Hedeby

Hedeby ved Slien var en vigtig handelsby i vikingetiden. Den siges at være grundlagt i 808 af kong Godfred den Store, som efter forhandlinger med Karl den Store tvangsflyttede indbyggerne i Reric ved Wismar til stedet, hvor Hedeby blev grundlagt. Byen ligger ved udmundingen af Hedebybækken og er beskyttet af en halvkredsvold, som står i forbindelse med Dannevirke. Byen blev hurtigt Danmarks vigtigste handelsby i vikingetiden, og også kongeby (sammen med Lejre) for danske konger / delkonger frem til Jelling blev magtcentrum engang i 900 tallet. I 848 fik Ansgar lov af kong Erik 1 til at bygge den første kristne kirke på dansk grund i byen. Mens Ansgars delegation var på besøg, døde Regnar Lodbrog efter at være kommet hjem fra togtet til Paris i 845. Han blev muligvis dræbt af Erik 1, som følte sin magt truet. (En anden tradition siger jo, at Regnar Lodbrog blev dræbt i York i 854 af den northumbriske konge Aella. I år 948 blev Hedeby bispesæde.

I første del af 900 tallet skete der voldsomme omvæltninger i Danmark og Hedeby. Ifølge Widukind af Corvey, blev Hedeby erobret af Henrik 1 af Sachsen i 934, som besejrede kong Gnupa og lod ham døbe. Ifølge Thietmar af Merseburg, var det kong Knud, som blev besejret og ifølge Adam af Bremen var det kong Gorm. Også ifølge Adam af Bremen blev magten i Danmark overtaget af Hardegon (Hardeknud), som kom fra “Nortmannia”, og som var Gorms far.

I 974 blev byen erobret fra Harald Blåtand af den tyske kejser Otto 2, og den var nu besat indtil 983, hvor den blev tilbageerobret ved hjælp af Haralds søn, Svend Tveskæg. I 1050 blev byen afbrændt af norske Harald Hårderåde, som på det tidspunkt gennemførte flere hærgningstogter mod Danmark under Svend Estridsen. Herefter blev byen opgivet og flyttet til nuværende Slesvig, som også blev bispeby.

I og omkring Hedeby er fundet fire runesten.

Stenen Hedeby 1 har inskriptionen: “Thorulv, Svens hirdmand, rejste denne sten efter sin fælle Erik, som fandt døden, da drenge belejrede Hedeby. Han var styrmand og var en dreng med fornemme forældre“. Dermed hentydes til Svend Tveskægs tilbageerobring af byen i 983, hvor Erik fra Svends hird er faldet og hans ven Thorulv har rejst stenen som et minde.

Stenen Hedeby 2 har inskriptionen: “Asfrid gjorde disse minder efter Sigtryg, hendes og Gnupas søn“. Dermed hentydes til Gnupas dronning Asfrid og hendes søn Sigtryd, som må være faldet i kampene i 934 mod Henrik 1.

Stenen Hedeby 3 har inskriptionen: “Kong Svend satte stenen efter sin hirdmand Skarde, som var draget vestpå, men nu fandt døden ved Hedeby.” Dermed hentydes til Svend Tveskægs tilbageerobring af Hedeby i 983, hvor hans hirdmand Skarde er faldet. Skarde er et kendt medlem af Jomsvikingerne.

Stenen Hedeby 4 har inskriptionen: “Asfrid, Odinkars datter, gjorde disse minder efter kong Sigtryg, hendes og Gnupas søn. Gorm ristede runerne“. Dermed hentydes ligesom på Hedeby 2 til dronning Asfrid, hendes mand kong Gnupa og deres søn Sigtryd, som døde under kampene mod Henrik 1 i 934.

Lige syd for halvkredsvolden har man fundet en bådkammergrav, som er udstillet som model på museet. Graven indeholdt tre personer liggende under et skib, og det hele var begravet i en gravhøj. De tre personer er fomentlig en konge og to af hands trælle. Graven er fra midten af 800 tallet og den begravede kan være Harald Klak eller måske Erik 1 / Horik 1. De medfølgende gravgaver er af fornem frankisk oprindelse og peger på Harald Klak, som havde gode forbindelser til det frankiske hof. Selve begravelsesmåden er derimod hedensk og peger mere mod Erik 1, men det kan selvfølgelig stadig dreje sig om Harald, hvis kristendom måske ikke stak så dybt.