Åhus

Åhus borgruin
Åhus borgruin
Åhus borgruin

I 1149 fik ærkebiskop Eskild borgen Åhus af Svend Grathe. Den var altså allerede bygget og stammer formentlig fra 1000 tallet og er således Nordens ældste stenborg. I forbindelse med slaget ved Helgeå i 1026 er borgen omtalt. Borgen tilhørte ærkebispestolen i Lund og var af og til beboet af bl.a. Ander Sunesen. I 1525 blev borgen indtaget af Søren Norbys folk, da denne rejste den skånske almue til et oprør mod Frederik 1. Åhus blev voldsomt ødelagt af Gustav 2‘s tropper under Kalmarkrigen. Borgen blev ikke genopbygget, og byens indbyggere blev opfordret til at søge til den nye by, Kristianstad.

Slaget ved Helge Å

Helgeås udløb i Østersøen er i dag omlagt, så det ligger syd for byen Åhus og en mindre del af åen har udløb i byen. I 1026 havde hele åen udløb i Åhus, og udløbet ses her. Hvis Slaget ved Helgeå har stået ved åens udløb, er det altså her.

Helge Å’s udløb i Østersøen. Her stod anden del af slaget ved Helge Å i 1026.

Ved Åhus Museum er opsat denne runesten, som blev fundet i 1965. Indskriften er: “Billing rejste denne sten efter Skröte“. Navnene Billing og Skröte er norske, hvilket måske skyldes at disse personer har deltaget i slaget ved Helge Å i 1026 på norsk side.

Runestenen med de norske navne foran museet i Åhus