Lejre

Lejre har været et magcentrum i næsten 500 år fra o. 400 til sidst i 800-tallet. Anlægget i Lejre bestod af tre dele. (1) En kongshal, (2)bolig og værksteder for de folk, som var tilknyttet kongeboligen, dvs. hirden, håndværkere og bønder og også trællene. Endelig (3): område med skibssætninger, begravelsespladser og gravhøje. Stedet minder med hal og gravhøje om Gamla Uppsala, som også stammer fra yngre jernalder. I Lejre havde kongen sin bolig, men det var ikke hans eneste. Overalt i landet lå der kongsgårde beboet af stormænd, hvor kongen også kunne bo på sine rejser, og af og til boede han der nok også permanent. Lejre optræder i sagaer og krøniker som hjemsted for kongeslægten Skjoldungerne fra o. 400 – o. 700. Byen er omtalt hos Saxo, i Skjoldungesagaen, og af biskop Thietmar af Merseburg (975-1018), som omtaler byen som landets hovedstad. I slutningen af 800 tallet var magtforholdene i Danmark usikre. Der var indbyrdes stridigheder mellem samtidige konger, og magten var rykket til de flådekonger, som havde etableret sig i udlandet, fortrinsvis England. O. 894 overgik magten til det såkaldte svenske dynasti med kongerne Olaf, Gnupa og Sigtryd, som havd base i Hedeby. Herefter overtog Gorm den Gamle og hans far Hardeknud magten, og det nye centrum kommer til at ligge i Jelling. Endelig rykkede Harald Blåtand i den sidste del af 900-tallet sin magtbase til Roskilde, som afløste Lejre. Her byggede han en kongsgård og en kirkebygning af træ. Den førhen så vigtige hovedstad blev nu kun en skygge af sig selv bestående af en lille landsby, en forladt kongshal og skibssætninger og fyrstegrave, som snart gik i glemmebogen.

Kongshallen

I Beowulff-kvadet, som blev nedskrevet i England o. 800 optræder danerkongen Roar. Han har en hal, som man kommer sejlende til. Ved landsbyen Gammel Lejre er der fundet rester af kongshaller vest for byen. Den ældste ligger ved gården Fredshøj og stammer fra 500 tallet. Her findes resterne af en hal, som var 45 meter lang. I 600 tallet forlades denne hal til fordel for en ny hal ved Mysselhøjgård. Denne var 48 meter lang og senere omkring 800 byggede man en 57 meter lang hal på stedet.

Kongsgården med den store langhal var placeret vestligst i Lejre adskilt fra bebyggelsen med håndværkerhus af et hegn. Gennem århundrederne blev den nedrevet og genopbygget adskillige gange.
Kongshallen svarende til den øverste grønne markering på oversigten
Kongshallen svarende til den nederste grønne markering på oversigten

Boliger for hird og tjenestefolk

Disse boliger lå, hvor den nuværende landsby Gammel Lejre ligger. Det er derfor sparsomt hvor meget der er fundet. Man har fundet resterne af en frådstendskælder i landsbyen.

De dødes rige

På den anden side af Lejre Å i forhold til kongshallen og håndværkerbebyggelserne lå skibssætningerne. Der er i dag kun bevaret 2 og det i en meget plyndret udgave, hvor mange af stenene er væk. Skibssætningen var et symbol på rejsen fra livet til døden. Den kunne indholde en grav, men det gør de ikke i Lejre.

En side af den store skibssætning med en længde på 100 m. Yderst til venstre ses to sten fra en anden dårligt bevaret skibssætning
Den store skibssætning
Den store skibssætning

Ved siden af skibssætninger har man fundet grave fra yngre jernalder.

Harald Hildetand

Harald Hildetand (o. 710 – o. 770) markerer overgangen fra Skjoldungeslægten til den/de slægt(-er), som leder frem til Gorm den Gamle. Ifølge Saxo blev han dræbt ved Bråvallaslaget (som måske har fundet sted ved Bråviken) , og hans lig blev begravet i en stendysse ved Lejre. Harald Hildetands høj er en langdyssetomt fra Stenalderen, hvor stenene fra dyssen nu er fjernet / ophuggede, og hvor nogle af dem er placeret som randsten.

Harald Hildetands høj
I Blekinge tæt på Rönneby ligger klippeformationen Runamo. Hertil sendte Valdemar den Store runeeksperter, som tydede inskription til at være skrevet af Harald Hildetand om hans far. I 1833 tolkede arkæologen Finn Magnussen også tegnene til at være en runetekst – blot læst bagfra, men allerede 11 år senere påviste historikeren Jens Jacop Worsaa, at tegnene blot var naturlige revner i klippen.

I området omkring kongshallen og skibssætningerne ligger der gravhøje. Nogle af disse er fra yngre jernalder kunne være grave for skjoldungekonger fra perioden 600-700.

Grydehøj ved Lejre. Højen er undersøgt og man fandt en fyrstebegravelse. Det var en brandgrav og den var røvet, men man fandt rester af guldtråde fra klædedragt
Hyldehøj ved Lejre. Formentlig fra yngre jernalder
Ravnshøj ved Lejre. Formentlig fra bronzealderen, men kan sagtens indeholde en senere begravelse fra yngre jernalder / vikingetid.
Ved Lejre har man gjort en del fund fra Vikingetiden. Her ses sølvskatte, herunder en skål med en medaljon i guld, som stammer fra Irland. Endvidere et vægtlod med imiterede arabiske skriftegn (Nationalmuseet)
Fund fra en grav fra Lejre med bl.a. beslag og spænder til bælter

Tilbage til den historiske oversigt før 750

Tilbage til den historiske oversigt 750-935