Roskilde Domkirke

I 980’erne flyttede Harald Blåtand sit regeringssæde fra Jelling til Roskilde. Her byggede han en kongsgård og her opførte han en trækirke øst for gården. Man har ikke fundet spor efter trækirken, men den må befinde sig under den nuværende domkirke. Kirken blev indviet til den hellige treenighed. Da Roskilde i 1020 under Knud den Store blev bispesæde under Bremen/Hamburg, blev kirken domkirke

Trækirken i Roskilde har formentlig lignet Sankt Drottens kirke i Lund, som blev opført af Svend Tveskæg o. 990. Af denne kirke har man fundet stolpehuller (Roskilde Museum)

I 1026 dræbte Knud den Store sin svoger Ulf Jarl inde i denne kirke. Årsagen var, at Knud var utilfreds med, at Ulf havde tiltaget sig for magt magt, mens han styrede Danmark under Knuds ophold i England. Han havde bl.a. udråbt Knuds søn, Hardeknud, til konge i Danmark. Knud påstod også, at Ulf gik i alliance med norske Olav den Hellige. Knud blev pålagt at betale en stor bod dels til kirken, hvor mordet havde fundet sted og dels til Ulf Jarls enke, Estrid, som jo var Knuds søster. Hun skænkede en del af denne bod til kirken, som nu havde midler til at bygge en ny kirke til erstatning for trækirken i 1030. Denne kirke var af frådsten, som er kildekalk, men ifølge Roskildekrøniken byggede biskoppen Sven Normann en frådstenskirke i 1080. Byggehistorien om frådstenskirken er altså lidt usikker, men man har fundet dele af kirkens fundamenter under den nuværende domkirke.

Lego-model af frådstenskirken (Domkirkemuseet)

Kirkens skytshelgen blev Sankt Lucius, som var pave i Rom i 8 måneder fra 253-254. Han var begravet i Calixtus Katakomberne, hvor hans gravsten stadig findes. Hans lig blev i 800 tallet overført til kirken Santa Cecilie in Trastevere, hvorfra to kanniker fra Roskilde Domkirke hentede hans hovedskal engang i 1100 tallet. Efter reformationen kom hovedskallen via Christian 3, kunstkammeret og Nationalmuseet til den katolske domkirke, Sankt Ansgar i København, hvor det står i et relikviegemme ved alteret. C-14 undersøgelser har fastslået, at hovedskallen er omkring 100 år yngre, og kan derfor ikke være Lucius’. Under højalteret i Santa Cecilie står en sarkofag. Hvis den indeholder et hovedløst skelet, er det skelettet hørende til “Lucius”.

(*) Relikviegemmet i Sankt Ansgars Kirke
Model, som viser Kongsgården (01), frådstenskirken med tilhørende klostergård (02) og bispegården (03) (Roskilde Museum)
Vest for domkirken ligger i dag Rektorhaven bag ved Rektorboligen for den tidligere Roskilde Katedralskole. Stedet ligger ca. ved markering (1) på fotoet ovenfor. Roskilde Museum har undersøgt undergrunden og fundet spor af et stenhus, som formodes at være kongsgården i Roskilde.

I slutningen af 1100 tallet begyndte Absalon byggeriet af stenkirken til erstatning for frådstenskirken. Byggeriet stod færdigt i 1280 under Valdemar den Store. I de følgende århundreder kom der en række sidekapeller til: Skt. Birgittes Kapel, Skt. Andreas Kapel, Hellig Tre Kongers Kapel, Christian den Fjerdes Kapel, Frederik den Femtes Kapel og til sidst Det glückborgske Kapel.

Roskilde Domkirke set fra nord. Bag det midterste træ skimte Christian 4’s Kapel. Det runde tag er over Det glückborgske Kapel og lige til venstre herfor findes Skt. Birgittas Kapel og Skt. Andreas’ Kapel
Dette smykke fra middlalderen er fundet i en af gravene i kirken (Nationalmuseet)
Nord for domkirken, hvor der nu er åben mark, lå der i middelalderen en helt lille by, hvor kirkens ansatte, kanniker og præster, boede. Til byen hørte en sognekirke fra 1100 tallet, Sankt Hans Kirke, hvoraf der nu kun findes disse spor tilbage

Da Christian 5 skulle indrette begravelsessted til sig selv og dronning Caroline Amalie, blev der ændret drastisk på kirkens indretning. Alteret blev flyttet langt frem i kirken foran Dronning Margrethe 1’s sarkofag, og der blev indrettet en krypt til kongebørn. Ovenover krypten blev der indrette plads til sarkofager for Christian 5, Frederik 4 og deres hustruer.

