Roskilde Domkirke

I 980’erne flyttede Harald Blåtand sit regeringssæde fra Jelling til Roskilde. Her byggede han en kongsgård og her opførte han en trækirke øst for gården. Man har ikke fundet spor efter trækirken, men de må befinde sig under den nuværende domkirke, hvis altså ikke Harald byggede den et helt andet sted. Kirken blev indviet til den hellige treenighed. Da Roskilde i 1020 under Knud den Store blev bispesæde under Bremen/Hamburg, blev kirken domkirke

Trækirken i Roskilde har formentlig lignet Sankt Drottens kirke i Lund, som blev opført af Svend Tveskæg o. 990. Af denne kirke har man fundet stolpehuller (Roskilde Museum)

I 1026 dræbte Knud den Store sin svoger Ulf Jarl inde i denne kirke. Årsagen var, at Knud var utilfreds med, at Ulf havde tiltaget sig for magt magt, mens han styrede Danmark under Knuds ophold i England. Han havde bl.a. udråbt Knuds søn, Hardeknud, til konge i Danmark. Knud påstod også, at Ulf gik i alliance med norske Olav den Hellige. Knud blev pålagt at betale en stor bod dels til kirken, hvor mordet havde fundet sted og dels til Ulf Jarls enke, Estrid, som jo var Knuds søster. Hun skænkede en del af denne bod til kirken, som nu havde midler til at bygge en ny kirke til erstatning for trækirken i 1030. Denne kirke var af frådsten, som er kildekalk, men ifølge Roskildekrøniken byggede biskoppen Sven Normann en frådstenskirke i 1080. Byggehistorien om frådstenskirken er altså lidt usikker, men man har fundet dele af kirkens fundamenter under den nuværende domkirke.

Lego-model af frådstenskirken (Domkirkemuseet)
Model, som viser Kongsgården (01), frådstenskirken med tilhørende klostergård (02) og bispegården (03) (Roskilde Museum)
Sankt Jørgensbjerg Kirke i Roskilde har sin ældste del (kor og skib) fra o. 1080. Kor og skib er bygget af frådsten.
Sådan ser frådsten ud (Roskilde Muserum)

I slutningen af 1100 tallet begyndte Absalon byggeriet af stenkirken til erstatning for frådstenskirken. Byggeriet stod færdigt i 1280 under Valdemar den Store. I de følgende århundreder kom der en række sidekapeller til: Skt. Birgittes Kapel, Hellig Tre Kongers Kapel, Christian den Fjerdes Kapel, Frederik den Femtes Kapel og til sidst Christians den Niendes Kapel.

Roskilde Domkirke set fra nordvest.Man ser fra venstre Christian den Fjerdes kapel og Christian den Niendes Kapel. Imellem skimtes Skt. Birgittes kapel.
Dette smykke fra middlalderen er fundet i en af gravene i kirken (Nationalmuseet)

Begravelser, som ikke kan stedfæstes

Dronning Tove, Svend Tveskæg, Harald 2, Ulf Jarl, Estrid, Margrete Fredkulla, Knud Magnussøn

Der er en række personer, som med større eller mindre sandsynglighed er begravet i Treenighedskirken eller frådstenskirken. Det har ikke været muligt at stedfæste disse begravelser i den nuværende domkirke. Herunder ses en model af Svend Tveskægs trækirke i Lund, som nok er meget tæt på Haralds kirke i Roskilde, en model af frådstenskirken og den nuværende domkirke. Det har jo heller ikke været muligt at stedfæste Harald Blåtands grav, men han har alligevel fået sit eget afsnit på grund af maleriet.

Harald Blåtands Grav

Efter sin død i Wolin (Jomsborg) i 987 blev Haralds lig ført til Roskilde og begravet i den nye Treenighedskirke. Derfra er det blevet overført til frådstenskirken i 1000-tallet. I den nuværende domkirke findes et maleri af Harald Blåtand på en af de fire centrale søjler, men i modsætning til de tre andre søjler indeholder Harald Blåtands søjle ikke nogen knoglebegravelse. Man må derfor gå ud fra, at de jordiske rester af kongen ikke kom med over i den nye kirke.

