Sorø Klosterkirke

Omkring 1145 opførte Asser Rig et lille benektinerkloster i Sorø på en grund, han ejede. Klostret blev indviet i 1150, hvorefter Asser Rig selv indtrådte i klostret som munk. Toke Skjalmsøn skænkede på sit dødsleje en betydelig sum til klostret, men pga. Hvidernes engagement i borgerkrigen mellem Svend Grathe og Knud 5, blev beløbet administreret af klostrets prior, som brugte pengene selv. Allerede i 1161 begyndte man på biskop Absalons foranledning at opføre et cistercienserkloster på stedet med hjælp af munke fra Esrum Kloster. Ved sin død skænkede Absalon hele sin arv, på nær Fjenneslev til kirken. Den stod færdig i 1201 og er Hvide-slægtens gravkirke. Den indeholder dog også kongelige begravelser. Tilknytningen til Hvide-slægten fremgår af, at Skjalm Hvide og mange af hans efterkommere er begravet i kirken. I kirken findes også en skjoldfrise fra slutningen af 1200 tallet med Hvide-slægtens våbenskjolde.

Klosterkirken set fra nordvest
Fra Sorø Klosterkirke ses her en Mitra (bispehue) og en bispestav (Nationalmuseet)
Relikvieskrin fra Sorø Klosterkirke. Øverst: De hellige tre Konger tilbeder Maria og Jesusbarnet. Nederst: De hellige tre Konger rider mod Herodes, 1200-1250, Nationalmuseet

Plan over begravelser

  1. Christoffer 2 og Eufemia
  2. Valdemar Atterdag
  3. Absalon
  4. Oluf 2
  5. Esbern Snare
  6. Skjalm Hvide og Toke Skjalmsøn
  7. Ludvig Holberg

Skjalm Hvide og Signe, Toke Skjalmsøn (6)

Skjalm Hvide døde o. 1113, og Signe Esbernsdatter døde i 1086 i en alder af 30 år. Toke Skjalmsøn døde i 1145. De var i første omgang begravet i Fjenneslev Kirke, men blev senere af Absalon flyttet til Sorø. Her blev de jordiske rester indmuret i en søjle i søndre korsarm.

Gravplade fra Skjalm Hvides grav. Teksten er: “Her hviler Skjalm, Hr. ærkebiskop Absalons bedstefar” (Nationalmuseet). Pladen er foranlediget af Absalon.
I korets skjoldfrise findes Skjalm Hvides våbenskjold, som vist er fri fantasi
Plade over Skjalm Hvide og hans søn, Toke Skjalmsøn opsat på en søjle, hvor de jordiske rester er indmurede

Esbern Snare (5)

Esbern Snare døde i 1204 i en alder af o.80 år. Hans grav i gulvet er ikke markeret. Ved en undersøgelse af graven i 1970 fandt man resterne af 2 mænd i kisten, men alderen passede ikke.

Blykisten med de formodede rester af Esbern Snare. I kisten fandt man to skeletter af mænd, og ingen havde en alder som passer med Esbern Snares. Kilde: Foredrag af Martin Pavon. Museum Vestsjælland.
Esbern Snares våbenskjold fra skjoldfrisen i koret. Våbenskjoldet er formentlig fri fantasi

Christoffer 2 og dronning Eufemia (1)

Christoffer 2 døde i 1332 i en alder af 58 år og Eufemia døde i 1330 i en alder af 45 år.

På sarkofagen for Christoffer 2 og dronning Eufemia ligger disse bronzefigurer af kongeparret. I mellem er en lille figur forestillende en af deres to døtre, Helvig og Agnes.
Christoffer 2
Eufemia

Allerede i 1315 i Erik Menveds regeringstid gav Christoffer og Eufemia Sorø Kloster et gavebrev, som forpligtede klostret til at begrave parret foran kirken højalter. Christoffer nævnte selv i gavebrevet, at han ville begraves ved siden af sin lillebror, Junker Valdemar. Han lå i strid med sin bror, Erik Menved, og ville ikke begraves i familiens gravkirke, som ellers var Skt. Bendts Kirke i Ringsted. Gravmælet er bekostet af sønnen, Valdemar Atterdag. Christoffer og Eufemia er begravet på venstre side af Absalons grav sammen med deres ældste søn, Erik, Christoffers bror, Valdemar og to børn, Helvig og Agnes samt en slægning, Albert. Parrets gravmonument er fra 1776-77 udført at Johannes Wiedewelt til erstatning for det oprindelige monument. De to liggene broncefigurer er dog originale. Der befinder sig også en lille broncefigur, som formentlig forestiller enten Helvig eller Agnes.