I denne video møder man bl.a. altertavlen, som oprindelig stod i den slotskirke, som Frederik 2 byggede til Frederiksborg Slot. Altertavlen blev skænket til domkirken af Christian 4.

Christian 4 byggede et kapel til sig selv og sin slægt og han gav også kirken de slanke spir og en portal, som siden blev flyttet til Holmens Kirke.

Begravelser, som ikke kan stedfæstes

Dronning Tove, Svend Tveskæg, Harald 2, Ulf Jarl, Estrid, Margrete Fredkulla, Knud Magnussøn

Der er en række personer, som med større eller mindre sandsynglighed er begravet i Treenighedskirken eller frådstenskirken. Det har ikke været muligt at stedfæste disse begravelser i den nuværende domkirke. Herunder ses en model af Svend Tveskægs trækirke i Lund, som nok er meget tæt på Haralds kirke i Roskilde, en model af frådstenskirken og den nuværende domkirke. Det har jo heller ikke været muligt at stedfæste Harald Blåtands grav, men han har alligevel fået sit eget afsnit på grund af maleriet.

Harald Blåtands Grav

Efter sin død i Wolin (Jomsborg) i 987 blev Haralds lig ført til Roskilde og begravet i den nye Treenighedskirke. Derfra er det blevet overført til frådstenskirken i 1000-tallet. I den nuværende domkirke findes et maleri af Harald Blåtand på en af de fire centrale søjler, men i modsætning til de tre andre søjler indeholder Harald Blåtands søjle ikke nogen knoglebegravelse. Man må derfor gå ud fra, at de jordiske rester af kongen ikke kom med over i den nye kirke.

Kalkmaleri fra 1500-tallet forestillende Harald Blåtand. Øverst ses Herodes’ datter Herodias med det afhuggede hoved af Johannes Døberen. Under billedet er skrevet: “Haraldus rex danie anglie et norvegie p(rio)r fundator huius ec(c)l(esie)” . Oversat: “Harald, Danmarks, Englands og Norges konge, denne kirkes første grundlægger”

Svend Estridsens grav

Efter sin død i 1074 blev Svend Estridsen begravet i frådstenskirken, og senere genbegravet i en af de centrale piller i den nuværende domkirke.

Kalkmaleri fra 1500 tallet af Svend Estridsen på den pille, hvori han ligger genbegravet. Teksten er “Svend Magnus Rex Danie et Nor:(vegie)”, altså Svend Magnus, Danmarks og Norges konge. Den øverste figur er allegorisk med ukendt betydning.
Afstøbning af Svend Estridsens kranium (Nationalmuseet)
På grundlag af kraniet, har anatomer lavet denne buste af Svend Estridsen (Nationalmuseet)

Margrete Estrids grav

Da Harald Hens hustru Margrete Estrid døde, blev hun begravet i frådstenskirken og liget blev efterfølgende indmuret i en af den nye domkirkes centrale søjler. Hun anses som en af kirkens stiftere på linje med de tre andre: Haraldd Blåtand, Svend Estridsen og Biskop Wilhelm. Årsagen er nok, at hun skænkede Roskilde Domkirke store besiddelser i Skåne. Som tak for dette blev der hvert år afholdt en messe på hendes dødsdag, den 9. maj, i kirken ved højaltret ud for hendes grav. Man troede i mange år, at graven indeholdt resterne af Svend Estridsens mor, Estrid eller evt. kong Niels’ dronning, Margrete Fredkulla. Ved de anatomiske undersøgelser i 1911 fandt man, at den gravlagte kvinde havde meget velbevarede tænder, hvilket ikke stemmer så godt med, at hun skulle være Svend Estridsens mor, som døde i 60 års alderen. I 2003 undersøgte man mitokondrie-dna fra tænderne af hhv. Svend og Estrid og fandt, at de ikke tilhørte samme undergruppe, således at mor-søn slægtskabet kunne udelukkes.

