De dele af teksten, som bygger på kilden, Gesta Wuliensis, er skrevet i kursiv.
Thyra Danebod var Gorm den Gamles dronning. En ny undersøgelse af runerne på den store Jellingsten og Læborg-stenen viser, at der er slået af den samme person, hvilket knytter Thyra til stormandsslægt i det sydlige Jylland. Ifølge Jomsvikingernes Saga var Thyra datter af jarlen Klakharald af Holsten, som måske i virkeligheden dækker det sydlige Jylland. Ifølge Saxo var hun en engelsk prinsesse, som igen ifølge Jeanette Varberg kunne være prinsesse Ælfwynn af Mercia. Thyras afstamning er altså usikker, men på denne hjemmeside har jeg valgt at den første mulighed.
Vi ved heller ikke ret meget om den historiske Thyra, men hos Saxo kan man læse om, hvordan hun meddelte sin mand, at deres ældste søn, Knud Dana-Ast var død i Irland. Gorm havde sagt, at han ville dræbe den person, som overbragte ham budskabet om sin søns død. Derfor iførte Thyra sig sørgeklæder, og da kongen spurgte hende, om hun ville meddele Knuds død, sagde hun: “Det melder du og ikke jeg”. Gorm døde kort efter af sorg, og Thyra kunne så begrave både sin mand og sin søn. Historien lider dog af den mangel, at Gorm på den lille Jellingsten skriver, at han har “sat disse kumler efter sin hustru Thyra”. Dette må jo betyde, at Thyra døde først. Ifølge Gesta Wulinensis, var det ikke Thyra men derimod Knuds enke, Tove Mistivojsdatter, som klædte sig i sørgeklæder og på denne måde gav Gorm besked om sønnens død.
Thyra er blevet anset som Dannevirkes grundlægger. Volden er dog langt ældre, og der er ikke historisk eller arkæologisk belæg for, at Thyra har medvirket ved forstærkninger.
Thyra optræder på tre runesten i midt- og sydjylland, nemlig i Bække, Læborg og Horne.
Thyra Danebod er begravet i Jelling