Christoffer 1 (1219-1259)

Christoffer 1’s grav

Christoffer var den tredie af Valdemar Sejrs sønner med Beringera. Han havde deltaget i stridighederne mellem Abel og Erik, hvor han for det meste var på Abels side. Som hertug af Lolland holdt han sig dog i ro i Abels regeringstid. Han blev kronet på trods af ønsker fra Abel-fløjen om at gøre Abels søn, Valdemar til konge, og han blev gift med Margrete Sambiria , der var pommersk prinsesse. Der kom en periode med meget ufred, hvor der var kampe med nordmændene og Abels tilhængere, og hvorunder erobrede kongen Sønderborg Slot fra Erik Abelsøn. Der var også kampe med holstenerne, lübeckerne og brandenburgerne, men det kom dog til en fred, hvor store danske områder blev givet som len til tyske fyrster. Der var også stridigheder med kirken repræsenteret af Jacob Erlandsen, som blev ærkebiskop i 1254. Jacob Erlandsen ville have større indflydelse til kirken, og i 1256 vedtog man på et kirkemøde i Vejle en erklæring om, at landet skulle lyses i interdikt, hvis en dansk biskop fængsles. Erklæringen bakkedes dog ikke entydigt op blandt biskopperne. Jacob Erlandsen søgte støtte hos fyst Jaromar 2 på Rügen og støttede selv Abels næstældste søn, Erik, i dennes krav på at få Holsten i Len efter sin bror Valdemar. I 1259 nægtede Jacob Erlandsen at krone Christoffers søn Erik (Klipping) til konge med det resultat, at han fængsledes, og der blev lyst interdikt over Lunds og Roskilde stifter. Der kom kampe med Jacob Erlandens tilhænger, fyrst Jaromar 2, som sammen med Erik Abelssøn og Roskildes biskop, Peder Bang,stormede København og brød gennem bymuren på det sted, hvor Jarmers Tårn nu ligger.

Jarmers Tårn. Det eneste, der er tilbage af Københavns bymur. Bygningsværket stammer ikke fra Christoffer 1’s tid, men er fra 1525, dvs. Frederik 1’s tid.

Samme år døde Christoffer på Riberhus, muligvis af forgiftet altervin. Han er begravet i Ribe Domkirke.