Vi har været i Ribe, og her er nogle indtryk fra området:
21. maj
Besøgte Moesgaard Museum med vægt på Illerup Ådal fundet og Gundestrupkarret
16. juni
Besøgte Odden Kirke med krigergravene fra 1808 og endnu engang Roskilde Domkirke – denne gang med fokus på Frederik 5’s Kapel.
24. juni
Var flere steder i København. Her er lige et par nedslag
3. juli-7. juli
Her var vi i Nordjylland, og besøgte Børglum Kloster, Aalborg, Hals, Skipper Clements fødested og Aggersborg.
Børglumstenen forestiller muligvis Svend EstridsenBørglum KlosterPå klostret findes en broderet kopi af Bayeux-tapetet. Her Harold Godwinson på sin troneI Aalborg findes denne statue af Skipper ClementHer lå det gamle Aalborghus Slot (Rantzausgade ved Mølle Plads)Sten med inskriptioenen “Guld Harald” i HalsModel af en begravelse på Lindholm HøjeSkipper Clements fødegård ved RyåSvenstrup Kirke, hvor slaget 16. oktober 1534 fandt stedHjemmesidens redaktør på den centrale sten i Aggersborg
21. juli
På viborgkanten fandt jeg mindestenen for slaget på Taphede mellem Otto Christoffersøn og de holstenske grever.
Mindesten for slaget ved Taphede. Stenen står ved en holdeplads ved Randersvej ved Viborg. Teksten på stenen er: “Her stod den 6. Oktober 1334 / Slaget på Taphede / Vædet af Blod blev engang den Muld / Som Traktorploven nu vender.
25. juli
Benyttede et ophold mellem regnbygerne til en tur i Illerup Ådal. Den kan tilgås fra rastepladsen Fuglsang ved Skanderborg. Meget smukt område, som i år 205 dannede ramme om et slag mellem to stærke jernalderhære. Våbnene fra den besejrede fjende blev ødelagt og kaste i en sø, som senere er blevet mose. Kun ca. halvdelen af området er udgravet, og de fundne genstande er udstillet på Moesgård Museum.
3. september
Har besøgt Østbirk Kirkegård og Gl. Ry. På kirkegården i Østbirk står en monumental gravsten over Peder Skram, som blev begravet inde i kirken i 1581. Kirken i Gl. Ry dannede i 1534 ramme om et møde for de jyske adelsmænd, hvor man valgte at støtte Frederik 1’s søn, den protestantiske Christian 3, selv om mange foretrak Christians halvbror, den katolske Hans.
Gravstenen for Peder Skram på Østbirk Kirkegård
Gl Ry Kirke. Kirken forfaldt, så kun den østlige del er fra middelalderen. Det vestlige tårn er bygget på det oprindelige tårns plads i 1912
At kirken var så stor, skyldes, at den var valfartskirk for Sct. Sørens kilde, som ligger 800 m vest for kirken
24. – 29. oktober
Har været i Rom, som har mange interessante steder i forhold til kongegrave.dk
Statuen af Bertel Thorvaldsen ved Palazzo Barberini, hvor Thorvaldsen havde værksted
Thorvaldsens bolig i nr 46
H.C. Andersens bolig i nr 104
I Vatikanet finder man
Den tyske kirkegård, Campo Teutonico med gravstedet for Frederik 7’s mor, Charlotte Frederikke .
Adgangen til kirkegården er lidt kryptisk. Man skal præsentere sig for Schweizergarden ved Peterskirkens nordside og forklare på tysk, at man gerne vil besøge den tyske kirkegård. Men det gik glat igennem !!
Sarkofagen står i De vatikanske Grotter under Peterskirken, som vi kom op i efter at have været på en utrolig spændende tur ned i dybet til den oprindelige romerske kirkegård, hvor apostlen Peters grav findes direkte under kirkens hovedalter.
I bydelen Trastevere finder man
Santa Cecilia in Trastevere
I krypten findes dette vindue ved alterbordet. Bag vinduet står der tre sarkofager. Den øverste indeholder kirkens navnehelgen, Cecilia, og i en af de to andre ligger formentlig et hovedløst lig af pave Lucius. Lucius’ kranium blev under dramatiske omstændigheder hentet til Danmark i 1100 tallet og anbragt på Roskilde Domkirkes hovedalter. Domkirken hed da Sankt Lucius frem til reformationen.
I nærheden af Peterskirken finder man
San Spirito in Sassia. Jeg havde håbet at finde en fresko forestillende Christian 1‘s besøg hos paven. Det lykkedes ikke. Måske findes det i hospitalet med samme navn, men det var under restaurering og kunne ikke besøges. På hjemmesiden har jeg et fotografi af en kopi af billedet. Kopien findes i domkirkemuseet i Roskilde.
Santa Maria in Transpontina. I denne kirke findes et kapel viet til Knud den Hellige. Jeg har tidligere besøgt og fotograferet i kapellet
17. november
Har set udstillingen om Margrethe 1 på Christiansborg. Det største trækplaster var naturligvis den gyldne kjole (omtales ofte som Dronning Margretes brudekjole). Men udstillingen bød også på andre spændende ting.
Den gyldne kjole fra o. 1400. Den opbevares normalt i Uppsala Domkirke og er forbløffende velbevaret efter mere end 600 år.Kopi af Margretes buste fra sarkofagen i Roskilde DomkirkeKiste med alabastfigur af Margretes bror, Hertug Christoffer, som døde i 1363. I mange år troede man, at det var Margretes søn Oluf, som døde i 1387.Peder Jensen Lodhats seglstampe. Lodehat var biskop i Roskilde og dronningens kanslerRustning fra slaget ved Visby i 1361