Sophia af Minsk var datter Richiza og fyrst Volodar af Novgorod. Richiza havde tidligere været gift med Magnus Stærke, men hvem hun havde sønnen Knud 5. Dermed var Sophia halvsøster til Knud 5, og ægteskabet med Valdemar var med til at knytte Valdemar og Knud sammen mod Svend. Som Valdermars dronning boede hun skiftevis i Viborg og i Roskilde. Man ved ikke så meget om hende. Den samtidige krønikeskriver, Svend Aggesen, omtaler hendes store skønhed, men i folkeviser bliver hun skildret som ond. Bl.a. skulle hun have hadet Valdemars søster, Liden Kirsten og også hans elskerinde, Tove, som hun lod indebrænde i en badstue. Efter Valdemars død var Sophia kortvarigt gift med hertug Ludwig III af Thüringen. Herefter vendte hun tilbage til Danmark og levede sin sidste tid i Vor Frue Kloster i Roskilde sammen med to af sine døtre, Margaretha og Maria.
I Væ kirke i Skåne ses et kalkmaleri, som forestiller enten dronning Sophia eller dronning Margrete Fredkulla, som var gift med kong Niels. Ifølge forfatteren Birgitte Hammer blev denne kirke bygget for Sophias midler, så præsterne der kunne læse bønner for hendes halvbror, Knud 5.