Gift med Valdemar den Store
Sophia af Minsk var datter af Richiza og fyrst Volodar af Minsk. Richiza havde tidligere været gift med Magnus Stærke, med hvem hun havde sønnen Knud 5. Dermed var Sophia halvsøster til Knud 5, og ægteskabet med Valdemar var med til at knytte Valdemar sammen med Knuds slægt efter borgerkrigen. Brylluppet fandt sted i Viborg Domkirke efter blodgildet i Roskilde men inden slaget på Grathe Hede. Man ved ikke så meget om hende. Den samtidige krønikeskriver, Svend Aggesen, omtaler hendes store skønhed, men i folkeviser bliver hun skildret som ond.
Bl.a. skulle hun have hadet Valdemars søster, Liden Kirsten og også hans elskerinde, Tove, som hun lod indebrænde i en badstue. Efter Valdemars død var Sophia kortvarigt gift med hertug Ludwig III af Thüringen.
I 1162 var Valdemar til rigsmøde hos den tyske kejser, Frederik Barbarossa. Imens forhandlede Sophia med udsendinge fra hendes halvbror, den svenske kong Karl Sverkerson.
Forhandlingerne drejede sig om en forlovelse mellem Karl og Valdemars niece, Kristina.
Efter Valdemars død i 1182 giftede hun sig med fyrst Ludvig 3 af Thüringen i 1186, men vendte igen tilbage til Danmark i 1188 og levede sin sidste tid i Vor Frue Kloster i Roskilde sammen med to af sine døtre, Margaretha og Maria.
I Væ kirke i Skåne ses et kalkmaleri, som forestiller enten dronning Sophia med Valdemar den Store eller dronning Margrete Fredkulla, som var gift med kong Niels. Ifølge forfatteren Birgitte Hammer blev denne kirke bygget for Sophias midler, så præsterne der kunne læse bønner for hendes halvbror, Knud 5.
Sophia er begravet i Sankt Bendts Kirke