Christian 4 grundlagde i 1612 byen Kristianstad i Skåne lige efter, at Vä var ødelagt af svenskerne under Kalmarkrigen. Den skulle give et bedre forsvar end Kristianopel, som jo blev indtaget af Gustav Adolf. I byen byggede han Trefoldighedskirken, som er en stor renæssancekirke, som kan rumme 1400 personer.
I 1658 blev byen svensk ligesom resten af Skåne ved indgåelsen af Roskildefreden, men i 1676 blev den erobret af de danske styrker under Skånske krig.
Slaget ved Helge Å
Kristianstad ligger ved udmundingen af Helgeå i Hammarsjön. I 1026 fandtes byen ikke, men her stod slaget ved Helgeå mellem Knud den Store på den ene side og norske kong Olav (den Hellige) og svenske kong Anund Jakob samt de skånske oprørere, Ulf Jarl og dennes bror, Eilif, på den anden side. Slaget blev udløst ved, at Knuds modstandere forsøgte at udnytte det magttumrum, som var opstået, da Thorkild den Høje døde i foråret 2026. Olav og Anund forsøgte i første omgang at vinde de skånske stormænde over på deres side, men da det mislykkedes, begyndte de at hærge i landet. Knud sejlede fra England via Limfjorden, som dengang var åben i begge ender, og nu stod de to flådestyrker altså overfor hinanden. Det er usikkert, hvor store styrker det drejer sig om, men i bogen “Knud den Store og Slaget om Danmark 1026” skønner Anders Lundt Hansen, at der har været 100-200 skibe og 3000-7000 mand på hver side. Der er usikkerhed om, hvor præcis slaget fandt sted, men de fleste regner med, at hovedslaget foregik ved Helgeås udløb i den nordlige ende af Hammarsjön. Der kan dog også have været et søslag ved Helgeås udmunding i Østersøen.
Ifølge Saxo mødte Knuds hær Anunds hær på land og overvandt den. Ulfs mænd havde forskanset sig på en ø i Hammarsjön. Knuds mænd invaderede øen på en konstrueret flydebro, som dog gav efter, så mange mænd druknede i søen. Efterfølgende forsvandt Ulfs mænd fra øen, da de var i undertal og de druknede blev trukket i land og begravet i en massegrav i Norra Åsum. Se nærmere her.
Ifølge Snorre Sturlasons Olavs Saga blev Knuds søn, Hardeknud, opfostret af Ulf Jarl (Thorkild den Høje, som hidtil havde opfostret Hardeknud, var død i foråret). Ulf gjorde Hardeknud til konge i Danmark, hvilket gjorde Knud rasende. Ydermere benyttede Olav den Hellige og Anund Jakob sig af, at Danmark nu var regeret af en barnekonge og angreb landet. Da Knuds flåde kom til Limfjorden, mødte han Ulf og forsonede sig med ham, så Ulf kunne deltage i slaget på Knuds Side. Olavs mænd havde opstemmet åen et sted, og da Knuds flåde sejlede ind i åen, slog fjenderne hul på den kunstige dæmning med det resultat, at der skabtes en flodbølge, så mang af Knuds mænd druknede. Knud var selv i vanskeligheder, da Anunds og Olavs mænd forsøgte at entre hans skib, men han fik hjælp af Ulfs mænd, som slog fjenderne på flugt. Slaget kan her have fundet sted ved Helgeås udløb i Østersøen. Dette udløb ligger nu i Åhus, hvor der også findes en runesten med tilknytning til slaget.
Det er to vidt forskellige beretninger. F.eks. er der uenighed om, hvilken side Ulf Jarl egentlig var på. Men fælles for beretningerne er, at de svenske og norske skibe sejlede hjem efter slaget, så Knud beholdt magten over Skåne.