Valdemar Atterdag (2)

Valdemar Atterdag døde 24. oktober 1375 på Gurre Slot i en alder af 55 år. Efter sit eget ønske blev kongen begravet på Vordingborg Slot. Senere i 1377 flyttede hans datter, Margrete 1 sin far til Sorø Klosterkirke, hvor han kom til at ligge sammen med sine forældre. Valdemar hviler i en blykiste, som blev fremstillet i 1756 under Christian 5 til erstatning for en ældre trækiste. Kisten indeholder kongens knogler og enkelte andre knogler af en kvinde og dyr. Derudover fragmenter af et sværd og enkelte andre jern-, træ- og tekstilrester. Blykisten er placeret i en sarkofag udført af sort marmor. Sarkofagens sider og gavle er inddelt i felter, hvor der har været figurer af alabast. Figurerne er alle bortkommet/ødelagte undtagen én forestillende en siddende biskop. Denne findes nu på Nationalmuseet. På låget har været en figur af kongen iført rustning og med rigsregalier. Fødderne har hvilet på en løve og over hovedet har været en baldakin. Alt dette er borte nu – ødelagt af en nedstyrtet hvælvning i kirken. Man har kun et kobbestik på Nationalmuseet af sarkofagen.

Valdemar Atterdags sarkofag – skrællet for den oprindelige udsmykning

Ved siden af alteret findes et kalkmaleri af kongens våbenskjold og to tekster fra 1500 tallet. De to tekster er:

A: Valdemar, danskernes konge, fader til Margrete, døde i Gurre i det Herrens år 1375 og blev først begravet i Vordingborg, dernæst overført her til Sorø af sin datter Margrete og begravet her.

B: Valdemar, langtfra den mindst glorværdige blandt Danmarks konger,/ som efter døden rummes i dette gravmæle bygget af marmor,/ blev jaget ud af riget, men udvirkede med stor dygtighed sin tilbagekomst,/ og efter at have drevet sin stærke holstenske fjende ud af landet/ tilbagekøbte han sine fædrene borge og sin fædrene jord,/ der var pantsat for penge. Flere folkeslag på den anden side af både hav og land/ samt de indbildske vendiske byer med al deres rigdom og hovmod/ fik en uovervindelig herskers krigsmagt at føle/ inden han omsider døde i Gurre, træt af livet. / hans lig blev efter begravelsen overført til Sorø/ Og hviler nu i dette gravmæle, mens sjælen søger mod den høje himmel./ Hans ry lever stadig på jorden, hvor hans efterkommere skal forsøge at leve op til det i deres indsats.

I 1659 blev sarkofagen ødelagt af en nedstyrtende hvælving. Skitse af det oprindelige udseende (Sorø Klosterkirke) og til højre den eneste bevarede originale bispefigur i alabast (Nationalmuseet)

Oluf 2 (4 og 1)

Oluf 2 døde i 1387 i en alder af 17 år. Ved sin død blev han balsameret. Indvoldene blev begravet i Lunds Domkirke og resten blev begravet i Sorø Klosterkirke. Der er ikke rester af den oprindelige gravudsmykning.

Senmiddelalderlig gravsten (fra starten af 1500 tallet) Gravstenen er flyttet fra gulvet til korets østvæg. På båndet står der (dansk oversættelse) “Her hviler Oluf, dronning Margretes søn, som hun avlede med kong Håkon af Norge”.

I gulvet i korets nordside før trappen findes Olufs grav. Nu er den dækket af en meget slidt sten fra 1857

På stenen anes kongekrone, inskription og det norske kongevåben
Inskription er på latin: “olavs rex filivs haqvini et margarete”: Kong Oluf, søn af Håkon og Margrete

Ærkebiskop Absalon (3)

Absalon døde i 1201 i en alder af 73 år. Han var kirkens grundlægger, og blev begravet foran alteret. Alteret er senere flyttet, så graven nu befinder sig bag ved. Ifølge teksten skulle Aarhus-bisperne Peder og Skjalm også være begravet her, men Peder Vognsens gravsted findes i Aarhus Domkirke.

Gravstenen er fra 1536 og bærer følgende indskrifter: For oven: “Ærkebiskop Absalon fra Lund dækkes af denne sten”- For neden: “Hans slægtninge bisperne Peder og Skjalm fra Aarhus ligger begravet her”. På siderne: “Absalon er begravet her 1201” og “Denne sten er hugget 1536”. De siddende figurer er de toAarhus-bisper, Peder og Skjalm. Mellem figurerne ses Absalons våbenskjold, den springende hjort.
I skjoldfrisen i koret ses Absalons våbenskjold
Absalons bispering fundet i graven
En tot af Absalons hår fundet i graven
Rester af Absalons sandaler fundet i graven

Ludvig Holberg (7)

Ludvig Holberg døde i 1754 i en alder af 69 år.

Ludvig Holbergs sarkofag. Udført af Johannes Wiedevelt