Christoffer af Oldenburg var sønnesøn af Christian 1‘s bror, Gerhard den Modige. Han blev hvervet af Lübeck under ledelse af borgmester Jürgen Wullenwever til at føre krig i Danmark for at få frigivet Christian 2 fra fængslet i Sønderborg og indsætte ham som konge, mod at give Lübeck store privilegier i Danmark.
Christoffer blev af Lübeck udrustet med en hær og i 1334 gik han i land nord for København. Han fortsatte til Roskilde og blev hyldet af borgerne og fik nedbrændt Haraldsborg. Senere drog han rundt til flere sjællandske byer, hvor han genindførte Christians 2’s mere almuevenlige love og opfordrede til at man indtog de godser, som tilhørte Christian 2’s fjender. På denne måde fik Christoffer kontrollen over bl.a. Korsør Fæstning og Nykøbing Slot og også Københavns Slot. 10. august 1534 blev Christoffer hyldet i Christian 2’s navn som konge i Skåne på Skt. Libers Høj i Lund. Han besatte Fyn samme måned og tog herunder kontrollen over Nyborg Slot. I 1535 sad Christoffer på Københavns Slot, mens borgere og bønder på Sjælland og i Skåne foretog en række aktioner mod adelen og dens gårde. København blev belejret fra både land og sø fra 24. juli 1535 til 27. juli 1536 med stor hungersnød til følge. Da byen endelig overgav sig, skulle Christoffer forlade landet og måtte aldrig komme tilbage.
Christoffer boede resten af sit liv i klosteret i Rastede ved Bremen. Klostret blev efter reformationen ombygget til et slot. Greven er muligvis selv begravet i den nærliggen St. Ulrich Kirche i Rastede, Oldenburg
