Erik Klipping var søn af Christoffer 1 og Margrete Sambabiria. . Han blev konge ved sin fars død i 1259. På det tidspunkt var han kun 11 år og ikke kronet af kirken, da Jacob Erlandsen havde lyst band over den kongelige familie. I de første år var hans mor, Margrete Sambiria formynder for ham. Hun kæmpede ihærdigt mod kongehusets fjener, Jaromar 2 af Rügen, biskop Peder Bang i Roskilde og Erik Abelsøn, der havde hjælp af de holstenske grever. Da Christoffer 1 døde i foråret 1259 var landet invaderet Jaromar, Erik Abelsøn og Jacob Erlandsens bror, Andreas, mens Jacob Erlandsen selv sad fængslet. I juni stod et voldsommy slag ved Næstved med flere tusind dræbte. I 1261 stod et slag ved Lo Hede ved Ejderen mellem en dansk hær med Margrete Sambiria i spidsen og en slesvisk-holstensk hær ledet af Erik Abelsøn. Danskerne tabte, og Erik Klipping blev taget til fange sammen med sin mor og indsat på Nordborg Slot. Med hjælp fra hertug Albrecht 1 af Braunschweig-Lüneburg blev der sluttet fred, og Erik blev ført til Brandenburg som pant på freden. Han blev løsladt i 1264 mod at love at gifte sig med Agnes af Brandenburg, som var datter af markgreve Johan 1 af Brandenburg. Erik var i hele sin regeringstid i modsætning til hertug Valdemar 4 af Slesvig, og det betød, at han forstærkede grænsen til hertugdømmet ved at bygge borgen Koldinghus. Erik blev kronet i Viborg Domkirke, men de tilstedeværende biskopper blev alle lyst i band af den landflygtige Jacob Erlandsen. I 1274 døde Jacob Erlandsen på Rügen, hvor han muligvis blev dræbt, og da Erik Abelsøn var død to år tidligere, tyndede det lidt ud i Eriks fjender.
Erik Abelsøn havde siden 1272 været hertug af Slesvig, men ved Danehoffet på Nyborg Slot i 1282 blev Erik Klipping Slesvigs hertug. På dette danehof skulle Erik også underskrive den første håndfæstning i danmarkshistorien, hvor forholdet mellem konge, stormænd og kirke blev fastslået. Erik Klipping måtte afgive titlen som Sønderjyllands hertug til Erik Abelsøns søn, Valdemar 4. Det blev også besluttet at give Nørrehalland i len til Jacob Nielssøn, som var oldebarn af Valdemar Sejr og give Sønderhalland i len til Erik Knudsøn, som var barnebarn af Valdemar Sejr. I 1275 valgte Erik side i en svensk tronstrid mellem de to brødre Valdemar Birgerson og Magnus Ladeås. Eriks tropper deltog i slaget ved Hova, hvor han støttede Magnus, som sejrede og blev svensk konge. I Hova står i dag et momument til minde om slaget udenfor Hova Kirke
Senere blev Eriks datter, Margrete, gift med Magnus’ søn Birger og blev således svensk dronning i 1290. De to hallandske grever, Jacob Nielssøn og Erik Knudsøn aflagde lensed til den norske konge Magnus Lagabøte og blev Danmarks fjender, ligesom hertug Valdemar 4 af Sønderjylland. Valdemar blev fænglset i Søborg. Han blev dog løsladt igen og fik sit len tilbage i 1286.
Finderup
Den 22. november 1286 blev Erik Klipping myrdet i Finderup Lade ved Viborg – angiveligt af 56 knivstik. Efterfølgende blev 9 personer dømt for mordet in absentia. Blandt disse var grev Jacob Nielssøn af Nørrehalland og kongens marsk,Stig Andersen og hans kammerherre, Rane Jonsen. Rane Jonsen var sammen med kongen, da han overnattede i en lade i Finderup pga. uvejr. Der har også været spekulationer om, at den egentlige skyldige var Valdemar 4. af Sønderjylland, men der er til dato intet bevis for hvem den/de skyldige egentlig var.
Om hvad der senere skete med de fredløse, kan man læse under Erik Menved.