Toke Gormsøn (930’erne-986)

Toke var søn af Gorm den Gamle og en frille og dermed halvbror til Harald Blåtand. Ifølge Adam af Bremen var han jarl i Vensyssel.

Magtkampe 970-985

Ifølge Gesta Wulinensis blev Toke Harald Blåtands underkonge i Skåne efter Guldharalds død i 970. I 977 blev Toke gift med Helga fra Kyiv, som var søster til Vladimir den Store.

I 974 forsvarede Toke borgen (ringborgen?) i Lund mod angreb fra Hakon Jarl, som var på vej hjem til Norge efter at have kæmpet for Harald Blåtand mod Otto 2 ved Dannevirke.

Toke Gormsøns kirke

I porten til Bispegården i Nørregade i København findes en runesten fra Lund, som fortæller, at Toke grundlagde en kirke i byen. Det var en trækirke, og ifølge Gesta Wulinensis skete det i 975 som tak for, at indbyggerne i Lund havde besejret Håkon Jarls styrker, som plyndrede byen i 974. Man har ikke fundet spor af kirken, men placeringen af grave fra anden halvdel af 900-tallet indikerer, at den har ligget lige nord for Domkirken.

Her ses den formodede placering af Toke Gormsøns kirke nord for den nuværende domkirke. A og B viser fundne grave. Kilde: https://www.turistinformationlund.se/upplevelser/kyrkostaden/tokeskyrka/
Sådan kunne Toke Gormsøns kirke have set ud. Placeringen er på nordsiden af den nuværende domkirke. Kilde: https://www.turistinformationlund.se/upplevelser/kyrkostaden/tokeskyrka/
I dette område lige nord for Lunds Domkirke har Toke Gormsøns kirke ligget
I porten til Bispegården i København findes denne runesten fundet i Lund. Den ufuldstændige tekste er: “Toke lod kirken gøre og”.

I 980’erne var Toke allieret med Svend Tveskæg i dennes opgør med Harald Blåtand. I 983 blev han frataget herredømmet over Skåne til fordel for Bjørn Jarl, som havde mistet området til Guld-Harald i 964. Toke fik det hurtigt tilbage, efter at hans søn, Asbjørn, var gået i forbøn hos Sibir Foltarsøn, men Bjørn Jarl opgav ikke området frivilligt, så den endelige afgørelse skete i 984 i slaget ved Hallyre. Hallyre står får Halör, og slaget har formentlig fundet sted på halvøen Hammars Näs, hvor Bjørn havde forskanset sig. På Hammars Näs er der fundet spor af en ikke færdiggjort ringborg, hvor i nærheden slaget har stået.

På dette sattelitfoto fra Google Maps ses konturen af en kvart ringborg til højre i billedet. Aftegningen skyldes en farveændring i vegetationen
Bag ved Östra Halörsvägen 251-16 har man ved luftfoto, magnetiske målinger og søgegrøfter fundet resterne af en ikke færdiggjort ringborg. Denne sides redaktør fotograferede marken 1.11.2023, og de svage farveændringer i vegetationen er indtegnet.

I slaget blev Bjørn blev dræbt. Blandt de øvrige dræbte var Ulf søn af Glibir og Tumar søn af Frydir. Efter slaget sørgede Toke også for at dræbe Bjørns slægt, herunder Bjørns to sønnesønner, Olof og Ottar. En tredje sønnesøn (Thorgils Sprakeleg) overlevede, da han gennem sin mor var i famlie med både den danske og den polske kongeslægt. Thorgils blev i øvrigt far til Ulf Jarl. Der var også en fjerde bror, Rifle, som allerede i 981 var dræbt i Jylland.

Flere af navnene kan findes på runesten

Runesten i Universitetsbiblioteket i Lund.

Lundagårdsstenen står i forhalllen til Universitetsbiblioteket i Lund. Stenen er 4 meter høj og bærer teksten: “Torgel, søn af Esge Bjørns søn, rejste denne sten efter sine brødre, Olof og Ottar, gode jordejere” Stenen omtaler altså tre af Bjørns fire sønnesønner, Thorkild, Olof og Ottar. Billedet viser kun den midterste del af stenen

Runesten ved Grensten Kirke:

I våbenhuset hørende til Grensten Kirke ved Langå står denne runesten med teksten: “Toke Smed rejste denne sten efter Rifla, søn af Esge Bjørns søn. Gud hjælpe deres sjæl.” Her er altså omtalt den fjerde af Bjørn Jarls sønnesønner.

Tullstorpstenen

Ved Tullstorp i Skåne findes denne runesten med teksten: “Glibir og Åsa rejste disse kumler efter Ulf”. Det sjældne navne Glibir for Ulfs far sandsynliggør, at Ulf er Harald Blåtands banemand. Ulf var en af de dræbte i slaget ved Halör i 984.

Baldringestenen

Ved Baldringe Kirke står denne runesten med teksten: “Torgils satte disse kumler efter Tumme den spåkundige Frodars søn, en meget god thegn”. Her er altså en anden af de faldne fra slaget ved Halör mindet.

Magtkampe 985-986

I 985 døde Harald Blåtand i Jomsborg ved Wolin. På et møde i Roskilde blev Toke valgt som konge i Danmark.

Toke havde sin residens på ringborgen ved det nuværende Borgeby.

I dag er ringborgens vold svær at få øje på, men forløbet var langs trægrænsen. Til højre ses nuværende Borgby Slot
På denne informationstavle ved Borgeby Slot er ringvolden markeret sammen med Lödde Å

På Borgeby mødtes Toke med svenske Styrbjørn Olofson, som var opsat på at tage den svenske krone fra Erik Segersäl. Sammen med jarlen Sibir Foltarsøn angreb de Erik Segersäll ved Fyrisvallerne i 986. Her blev Toke tilbudt den svenske krone, men det var en list, som Erik havde aftalt med Svend Tveskæg i Danmark og Sibir Foltarsøn. Morgenen efter, at aftalen var indgået, vågnede Toke op til, at Sibir havde brændt mange af de danske skibe og var rejst med halvdelen af de danske styrker. Herefter blev Toke selv dræbt i det efterfølgende slag. Tokes død er mindet i tre runesten i Skåne og måske en i Vendsyssel.

Hällestads Kirke

Hällestads Kirke ligger 15 km øst for Lund.

Kirkens indre er domineret af mange kalkmalerier fra o. 1460, som skildrer Jesu lidelseshistorie.

Indstiftelsen af Den hellige Nadver. Øverst Jesus med Johannes og nederst Judas (uden glorie)
Judas med læderpungen forråder Jesus med et kys

I kirkens ydermur er indmuret tre runesten, som alle omtaler Toke Gormsøn.

Hälllestad-sten 1 med teksten: “Eskil satte denne sten efter Toke Gormssøn, der var ham en huld herre. Han flygtede ikke ved Uppsala. Drenge satte efter deres bror stenen på højen støt med runer. De gik Gorms Toke nærmest.”
Hällestad-sten 2 med teksten: “Asgot rejste denne sten efter Ärre, sin broder. Men han var hirdman for Toke. Nu skal der stå en sten på højen.”
Hällestad-sten 3 med teksten: “Asbjørn, Tokes hirdmand, satte denne sten efter Toke, sin broder.”

Toke Gormsøns gravsted er ukendt

Aars Kirke i Vendsyssel. WikiCommons
Runestenen ved Års Kirke. Forsiden: Asser satte denne sten efter sin herre Valtoke. Bagsiden: Stenen forkynder at den længe vil stå her, den skal nævne Valtokes varde. WikiCommons