikel i Historisk Tidskrift bind 12 af Finn Fris og Das landeskundliche Informationssystem für Baden-Württemberg

Prospekt af Neuenburg fra o. 1660, hvor Corfitz Ulfeldt døde.

Leonora Christinws grav i Maribo Domkirke indeholder ikke hendes jordiske rester. De blev muligvis overført til Corfitz Ulfeldts grav i Neuenburg af hendes sønner.