Kalkmaleri af Margrete Estrid fra 1500-tallet. Under maleriet er hendes knogler indmuret i pillen. Inskriptionen lyder: “Margareta alias Estrith dicta reginae danie” . Margrete kaldet Estrid Danmarks dronning.
Afstøbning fra 1911 af Svend Estridsens kranium (til venstre) og Margrete Estrids kranium (til højre) (Nationalmuseet)
Fotografi fra 1911 af hulrummet i pillen indeholdende resterne af Margrete Estrid (Nationalmuseet)

Biskop Vilhlems grav

Efter sin død i 1073/74 blev Vilhelm begravet i frådstenskirken og senere overført til den nye domkirke, hvor resterne blev indmuret i en af kirkens fire centrale piller. Over indmuringen ses et kalkmaleri af Wilhelm. I den indmurede niche med Wilhelms knogler, ligger også knogler af en anden person. Det menes ifølge Saxo at være biskop Asser (som blev afløst af Absalon) som døde i 1158. (Ikke at forveksle med ærkebiskop Asser i Lund)

Maleri af biskop Vilhelm fra 1500-tallet. Inskriptionen lyder: “Wilhelmus Epis:(copus) Roldildenus

Saxo Grammaticus’ grav

Christoffer Valdemarsøns grav

Christoffer Valdemarsøn var søn af Valdemar Atterdag, men døde allerede som 22 årig i 1363. Han var hertug af Lolland og deltog i sin fars tilbageerobring af landet. Han døde som følge at sine kvæstelser i slaget ved Helsingborg

Junker Christoffers sarkofag
Sarkofagen fotograferet fra galleriet. Ud over hjelmen ses tre våbenskjolde. Det danske rigsvåben, den vendiske lindomr og den gotlandske svane.

Margrethe 1’s grav

Efter sin død i 1412 blev Margrethe 1 begravet i Sorø, men blev året efter overført til Roskilde Domkirke, hvor hendes alabastersarkofag står i højkoret. Flytningen skete på foranledning af Peder Jensen Lodehat, som var biskop i Roskilde, og som også havde være dronningens kansler, og bagmand til Kalmarunionen. Bisættelsen i Roskilde skete 4. juli 1413 ved en storslået kirkefest iscenesat af Erik af Pommern.

Margrethes sarkofag set fra nord
Margrethes sarkofag set fra syd

Sarkofagen er fremstillet af sort-blå kalksten udsmykket med hvide alabastrelieffer på alle fire sider og med en liggende figur af den afdøde dronning for oven. Den nuværende fremtræden skyldes i høj grad en restaurering, som fandt sted i perioden 1863-1912. Figurerne på de to langsider forestiller apostle, helgener og bisper. Langs kanten af låget ses følgende indskrift: “I Herrens år 1412, på de hellige apostle Simoni og Judæ dag, døde den højt navnkundige Fyrstinde og Frue, Fru Margrethe, fordum Rigerne Danmarks Sveriges og Norges Dronning, og året efter, den 4. juli blev hun gravlagt her. Da al efterverden ikke magter at hædre hende som hun fortjener, er dette monument rejst til ikukommelse, givet af den høje fyrste, nu herskende Kong Erik, år 1423.

Detalje fra sarkofagen – kopi fra domkirkemuseet

I perioden 1755-56 blev kronen tilføjet, ligesom en revne tværs over ansigtet samt næsetippen blev udbedret. På samme tid blev baldakinen og udsmykningen af sarkofagens sider fjernet. Der findes enkelte rester på Nationalmuseet. Den nuværende udformning af monumentet skyldes billedhuggeren F.G Hertz og efter hans død, billedhuggeren Carrl Aarsleff. De arbejdede på det i 35 år fra 1867 til 1912 og skabte bl.a. baldakinen og genskabte alle alabasterfigurerne på sarkofagens sider og reliefferne på gavlene. Det er nu kun dronningens figur, som er middelalderlig, mens sarkofagens øvrige udsmykning er holdt i Thorvaldsens og Bissens tradition. Fra oven ligner dronningen en ung pige, mens hun virker mere aristokratisk set fra siden. Ansigtet indrammes af et folderigt hovedlin, som er fastgjort af kronen. Skuldrene er nøgne og man ser et zigzag mønstret bånd, som fastholder en kappe. Kappen dækker en kjole med pufærmer og en lang nederdel. I Sankt Annen Museum i Lübeck findes en buste, som kan være et mislykket forarbejde til figuren. I domkirken findes en kopi af Margrethes gyldne kjole. Den originale kjole har siden 1659 befundet sig i Uppsala Domkirke sammen med en hvæssesten og en fanestang, som hun fik som hånegaver af Albrecht 3 af Sverige.

