Christoffer 1 (1219-1259)

Kong Valdemar Sejr
1170-1241
=>Kong Christoffer 1
1219-1259
Dynastisk forbindelse til Jellingdynastiet

Christoffer var den tredie af Valdemar Sejrs sønner med Beringera. Han efterfulgte sin bror, Abel, som konge i 1152. Christoffer havde deltaget i stridighederne mellem Abel og Erik Plovpenning, hvor han for det meste var på Abels side. Som hertug af Lolland holdt han sig dog i ro i Abels regeringstid. Han blev kronet på trods af ønsker fra Abel-fløjen om at gøre Abels søn, Valdemar Abelsøn til konge, og han blev gift med Margrete Sambiria , der var pommersk prinsesse. Christoffer kæmpede mod Abels slægt om magten i Slesvig. Valdemar Abelsøn blev hertug her efter sin far, og han var støttet af sine morbrøde, Johan 1 og Gerhard 1. Der var også kampe med lübeckerne og brandenburgerne, men det kom dog til en fred, hvor store danske områder blev givet som len til tyske fyrster, og hvor Valdemar Abelsøn fik Slesvig som len af Christoffer.

Christoffer 1, Kronborgtapet, Hans Knieper, Nationalmuseet

Der var også stridigheder med kirken repræsenteret af Jacob Erlandsen, som blev ærkebiskop i 1254. Jacob Erlandsen ville have større indflydelse for kirken, og i 1256 vedtog man på et kirkemøde i Vejle en erklæring om, at landet skulle lyses i interdikt, hvis en dansk biskop fængsles. Erklæringen bakkedes dog ikke entydigt op blandt biskopperne. Jacob Erlandsen søgte støtte hos fyst Jaromar 2 på Rügen og støttede selv Abels næstældste søn, Erik, i dennes krav på at få Holsten i len efter broderen Valdemar. I 1257 døde Valdemar Abelsøn og Christoffer benyttede lejligheden til at indlemme Slesvig i kongeriget Danmark for næsen af Valdemars lillebror, Erik Abelsøn, som ellers stod til at overtage hertugtitlen fra sin storebror. Dette skærpede yderlige konflikten mellem kongen og Abels slægt. I 1259 nægtede Jacob Erlandsen at krone Christoffers søn Erik (Klipping) til konge med det resultat, at han blev fængslet, og der blev lyst interdikt over Lunds og Roskilde stifter. Der kom kampe med Jacob Erlandens tilhænger, fyrst Jaromar 2, som sammen med Erik Abelssøn og Roskildes biskop, Peder Bang,stormede København og brød gennem bymuren på det sted, hvor Jarmers Tårn nu ligger.

Jarmers Tårn. Det eneste, der er tilbage af Københavns bymur. Bygningsværket stammer ikke fra Christoffer 1’s tid, men er fra 1525, dvs. Frederik 1’s tid.

Samme år døde Christoffer pludseligt på Riberhus. Dødsfaldet var mistænkeligt, og der har siden været mange rygter om et drab. Historikeren Torben Svendrup støtter denne teori, og mener, at at drabsmanden var abbed Arnfast fra Ryd Kloster. Abbeden forettede nadveren for kongen på Riberhus, og havde derved lejlighed til at forgifte ham. Motivet skulle være, skulle være kirkens modstand repræsenteret ved den fængslede Jacob Erlandsen. Der findes et brev fra paven Urban 4 fra 1264, som antyde mordet.

Christoffer 1 døde i 1259 og er begravet i Ribe Domkirke.