Gift med Christoffer 1
Margrete Sambiria var datter af hertug Sambor 2 af Pommeren og Mechtilde af Mechlenburg. Hun fik tilnavnet “Sprænghest”, fordi hun engang red en hest til døde.
Ved Christoffer 1’s død i 1259 stod Margrete tilbage som formynder for sin 11-årige søn, Erik Klipping. Situationen var vanskelig. Halvdelen af landet var lyst i interdikt. Ærkebiskop Jacob Erlandsen sad fængslet, men hans tilhængere, Erik Abelsøn og roskildebispen Peder Bang kæmpede sammen med fyrst Jaromar 2 af Rügen mod de kongelige styrker. Samme år tabte Margretes tropper i et blodigt slag ved Næstved. Her blev mindst 1800 af hendes soldager dræbt, og kirken ville ikke lade dem begrave i indviet jord. De blev begravet på en høj, hvor man senere byggede Grønnegades Kaserne. Her er der i maj 2021 fundet en mængde knogler, som stammer fra slaget.
Hun løslod ærkebispen, som dog fortsatte med at lyse bisper og præster i band, indtil han blev tvunget i landflygtighed. Margrete kæmpede også mod holstenerne, som ville have Erik Abelsøn som hertug i Slesvig. Her tabte hun også i slaget ved Lo Hede, og sad en overgang fængslet i Hamborg, mens hendes søn, Erik Klipping, sad fængslet i Nordborg. Hun kom dog fri, og det endte med, at kongemagten gik styrket ud af kampene. Oven i alt dette var der stridigheder med Norge. Den norske konge, Magnus Lagabøte ville giftes med Erik Plovpennings datter, Ingeborg, som Margrete imidlertid havde fået indsat i et kloster ved Horsens. Men nordmændene sejlede til Danmark og tog Ingeborg med sig. Imidlertid kunne de ikke få udbetalt nogen medgift, og derfor hærgede nordmændene landet i de følgende år. Efter Christoffers død fik Margrete Estland i len. Det styrede hun fra sit enkesæde på Nykøbing Slot. Margrete døde i Rostock, hvor hun havde levet sine sidste år i Kloster zum Heiligen Kreuz, som hun selv havde grundlagt.
Margrete Sambiria er begravet i Doberaner Münster i Mechlenburg, hvorfra hendes mor stammede.