Peder Jensen Lodehats grav

Peder Jensen Lodehat var biskop i Roskilde fra 1395 til sin død i 1416. Han var også Dronning Margrethes kansler og nære rådgiver samt medforfatter til Kalmarunionen. Han ejede Gjorslev Slot på Stevns. Detalje fra hans gravsten i Roskilde. Slægtsvåbenet viser en underlig hat – deraf navnet Lodehat. Han blev i første omgang begravet i kirkens nordvestre kapel, men da det blev overtaget af Trolle-slægten, blev graven flyttet til korbuen i øst.

Detalje af Peder Jensen Lodehats gravsten med mindelser om en let tegning af Matisse

Christoffer af Bayerns grav

Christoffer af Bayern døde allerede som 30-årig af en ondartet byld. Han døde 6. januar 1448 i Helsingborg på vej til Jönkøbing, hvor han havde indkaldt til svensk rigsdag. Han blev begravet i højkoret i Roskilde Domkirke. Kirken brændte i 1443 og blev genindviet i 1464, men allerede i 1462 indviede man Hellig Tre Kongers Kapel, der blev opført som et gravmæle for Christian 1 og hans hustru, Dorothea af Brandenburg. Det fungerede også som mødesal for ridderne af den orden, som Christian 1 indstiftede i 1457, og som var forløberen for elefantordenen. Nogle mener, at man overførte kongens lig til det nye kapel, mens andre mener, at han blev liggende i højkoret. For den sidste teori taler, at rummet under højkoret senere blev ødelagt meget i forbindelse med at man indrettede en krypt til kongebørn. For den første teori taler (1) at kongen faktisk døde Helligtrekongers Dag i 1448, hvilket referer til kapellets navn og (2) at der i kapellet ved indgangen findes et kalkmaleri af den hellige Sankt Christoffer, og at dette er i ramme som det eneste kalkmaleri i kapellet. Man har dog ikke fundet spor af den kongelige grav nogen af stederne.

Den hellige Christoffer, som bærer Jesusbarnet. Kalkmaleri i Hellig tre Kongers Kapel. Er formentlig malet ud for det sted, hvor Christoffer af Bayern blev genbegravet efter at kapellet var færdiggjort i 1460’erne

Christian 1

Hellig tre Kongers Kapel blev opført i 1460’erne. En af kapellets funktioner var, at udgøre gravmælet for Christian 1 og dronning Dorothea.

Hellig tre Kongers Kapel set fra sydvest.

Christian 1 ligger begravet under gulvet mellem sarkofagerne for Christian 3 og Frederik 2. Han blev begravet i en trækiste, som var ophængt i et muret, hvælvet gravkammer. På kisten lå kongens sværd, som hænger på væggen i kapellet. Ved en undersøgelse i 1847 fandt man, at kongen manglede to tænder, som han tabte i slaget ved Brunkeberg i 1471.

(*) Gravstenene for Christian 1 og Dorothea. De stammer fra 1870 og er udformet af Jacob Kornerup. Gravstenene er set fra vest.
Under gulvet i kapellet er kongeparrets kister ophængt i hvælvede rum. Det er dornningens til venstre og kongens til højre (set fra øst). Domkirkemuseet
På østvæggen i Hellig tre Kongers Kapel findes våbenskjoldene for Christian 1 og Dorothea af Brandenburg. I midten Christian 1’s sværd. Kongens våbenskjold har i de yderste felter: 3 danske løver, 3 svenske kroner, den norske løve og den vendiske lindorm. Det inderste skjold har de to slesviske løver gentaget, det holstenske nældeblad gentaget og allerinderst de oldenborgske striber. De samme symboler findes på Dorotheas våbenskjold, men er er suppleret med ørn (Bandenburg), to løver gentaget (Sachsen) og skaktern (Bayern – se f.eks. mærket for BMW)

Dorothea af Brandenburg

Dorothea ligger begravet under gulvet ved siden af sin mand. Hun blev også begravet i en trækiste, som var ophængt i et muret, hvælvet gravkammer.

