Hammershus

Hammershus blev grundlagt af Valdemar Sejr og ærkebiskop Anders Sunesen i forening i starten af 1200 tallet som værn mod venderne og som støtte for angrebene på disse. Ærkebiskopperne Jacob Erlandsen og Jens Grand overtog herredømmet over borgen i forbindelse med deres opposiotion mod kongemagten. Da Jacob Erlandsen blev fængslet i 1259 af Christoffer 1, sad Jacobs bror Anders Erlandsen som lensmand på borgen. Som hævn angreb Anders Erlandsen kongens borg, Lilleborg, og slagtede 200 mænd. Erik Menved erobrede borgen til kongehuset fra Jens Grands efterfølger, men Christoffer 2 afgav den igen til ærkebispesædet. I 1522 blev adelsmanden Jens Andersen Beldenakke fængslet på borgen af Christian 2. Han havde deltaget i felttoget til Sverige og Det stockholmske Blodbad i 1520, men var siden faldet i unåde hos kongen. Han blev befriet fra borgen af en lybsk flåde, idet kongen også havde lagt sig ud med Lybeck. Borgen blev herefter holdt af Lybeck frem til 1576 under Frederik 2. Borgen er med sine 35000 kvadatmeter og en ringmur på 750 meter Nordens største borg. Der er spor af tidligere voldanlæg, så de tidligere ærkebiskopper af Lund har haft et forsvarsanlæg på stedet.

Ruinerne af Hammershus. Det store firkantede tårn er Mandeltårnet og til venstre med stillads ses Blommetårnet. Massivet i midten er Kirkefløjen med Kongesalen.
Her ses Mandeltårnet med sine to meter tykke mure