Lejre

Lejre har været et magcentrum i næsten 500 år fra o. 400 til sidst i 800-tallet. Anlægget i Lejre bestod af tre dele. (1) En kongshal, (2)bolig og værksteder for de folk, som var tilknyttet kongeboligen, dvs. hirden, håndværkere og bønder og også trællene. Endelig (3): område med skibssætninger, begravelsespladser og gravhøje. Stedet minder med hal og gravhøje om Gamla Uppsala, som også stammer fra yngre jernalder. I Lejre havde kongen sin bolig, men det var ikke hans eneste. Overalt i landet lå der kongsgårde beboet af stormænd, hvor kongen også kunne bo på sine rejser, og af og til boede han der nok også permanent. Lejre optræder i sagaer og krøniker som hjemsted for kongeslægten Skjoldungerne fra o. 400 – o. 700. Byen er omtalt hos Saxo, i Skjoldungesagaen, og af biskop Thietmar af Merseburg (975-1018), som omtaler byen som landets hovedstad. I slutningen af 800 tallet var magtforholdene i Danmark usikre. Der var indbyrdes stridigheder mellem samtidige konger, og magten var rykket til de vikingehøvdinge, som havde etableret sig i udlandet, fortrinsvis England. O. 894 overgik magten til det såkaldte svenske dynasti med kongerne Olaf, Knud 1 / Gnupa og Sigtryd, som havde base i Hedeby. Herefter overtog Gorm den Gamle magten, og det nye centrum kom til at ligge i Jelling. Endelig rykkede Harald Blåtand i den sidste del af 900-tallet sin magtbase til Roskilde, som afløste Lejre. Her byggede han en kongsgård og en kirkebygning af træ. Den førhen så vigtige hovedstad blev nu kun en skygge af sig selv bestående af en lille landsby, en forladt kongshal og skibssætninger og fyrstegrave, som snart gik i glemmebogen.

Kongshallerne

I Beowulff-kvadet, som blev nedskrevet i England o. 800 optræder danerkongen Roar. Han har en hal, som man kommer sejlende til. Ved Gammel Lejre er der fundet rester af kongshaller vest for byen. Den ældste ligger ved gården Fredshøj og stammer fra 500 tallet. Her findes resterne af en hal, som var 45 meter lang. I 600 tallet forlades denne hal til fordel for en ny hal ved Mysselhøjgård. Denne var 48 meter lang og senere omkring 800 byggede man en 57 meter lang hal på stedet.

Kongsgården med den store langhal var placeret vestligst i Lejre adskilt fra bebyggelsen med håndværkerhus af et hegn. Gennem århundrederne blev den nedrevet og genopbygget adskillige gange.
Kongshallen svarende til den øverste grønne markering på oversigten
Kongshallen svarende til den nederste grønne markering på oversigten

I Sagnlandet Lejre han man opbygget en kopi af en af de fundne kongehaller med en længde på 61 meter.

Kongshallen er 61 m lang og 10 m høj
Gavlene er udsmykket med dyrefigurer. Her en drage og to ravne (Hugin og Munin)
Maskefigur udsmykker siden af huset
Ornamenteret indgangsparti
I den store hal findes udsmykkede søjler
Lejre-kongen og hans dronning kunne sidde i tronstolen

Boliger for hird og tjenestefolk

Disse boliger lå, hvor den nuværende landsby Gammel Lejre ligger. Det er derfor sparsomt hvor meget der er fundet. Man har fundet resterne af en frådstendskælder i landsbyen. I landsbyen ligger også Kongsgården, som man kender fra 1749.

De dødes rige

På den anden side af Lejre Å i forhold til kongshallen og håndværkerbebyggelserne lå skibssætningerne. Der er i dag kun bevaret 2 og det i en meget plyndret udgave, hvor mange af stenene er væk. Skibssætningen var et symbol på rejsen fra livet til døden. Den kunne indholde en grav, men det gør de ikke i Lejre.

En side af den store skibssætning med en længde på 100 m. Yderst til venstre ses to sten fra en anden dårligt bevaret skibssætning
Den store skibssætning
Den store skibssætning
I Sagnlandet Lejre er der bygget en kopi af den store skibssætning
Her ses et udsnit skibssætningen i Sagnlandet Lejre med kopien af konghallen i baggrunden
Margretestenen står alene. Den stammer også fra en skibssætning. I baggrunden Ravnshøj.

Ved siden af skibssætninger har man fundet grave fra yngre jernalder.

I området omkring kongshallen og skibssætningerne ligger der gravhøje. Nogle af disse er fra yngre jernalder kunne være grave for skjoldungekonger fra perioden 600-700.

Harald Hildetands Høj.

Harald Hildetand døde. o. 749 i en alder af o. 68 år.

Ifølge Saxo blev han begravet i Lejre efter at være faldet i Bråvalla-slaget.

Harald Hildetands høj stammer fra stenalderen, og der er ikke fundet senere begravelser i højen.
Grydehøj ved Lejre. Højen er undersøgt og man fandt en fyrstebegravelse. Det var en brandgrav og den var røvet, men man fandt rester af guldtråde fra klædedragt. Højen stammer fra 600-tallet.
Hyldehøj ved Lejre. Formentlig fra yngre jernalder. Højen er ikke udgravet.
Ravnshøj ved Lejre. Formentlig fra bronzealderen, men kan sagtens indeholde en senere begravelse fra yngre jernalder / vikingetid. Højen er ikke udgravet
Ved Lejre har man gjort en del fund fra Vikingetiden. Her ses sølvskatte, herunder en skål med en medaljon i guld, som stammer fra Irland. Endvidere et vægtlod med imiterede arabiske skriftegn (Nationalmuseet)
Beslag til remme, som har holdt bukserne fast ved knæene. Fyrstegrav, Lejre. Nationalmuseet
Fra kvindegrav i Lejre. To ovale og et trefliget spænde. Nationalmuseet