Christian 3 og Dorothea af Sachsen

Christian 3 som lig. Jost Verheiden 1559, Frederiksborg Slot

Da Christian 3 døde, 1. januar 1559 på Koldinghus, blev hans lig ført til Odense og begravet i Sankt Knuds Kirke. Det var formentlig kongens eget ønske at blive begravet i den gamle helgenkirke for Knud den Hellige. Dermed ville hans slægt få en anden gravkirke, end Gråbrødre Kirke i Odense, som husede hans farbror og fætter, Hans og Christian 2.

Sankt Knuds Kirke, hvor Christian 3 hvilede fra 1559 til 1578.

Kongen lå i Sankt Knuds kirke i 19 år frem til 1578, hvor kisten blev overført til Roskilde Domkirke og begravet under gulvet i det Hellig Tre Kongers Kapel, som var opført af Christian 1. Kisten blev fornyet i 1870, og en kopi af endepladen fra den oprindelige kiste bevares nu i Domkirkemuseet.

Kopi af endepladen af forgyldt kobber på Christian 3’s kiste. Teksten er (oversat): “I Herrens år 1559 den 1. januar på borgen i Kolding døde den vidtberømte fyrste og herre, hr. Christian 3., de danskes , norskes venders og goters konge og gravsattes her 1559.” Våbenskjoldets felter er 1) rigsvåbenet, 2) Norge, 3) Sverige, 4) Gotland. I det indre skjold: 1) Slesvig, 2) Holsten, 3) Stormarn, 4) Slesvig. Allerinderst: Oldenborg.Domkirkemuseet.

Dronning Dorothea overlevede sin mand i 12 år frem til 1571, hvor hun døde på Sønderborg Slot. Her blev hun i første omgang stillet i kapellet i Sønderborg frem til 1578, hvor hendes kiste blev overført til Roskilde Domkirke og nedsat ved siden af Christian 3.

Over kisterne blev opstillet et gravmonument for kongen og dronningen udført af Cornelis Floris i Antverpen. Cornelis Floris er ogs kunstneren bag gravmælet for Frederik 1 i Slesvig Domkirke, Gravmælet og epitafiet for Herluf Trolle og Birgitte Gøye i Herlufsholm Kirke og mindetavlen for Herluf Trolle i Skt. Olai Kirke i Helsingør. Selv om både kongen og dronningen er begravet under monumentet, er det kun kongen, som er afbildet. Dels er han afbildet som liggende skikkelse i fuld krigsharnisk med lukkede øjne og dels er han afbildet knælende på momumentets top med ansigt vendt mod et krucifiks.

Christian 3’s gravmæle set fra vest. Når kongen vågner, kan han rejse sig op og kigge mod øst, ligesom den knælende konge gør øverst

Magnus af Øsel

Magnus af Øsel døde i 1583 og blev gravlagt i Pilten (nuværende Piltene i Letland). Kirken er nu en ruin. I 1662 overførtes hans kiste til gravkrypten under Christian 4’s Kapel

Frederik 2 og Sophie af Mechlenburg

Da Frederik 2 døde i Antvorskov Skærtorsdag 1588, blev hans lig ført til Roskilde Domkirke

Kobberstik fra 1589 af Frans Hogenberg og Simon Novellanus med titlen: “Kong Fredericks den 2 Liig begengelse”. Optoget fandt sted på begravelsesdagen, 5. juni 1588, og det gik fra Bispegården i Roskilde til Domkirken. Personerne markeret med 1 og 2 lige efter båren er den 11-årige Christian 4, og fyst Ulrich af Mechlenburg, som var Sophie af Mechlenborgs bror. (Roskilde Domkirke).

Ligesom sin far, blev Frederik 2 begravet i en trækiste under gulvet i Hellig Tre Kongers Kapel. Her blev hans hustru, Sophie af Mechlenburg også begravet, da hun døde i 1631. Over kisterne blev sat et gravmæle med samme opbygnng som gravmælet for Christian 3 og Dorothea. Kongen er afbildet hvilende og øverst knælende med ansigte vendt mod et hellige kors. På monumentets langsider er opsat 6 relieffer, som viser kongens sejre. De er vanskelige at se, men de forestiller sejren over Ditmarsken og 5 sejre i syvårskrigen: Elfsborg, Halmstad, Bohus, Ackershus og Varberg.

