Sorø Klosterkirke

Omkring 1140 opførte Asser Rig og hans brødre Toke og Ebbe, som tilhørte Hvide-slægten, et lille benektinerkloster i Sorø, men allerede i 1161 begyndte man på biskop Absalons foranledning at opføre et cistercienserkloster på stedet med hjælp af munke fra Esrum Kloster. Ved sin sød skænkede Absalon hele sin arv, på nær Fjenneslev til kirken. Det stod færdigt i 1201 og er Hvide-slægtens gravkirke. Den indeholder dog også kongelige begravelser. Tilknytningen til Hvide-slægten fremgår af, at Skjalm Hvide og mange af hans efterkommere er begravet i kirken. I kirken findes også skjoldfrisen fra slutningen af 1200 tallet med Hvide-slægtens våbenskjolde.

Klosterkirken set fra nordvest
Fra Sorø Klosterkirke ses her en Mitra (bispehue) og en bispestav (Nationalmuseet)

Skjalm Hvides og Signes grav

Gravplade fra Skjalm Hvides grav. Teksten er: “Her hviler Skjalm, Hr. ærkebiskop Absalons bedstefar” (Nationalmuseet)

Christoffer 2’s og Eufemias grav

(*) Sarkofagen for Christoffer 2 og dronning Eufemia. I mellem figurerne er en lille figur forestillende en afdød datter.

Allerede i 1315 i Erik Menveds regeringstid bestemt gav Christoffer og Eufemia Sorø Kloster et gavebrev, som forpligtede klostret til at begrave parret foran kirken højalter. Han nævner selv i gavebrevet, at han vil begraves ved siden af sin lillebror, Junker Valdemar. Han lå i strid med sin bror, Erik Menved, og ville ikke begraves i familiens gravkirke, som ellers var Skt. Bendts Kirke i Ringsted. Gravmælet er bekostet af sønnen, Valdemar Atterdag. Christoffer og Eufemia er begravet på venstre side af Absalons grav sammen med deres ældste søn, Erik, Christoffers bror, Valdemar og to børn, Helvig og Agnes samt en slægning, Albert. Parrets gravmonument er fra 1776-77 udført at Johannes Wiedewelt til erstatning for det oprindelige monument. De to liggene broncefigurer er dog originale. Der befinder sig også en lille broncefigur, som formentlig forestiller enten Helvig eller Agnes.

Valdemar Atterdags grav

Valdemar Atterdag døde 24. oktober 1375 på Gurre Slot mens han forhandlede med Hansestæderne om deres besættelse af skånske borge, herunder Kärnan i Helsingborg. Efter sit eget ønske blev kongen begravet på Vordingborg Slot. Senere i 1377 flyttede hans datter, Margrete 1 sin far til Sorø Klosterkirke, hvor han kom til at ligge sammen med sine forældre. Valdemar hviler i en blykiste, som blev fremstillet i 1756 under Christian 5 til erstatning for en ældre trækiste. Kisten indeholder kongens knogler og enkelte andre knogler af en kvinde og dyr. Derudover fragmenter af et sværd og enkelte andre jern-, træ- og tekstilrester. Blykisten er placeret i en sarkofag udført af sort marmor. Sarkofagens sider og gavle er inddelt i felter, hvor der har været figurer af alabast. Figurerne er alle bortkommet/ødelagte undtagen én forestillende en siddende biskop. Denne findes nu på Nationalmuseet. På låget har været en figur af kongen iført rustning og med rigsregalier. Fødderne har hvilet på en løve og over hovedet har været en baldakin. Alt dette er borte nu – ødelagt af en nedstyrtet hvælvning i kirken. Man har kun et kobbestik på Nationalmuseet af sarkofagen.

(*) Valdemar Atterdags sarkofag – skrællet for den oprindelige udsmykning

Ved siden af sarkofagen findes et kalkmaleri af kongens våbenskjold og to tekster fra 1500 tallet. De to tekster er:

A: Valdemar, danskernes konge, fader til Margrete, døde i Gurre i det Herrens år 1375 og blev først begravet i Vordingborg, dernæst overført her til Sorø af sin datter Margrete og begravet her.

B: Valdemar, langtfra den mindst glorværdige blandt Danmarks konger,/ som efter døden rummes i dette gravmæle bygget af marmor,/ blev jaget ud af riget, men udvirkede med stor dygtighed sin tilbagekomst,/ og efter at have drevet sin stærke holstenske fjende ud af landet/ tilbagekøbte han sine fædrene borge og sin fædrene jord,/ der var pantsat for penge. Flere folkeslag på den anden side af både hav og land/ samt de indbildske vendiske byer med al deres rigdom og hovmod/ fik en uovervindelig herskers krigsmagt at føle/ inden han omsider døde i Gurre, træt af livet. / hans lig blev efter begravelsen overført til Sorø/ Og hviler nu i dette gravmæle, mens sjælen søger mod den høje himmel./ Hans ry lever stadig på jorden, hvor hans efterkommere skal forsøge at leve op til det i deres indsats.

Oluf 2’s grav

Ved sin død i 1387 blev den 16 årige Oluf balsameret. Indvoldene blev begravet i Lunds Domkirke og resten blev begravet i Sorø Klosterkirke. Der er ikke rester af den oprindelige gravudsmykning.

Senmiddelalderlig gravsten (fra starten af 1500 tallet) Gravstenen er flyttet fra gulvet til korets østvæg. På båndet står der (dansk oversættelse) “Her hviler Oluf, dronning Margretes søn, som hun avlede med kong Håkon af Norge”.

Absalons grav

Ved sin død i 1201 blev Absalon, som var kirkens grundlægger begravet foran alteret. Alteret er senere flyttet, så graven nu befinder sig bag ved.

Gravstenen er fra 1536 og bærer følgende indskrift: “Ærkebiskop Absalon fra Lund dækkes af denne sten”