Christoffer 1 (1219-1259)

Christoffer 1’s grav

Christoffer var den tredie af Valdemar Sejrs sønner med Beringera. Han havde deltaget i stridighederne mellem Abel og Erik, hvor han for det meste var på Abels side. Som hertug af Lolland holdt han sig dog i ro i Abels regeringstid. Han blev kronet på trods af ønsker fra Abel-fløjen om at gøre Abels søn, Valdemar til konge og han blev gift med Margrete Sambria , der var polsk prinsesse. Der kom en periode med meget ufred. Der var kampe med nordmændene og Abels tilhængere, hvorunder kongen erobrede Sønderborg Slot fra Erik Abelsøn. Der var også kampe med holstenerne, lübeckerne og brandenburgerne, men det kom dog til en fred, hvor store danske områder blev givet som len til tyske fyrster. Der var også stridigheder med kirken repræsenteret af Jacob Erlandsen, som blev ærkebiskop i 1254. Jacob Erlandsen ville have større indflydelse til kirken, og i 1256 vedtager man på et kirkemøde i Vejle en erklæring om, at landet skal lyses i interdikt, hvis en dansk biskop fængsles. Erklæringen bakkes dog ikke entydigt op blandt biskopperne. Jacob Erlandsen søger støtte hos fyst Jaromar på Rügen og støtter selv Abels næstældste søn, Erik, i dennes krav på at få Holsten i Len efter sin bror Valdemar. I 1259 nægtede Jacob Erlandsen at krone Christoffers søn Erik (Klipping) til konge med det resultat, at han fængsledes, og der blev lyst interdikt over Lunds og Roskilde stifter. Der kom kampe med Jacob Erlandens tilhænger, fyrst Jarimar, som sammen med Erik Abelssøn og Roskildes biskop, Peder Bang,stormede København og brød gennem bymuren på det sted, hvor Jarmers Tårn nu ligger. Samme år døde Christoffer på Riberhus, muligvis af forgiftet altervin. Han er begravet i Ribe Domkirke.