Gravmælet er udført af billedhuggeren, Gert van Eegen fra Helsingør. 1594-1598.
Detalje fra Frederik 2’s gravminde. Hjelm
Detalje fra Frederik 2’s gravmæle. Handske
Våbenskjoldet på Frederik 2’s gravmæle: Allerinderst: Oldenburgs striber og korset for Delmenhorst. Næstinderst: To løver for Slesvig, Nældeblad for Holsten, Svanen for Stormarn og Ridderen for Ditmarsken. Yderst: tre løver for Danmark, en løve for Norge, tre kroner for Sverige (eller Unionen, Løve og hjerter for Gotland, Lindorm for Venden.
På gravmælet er opsat en plade med latinsk tekst, der i dansk oversættelse lyderer: “Til Herren, den bedste og største. Frederik 2, Danmarks, Norges, Gothers, Venders konge. Slesvigs, Holstens, Stormarns, Ditmarskens, Oldenburgs og Delmenhorsts hertug, under hvis lykkelige regering Danmarks myndighed blomstrede, agtet af fremmede, kær for hans undrsåtter. Prøvet i krigens og fredens omskiftelser erfarede han, at intet i de menneskelige forhold er fast. Det var ham en trøst, også da han skulle dø, at have haft fromheden som sin eneste fører i livet. Han tålte ikke, at hans én gang trufne beslutninger atter udsattes for den tvivlsomme tilfældigheds afgørelse, hvor store ophavsmændene end var. Da han overalt havde efterladt sine riger i ro, afsluttede han det livsmål, der var givet ham, og trofast og uforfærdet befalede han sin sjæl til Gud, af hvem han havde taget den. Til ære for sin fader, salig ikukommelse, lod Christian 4., Danmarks og Norges, etc. i håbet om en ærefuld opstandelse hans legeme stede til hvile under dette monument nær det fædrene, som dets rival såvel i dyder som i ry. Han levede 53 år 9 måneder, regerede i 29 år 3 måneder og døde på Antvorskov 1588 den 4. april.”

Anna Cathrine

Anna Cathrines kiste i Christian 4’s kapel

Dronning Anna Cathrine døde allerede i 1612 i en alder af 36 år. Først 30 efter blev hendes kiste ført fra Vor Frue Kirke og anbragt i krypten under det nyopførte Christian 4’s kapel i domkirken. Her stod kisten, indtil 1886, hvor den blev ført op i kapellet. Kisten er beskeden og har ikke oprindelig været tænkt til at skulle stå fremme.

Christian, den udvalgte prins

Den udvalgte prins Christians kiste i Christian 4’s kapel

Prinsen døde i 1647 under et kurophold ved Dresden. Hans kiste stod oprindelig i krypten under kapellet, men blev ført op efter færdiggørelsen af kapellet i 1886.

Christian 4

Christian 4’s kiste set fra nord.

Christian 4 døde på Rosenborg Slot i februar 1648 men først i november samme år foregik begravelsen fra Vor Frue Kirke. Forsinkelsen skyldtes, at udnævnelsen af Frederik 3 til kongens efterfølger var noget usikker og blev modarbejdet af Corfitz Ulfeldt. Først i 1655 blev kisten overført til domkirken og anbragt i krypten under kapellet. På kisten låg er bl.a. et sølvkrucifiks, som minder om det elfenbenskrucifiks, som Leonora Christine havde. På en af sølvpladerne står gravskriften, som lyder: “Cristian 4./ Danmarchis Norgis Wendis och Gothis konning, hertug udi Sleswig, Holsten,/ Stormarn och Ditmerschen, Grefue udi Oldenborg och Delmenhorst, Født på/ Friderichsborg Slot den 12. aprilis anno 1577, hyldet udi Danmarch anno/ 1584, udi Norge 1591, kronet udi Kiøbenhaffn anno 1596, der och døde den 28./ february anno 1648 och er her efter nesten thov och halftreisindstive aars/ møde og och regering til en ærefuld opstandelse henlagt udi hvile.” Ved siden ligger kongens kårde fra 1620.