Kalkmaleri fra 1500-tallet forestillende Harald Blåtand. Øverst ses Herodes’ datter Herodias med det afhuggede hoved af Johannes Døberen. Under billedet er skrevet: “Haraldus rex danie anglie et norvegie p(rio)r fundator huius ec(c)l(esie)” . Oversat: “Harald, Danmarks, Englands og Norges konge, denne kirkes første grundlægger”

Svend Estridsens grav

Efter sin død i 1074 blev Svend Estridsen begravet i frådstenskirken, og senere genbegravet i en af de centrale piller i den nuværende domkirke.

Kalkmaleri fra 1500 tallet af Svend Estridsen på den pille, hvori han ligger genbegravet. Teksten er “Svend Magnus Rex Danie et Nor:(vegie)”, altså Svend Magnus, Danmarks og Norges konge. Den øverste figur er allegorisk med ukendt betydning.
Afstøbning af Svend Estridsens kranium (Nationalmuseet)
På grundlag af kraniet, har anatomer lavet denne buste af Svend Estridsen (Nationalmuseet)

Margrete Estrids grav

Da Harald Hens hustru Margrete Estrid døde, blev hun begravet i frådstenskirken og liget blev efterfølgende indmuret i en af den nye domkirkes centrale søjler. Hun anses som en af kirkens stiftere på linje med de tre andre: Haraldd Blåtand, Svend Estridsen og Biskop Wilhelm. Årsagen er nok, at hun skænkede Roskilde Domkirke store besiddelser i Skåne. Som tak for dette blev der hvert år afholdt en messe på hendes dødsdag, den 9. maj, i kirken ved højaltret ud for hendes grav. Man troede i mange år, at graven indeholdt resterne af Svend Estridsens mor, Estrid eller evt. kong Niels’ dronning, Margrete Fredkulla. Ved de anatomiske undersøgelser i 1911 fandt man, at den gravlagte kvinde havde meget velbevarede tænder, hvilket ikke stemmer så godt med, at hun skulle være Svend Estridsens mor, som døde i 60 års alderen. I 2003 undersøgte man mitokondrie-dna fra tænderne af hhv. Svend og Estrid og fandt, at de ikke tilhørte samme undergruppe, således at mor-søn slægtskabet kunne udelukkes.

Kalkmaleri af Margrete Estrid fra 1500-tallet. Under maleriet er hendes knogler indmuret i pillen. Inskriptionen lyder: “Margareta alias Estrith dicta reginae danie” . Margrete kaldet Estrid Danmarks dronning.
Afstøbning fra 1911 af Svend Estridsens kranium (til venstre) og Margrete Estrids kranium (til højre) (Nationalmuseet)
Fotografi fra 1911 af hulrummet i pillen indeholdende resterne af Margrete Estrid (Nationalmuseet)

Biskop Vilhlems grav

Efter sin død i 1073/74 blev Vilhelm begravet i frådstenskirken og senere overført til den nye domkirke, hvor resterne blev indmuret i en af kirkens fire centrale piller. Over indmuringen ses et kalkmaleri af Wilhelm. I den indmurede niche med Wilhelms knogler, ligger også knogler af en anden person. Det menes ifølge Saxo at være ærkebiskop Asser af Lund, som døde i 1137, 63 år efter Wilhelm

Maleri af biskop Vilhelm fra 1500-tallet. Inskriptionen lyder: “Wilhelmus Epis:(copus) Roldildenus

Christoffer Valdemarsøns grav

Christoffer Valdemarsøn var søn af Valdemar Atterdag, men døde allerede som 22 årig i 1363. Han var hertug af Lolland og deltog i sin fars tilbageerobring af landet. Han døde som følge at sine kvæstelser i slaget ved Helsingborg

(*) Figur på Christoffers sarkofag. Man ser bl.a. det danske våbenskjold med tre løver og lindormen, som symboliserer de vendiske områder. Han bærer sværd og dolk.

Margrethe 1’s grav

Efter sin død i 1412 blev Margrethe 1 begravet i Sorø, men blev året efter overført til Roskilde Domkirke, hvor hendes alabastersarkofag står i højkoret. Flytningen skete på foranledning af Peder Jensen Lodehat, som var biskop i Roskilde, og som også havde være dronningens kansler, og bagmand til Kalmarunionen. Bisættelsen i Roskilde skete 4. juli 1413 ved en storslået kirkefest iscenesat af Erik af Pommern.

Margrethes sarkofag set fra nord
Margrethes sarkofag set fra syd

Sarkofagen er fremstillet af sort-blå kalksten udsmykket med hvide alabastrelieffer på alle fire sider og med en liggende figur af den afdøde dronning for oven. Den nuværende fremtræden skyldes i høj grad en restaurering, som fandt sted i perioden 1863-1912. Figurerne på de to langsider forestiller apostle, helgener og bisper. Langs kanten af låget ses følgende indskrift: “I Herrens år 1412, på de hellige apostle Simoni og Judæ dag, døde den højt navnkundige Fyrstinde og Frue, Fru Margrethe, fordum Rigerne Danmarks Sveriges og Norges Dronning, og året efter, den 4. juli blev hun gravlagt her. Da al efterverden ikke magter at hædre hende som hun fortjener, er dette monument rejst til ikukommelse, givet af den høje fyrste, nu herskende Kong Erik, år 1423.

Detalje fra sarkofagen – kopi fra domkirkemuseet

I perioden 1755-56 blev kronen tilføjet, ligesom en revne tværs over ansigtet samt næsetippen blev udbedret. På samme tid blev baldakinen og udsmykningen af sarkofagens sider fjernet. Der findes enkelte rester på Nationalmuseet. Den nuværende udformning af monumentet skyldes billedhuggeren F.G Hertz og efter hans død, billedhuggeren Carrl Aarsleff. De arbejdede på det i 35 år fra 1867 til 1912 og skabte bl.a. baldakinen og genskabte alle alabasterfigurerne på sarkofagens sider og reliefferne på gavlene. Det er nu kun dronningens figur, som er middelalderlig, mens sarkofagens øvrige udsmykning er holdt i Thorvaldsens og Bissens tradition. Fra oven ligner dronningen en ung pige, mens hun virker mere aristokratisk set fra siden. Ansigtet indrammes af et folderigt hovedlin, som er fastgjort af kronen. Skuldrene er nøgne og man ser et zigzag mønstret bånd, som fastholder en kappe. Kappen dækker en kjole med pufærmer og en lang nederdel. I Sankt Annen Museum i Lübeck findes en buste, som kan være et mislykket forarbejde til figuren. I domkirken findes en kopi af Margrethes gyldne kjole. Den originale kjole har siden 1659 befundet sig i Uppsala Domkirke sammen med en hvæssesten og en fanestang, som hun fik som hånegaver af Albrecht 3 af Sverige.

Peder Jensen Lodehats grav

Peder Jensen Lodehat var biskop i Roskilde fra 1395 til sin død i 1416. Han var også Dronning Margrethes kansler og nære rådgiver samt medforfatter til Kalmarunionen.

(*) Gravstenen over Peder Jensen Lodehat befinder sig i korrundingen. Den ligner en hurtig blyantstegning.

Christoffer af Bayerns grav

Christoffer af Bayern døde allerede som 30-årig af en ondartet byld. Han døde 6. januar 1448 i Helsingborg på vej til Jönkøbing, hvor han havde indkaldt til svensk rigsdag. Han blev begravet i højkoret i Roskilde Domkirke. Kirken brændte i 1443 og blev genindviet i 1464, men allerede i 1462 indviede man Hellig Tre Kongers Kapel, der blev opført som et gravmæle for Christian 1 og hans hustru, Dorothea af Brandenburg. Nogle mener, at man overførte kongens lig til det nye kapel, mens andre mener, at han blev liggende i højkoret. For den sidste teori taler, at rummet under højkoret senere blev ødelagt meget i forbindelse med at man indrettede en krypt til kongebørn. For den første teori taler (1) at kongen faktisk døde Helligtrekongers Dag i 1448, hvilket referer til kapellets navn og (2) at der i kapellet ved indgangen findes et kalkmaleri af den hellige Sankt Christoffer, og at dette er i ramme som det eneste kalkmaleri i kapellet. Man har dog ikke fundet spor af den kongelige grav nogen af stederne.

Christian 1

Christian 1 ligger begravet under gulvet mellem sarkofagerne for Christian 3 og Frederik 2. Han blev begravet i en trækiste, som var ophængt i et muret, hvælvet gravkammer. På kisten lå kongens sværd, som hænger på væggen i kapellet. Ved en undersøgelse i 1847 fandt man, at kongen manglede to tænder, som han tabte i slaget ved Brunkeberg i 1471.

(*) Gravstenene for Christian 1 og Dorothea. De stammer fra 1870 og er udformet af Jacob Kornerup.

Dorothea

Dorothea ligger begravet under gulvet ved siden af sin mand. Hun blev også begravet i en trækiste, som var ophængt i et muret, hvælvet gravkammer.